En pensioneret topdiplomat, en 800 år gammel middelalderkirke og verdens største naturbevarende organisation. Nogenlunde sådan lyder opskriften på det første større naturgenopretningsprojekt på Folkekirkens arealer.

Historien tager sin begyndelse for omtrent otte år siden, da en idé begynder at spire hos Bjarne H. Sørensen, forhenværende dansk ambassadør i blandt andet Indien, Vietnam og Tanzania. Han sad dengang i menighedsrådet for Jungshoved Kirke, en af Danmarks måske mest afsidesliggende og idyllisk beliggende kirker. Omkranset af Bøgestrømmen, Jungshoved Nor og en gammel borgbanke byder kirkens omgivelser på fantastisk kultur og ikke mindst natur.

Men mod land er kirken omgivet af landbrugsjord. Og selvom Jungshoved Kirke er placeret i et beskyttet naturområde – et såkaldt Natura 2000-område – er der i dag ikke meget natur at spore i kirkens nære omgivelser. Det ville Bjarne H. Sørensen ændre på. Han ville give kirkens jorde tilbage til naturen.

Her små otte år senere er visionen blevet til virkelighed.

Bedre betingelser for biodiversiteten

“Området omkring Jungshoved Kirke er helt oplagt til naturgenopretning og -beskyttelse. Kirken er placeret kystnært, og det giver optimale betingelser for at tænke indsatser sammen, så de har størst mulig effekt for naturen både på land og i havet. Det er et ofte overset, men utrolig vigtigt, element af naturgenopretning,” siger Jacob Fjalland, der er miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.

Sammen med menighedsrådet står WWF Verdensnaturfonden for at omdanne Jungshoved Kirkes jorde til vild natur og samtidig styrke den eksisterende natur. Jordene omkring kirken består blandt andet af strandeng, Danmarks måske vigtigste naturtype på land, som er stærkt truet af havvandsstigninger på grund af klimaforandringer.

Langt hovedparten af kirkens jorde er dog landbrugsjord. Eller rettere sagt var. For store dele af det, der gennem årtier har været landbrugsjord bortforpagtet til det nærliggende gods, skal i fremtiden være vild natur til gavn for livet både på land og i havet.

“Med kirkeprojektet skaber vi en oase for biodiversiteten og nogle af vores mange sårbare danske arter på land. Men ved at tage landbrugsjord ud af drift ned mod Bøgestrømmen er vi også med til at skåne havmiljøet for noget af al det kvælstof, som påvirker livet i vores kystnære områder meget negativt,” forklarer Jacob Fjalland.

I alt omdannes 11 hektar af kirkens jorde over det kommende år til vild natur. Her skal hjemmehørende plantearter vokse, vådområder genetableres, og til foråret vil kvæg græsse på området. Alt sammen bidrager det til bedre betingelser for biodiversiteten.

Danmarks tredjestørste jordejer

Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer. Hele 11.000 hektar hører under kirken, og ifølge Jacob Fjalland er det derfor helt oplagt, at kirken bidrager til mere og bedre natur i Danmark.

“Rigtig mange kirker befinder sig i områder med stort naturpotentiale. Derfor ligger det naturligvis lige for at tænke Folkekirkens arealer ind i arbejdet med at forbedre biodiversiteten, ligesom man for eksempel allerede gør det på flere af Forsvarets områder,” siger han.

Samme overbevisning møder man hos kirkeminister Morten Dahlin (V).

“Folkekirken har ligesom resten af samfundet et ansvar for natur og klima. Folkekirken kan ikke løse naturgenopretningen alene, men sammen med andre lodsejere er der et stort potentiale,” siger ministeren.

Netop potentialet i kirkens arealer har man kigget nærmere på hos Folkekirkens Grønne Omstilling, der har udarbejdet et detaljeret kort over hele Danmarks kirkejord.

“Folkekirken er jo repræsenteret overalt i Danmark fra yderste klit til bymidte, og det betyder også, at stort set alle naturtyper findes under Folkekirken,” forklarer projektleder Jesper Rønn Kristiansen og fortsætter:

“Hver enkelt folkekirkes jorde er ikke så store, men kirkens arealer kan samlet set bruges til at binde naturområder sammen og derfor være med til at skabe de større, sammenhængende områder, som biodiversiteten har brug for.”

Jesper Rønn Kristiansen peger på, at der de seneste år er foretaget flere arealanalyser af blandt andet forskere fra Københavns Universitet og af Biodiversitetsrådet, der udpeger, hvor potentialet for store sammenhængende naturområder er størst. I puslespillet om Danmarks arealer kan Folkekirken være en vigtig brik, påpeger han.

Økonomien spænder ben

Der er dog et afgørende benspænd for kirkens naturindsatser: økonomien. Det er nemlig den enkelte kirke selv, der skal finansiere naturprojekter, og udover udgiften, der er forbundet med genopretningen, medfører projekterne også et permanent indtægtstab fra den jord, der ellers kunne bortforpagtes til landbrugsjord.

Hele 8.500 hektar ud af kirkens i alt 11.000 hektar jord er i dag landbrugsjord. Og det udgør uden tvivl en udfordring for kirkens mulighed for at bidrage til biodiversitetsarbejdet, at de straffes økonomisk for at lave natur, lyder det fra Jesper Rønn Kristiansen.

“Vi vil alle sammen gerne have smukke middelalderkirker, men det er op til det enkelte menighedsråd at vedligeholde og restaurere kirken, og det er meget omkostningstungt. De penge, som kirken ikke tjener på landbrugsjord, skal findes et andet sted – for eksempel på vedligeholdelseskontoen. I sidste ende kan det betyde, at kirken må fravælge naturprojekter, fordi de simpelthen ikke har råd.”

Partnerskaber for mere natur

At et menighedsråd som Jungshoved Kirkes på trods af økonomiske incitamenter vælger at gennemføre et naturgenopretningsprojekt i relativt stor skala, vidner ifølge kirkeministeren om, at der lokalt er stor vilje til at skabe rekreative områder til gavn for både borgere og biodiversiteten.

“Det er de lokale menighedsråd, der selv forvalter deres jord, og jeg er selvfølgelig som kirkeminister rigtig glad for, at så mange menighedsråd allerede er godt i gang med den grønne omstilling,” siger Morten Dahlin og fortsætter: “Jeg ved fra mine mange samtaler med både menighedsrådsmedlemmer, præster og biskopper, at det også er vigtigt for dem, at folkekirken tager del i den grønne omstilling, så vi kan passe på og bevare vores fælles natur i fremtiden.”

At vilje og værdier er drivkræfterne for naturgenopretningsprojekter i Folkekirken er den sydsjællandske ildsjæl Bjarne H. Sørensen og det nuværende menighedsråd med formand Kirsten Thomsen i spidsen et glimrende eksempel på. Sammen med WWF Verdensnaturfonden har de skabt en økonomisk model, der forhåbentlig kan inspirere til langt flere lignende projekter fremover. Jungshoved Kirkeprojektet er nemlig muliggjort med støtte fra en af Danmarks store virksomheder Topsoe.

“De danske virksomheder og fonde kan komme til at spille en afgørende rolle i omdannelsen af langt flere kirkearealer til vild natur i fremtiden. Det kommer både kirken, borgerne og naturen til gavn. Vi har allerede oplevet en overvældende interesse for denne model, og vi håber selvfølgelig, at den vil sprede sig endnu mere,” siger Jacob Fjalland fra WWF Verdensnaturfonden.

Også kirkeminister Morten Dahlin bakker op om en model, hvor samarbejde og partnerskaber er med til at skabe positiv forandring på folkekirkens arealer i fremtiden.

“Jeg tror ikke, at vi løser den grønne omstilling adskilt, men derimod gennem samarbejde, og så er det selvfølgelig glædeligt at se, at kommune, kirke, naboer, fonde og WWF er gået sammen om at genetablere et dejligt naturområde til gavn og glæde for os alle,” slutter ministeren.

Om projektet

• Fra september 2024 og et års tid frem arbejder WWF Verdensnaturfonden og Jungshoved Kirke sammen om at omdanne i alt 11 hektar af kirkens jorde til vild natur.
• Arealerne er placeret kystnært og rummer blandt andet den truede naturtype strandeng.
• På området vil der blive sået hjemmehørende arter, genetableret naturlig hydraulik, og kvæg vil græsse på jordene. Tilsammen skaber det bedre betingelser for biodiversiteten og en tiltrængt rekreativ oase for lokalbefolkningen.
• Projektet blev lanceret 25. september 2024 og gennemføres med støtte fra Topsoe og med hjælp fra Vordingborg Kommune og en række frivillige lokale borgere.