Et glimt af en finne, et ribbenslignende gab, en spids krop lige så lang som en bus. Indtil for ganske nylig kradsede vores viden om verdens næststørste haj kun lige i overfladen. Men takket være et spændende projekt, der involverer undervandsrobotkameraer, er det ved at ændre sig. Vi er nu i stand til at se og forstå disse gådefulde hajer bedre end nogensinde.

Og det er fisk, der i den grad har brug for vores hjælp. Selvom brugden lever langs kysterne ved alle verdens kontinenter, bortset fra Antarktis, er de alligevel truede på verdensplan. Heldigvis har vi spottet et enestående sted i Storbritannien, hvor vi kan komme brugden til undsætning.  Et lille område på Skotlands vestkyst er nemlig sommerhjem for et forbløffende stort antal.

Omkring øerne Coll og Tiree, der ligger i havet ud for den skotske vestkyst, er der blevet talt helt op til 900 brugder på bare en enkelt dag. Det menes at være den største registrerede forsamling på hele jordkloden. Desværre nyder brugden ikke nogen lovgivningsmæssig beskyttelse i den del af havet.

Vi fik banebrydende optagelser

Det var sidste sommer, vi startede et projekt i samarbejde med blandt andre Sky Ocean Rescue og eksperter fra Scottish Natural Heritage og University of Exeter som en del af vores kamp for at beskytte havnaturen og hajerne. Og starten blev at foretage den samme rejse over Atlanterhavet, som brugderne sandsynligvis havde fulgt i foråret.

Næsten alt hvad forskere ved om brugden, er baseret på observationer på overfladen. Men banebrydende, ny teknologi kan give klare optagelser af dyrenes liv fra havbunden. Undervandsfartøjet, REMUS SharkCam, er udrustet med 360 graders kameraer, navigationsudstyr og videnskabelige instrumenter, der gør det i stand til at finde, spore og filme mærkede dyr.

Der er ikke tidligere foretaget lignende forsøg med brugden, og det er et stort arbejde. Først skal brugderne tagges med en enhed, så vores SharkCam kan finde og filme dem. Det indebærer en hel dag på havet. Æren tilfaldt to hold, der satte ud fra Tobermory havn før daggry. ”Det tog næsten fem timer for vores båd at nå ud til brugdernes tilholdssted,” forklarer WWF’s Tessa Francis. ”Mens holdet fra WHOI klargjorde udstyret, betragtede jeg lunder og andre havfugle. Da vi kom frem, blev vi venligt modtaget af en flok øresvin, men der var ingen brugder at se. Det var først hen ad eftermiddagen, vi fik øje på den første.”

Kameraer giver unikt indblik

Holdene var fordelt i to både – det ene hold stod for mærkning af hajerne, mens det andet hold aktiverede SharkCam’et. Båden, der stod for mærkningen, havde en dyrlæge ombord, og der var kun afsat tre forsøg til at nærme sig en haj, for ikke at stresse dyret. Men hajer har en glat ryg, og det var ikke nemt at fastsætte mærkningsenheden. ”Efter tre mislykkede forsøg begyndte vi at miste modet,” husker Tessa. ”Men så lykkedes det! Hele holdet jublede. Vi fik kameraet i vandet med det samme, og det susede afsted efter den fjerde haj. Med computeren ombord kunne WHOI-teamet følge hajen og se hvor langt nede, den befandt sig. De var meget begejstrede og holdt os hele tiden opdaterede: ”Hajen bruger rigtig meget tid på havbunden. Det var helt fantastisk!”

Den elsker at ligge på havbunden

Hvad kameraerne afslørede, var et hidtil uset indblik i hajernes meget sociale liv på havbunden. Grupper af brugder spiste og socialiserede og hvilede sig ofte i flere timer på den frodige eng af tang. Havbunden blev forvandlet til en balsal, hvor par cirklede rundt om hinandens hoveder og haler. Det måtte være kurtisering – kunne det også være her, hajerne parrede sig? Dr. Suzanne Henderson fra Scottish Natural Heritage, der arbejdede på projektet siger: ”Optagelserne er banebrydende. Vi revurderer nu vores forståelse af brugdens adfærd. De blide kæmper bruger mere tid på at svømme lige over havbunden end tidligere antaget. Det sætter en stor streg under, hvorfor det er så vigtigt, at disse hajer og deres levesteder beskyttes.

Sidste efterår blev vores resultater indsendt til høring hos Skotlands regering, om hvorvidt havområdet bør være verdens første beskyttede område specifikt for brugder. Et sådant tiltag ville give lovhjemmel til at begrænse fiskeri og andre aktiviteter, der kan forstyrre hajerne i området. Vi forventer, at der falder en afgørelse senere i år, så hold øje med opdateringer!

Trin 1: ET MÅLRETTET PAR

Kort før daggry sætter to både til havs. Den store er lastet med det tunge udstyr – SharkCam, filmudstyr og skærme. Den mindre og hurtigere båd kan komme tæt på brugderne, uden at stresse dem, så de kan blive mærket.

TRIN 2: FIND DIN HAJ

I det bølgende hav ved Hebriderne scanner besætningen horisonten i timevis på udkig efter hajens rygfinne lige over havets overflade. ”Blåt, blåt, intet at se, blåt, blåt,” klager én fra holdet. Men så får hun øje på én.

TRIN 3: TID TIL FANGELEG

Et teammedlem holder en stang med en løkke i enden, som lægges over hajens rygfinne. Mærket (til højre) sikres bagved dyrets ryg. Den har en indbygget GPS, og falder af efter cirka en uge for derefter at blive indsamlet.

TRIN 4: SHARKCAM I AKTION

Så snart mærket er fastgjort på hajens ryg, gør besætningen på den større båd SharkCam ’et klar. Kameraet ligner lidt en raket, og kan følge hajens mærkning som en magnet med en 360 graders kameravinkel.

TRIN 5: DET ER LIGE BAG DIG

Selvom SharkCam til enhver tid følger brugden, både på havoverfladen og -bunden, er det indstillet til at holde 5 til 10 meters afstand fra hajen, så det forstyrrer mindst muligt. En måde at samle indgående viden uden at være påtrængende.

TRIN 6: ANALYSE AF RESULTATERNE

SharkCam er udstyret med fem eller seks kameraer, som videresender highdefnition-videoer til holdets computer. Der er mange timers optagelser til analyse, ekkolodsbilleder, der skal fortolkes, plus billeder fra små kameraer, der blev monteret på selve mærkningsenheden.

Vil du støtte vores arbejde for naturen og de vilde dyr? Klik her.