1. En mose fuld af liv

Løvfrøen har været i kraftig tilbagegang i Danmark siden midten af 1900-tallet. Den lille bladgrønne frø har mistet omtrent 90 procent af de vandhuller, hvor den ellers yngler. I dag er løvfrøen totalfredet.

Siden 2022 har WWF Verdensnaturfonden genskabt vandhuller, plantet træer og buske og etableret frøhoteller i GedingKasted Mose uden for Aarhus for at genoprette løvfrøens yngleog levesteder, og indsatsen har hurtigt båret frugt. Flere tusinde frøer kvækker nu i mosen, og i sommer kunne man konstatere levedygtige bestande i 11 ud af 15 vandhuller.

Mosen er med andre ord fuld af liv i sommermånederne, men om vinteren dør frøernes kvækken ud, og de går i dvale. For at sikre frøen de bedste livsbetingelser året rundt har WWF Verdensnaturfonden opsat 10 frøhoteller i moseområdet. Her kan frøerne skjule sig i vinterhalvåret uden at blive udsat for frost og i sikkerhed for sultne ræve og andre rovdyr.

De genoprettede leve- og ynglesteder for løvfrøen kommer også markfirbenet til gode. I Geding-Kasted Mose findes nemlig en lille bestand af markfirben, som også nyder godt af stenbunker, buske og kvasbunker i området.

Læs om 24 successer for naturen over hele verden

2. Sønderjyllands særlige storke

Storken er en af Danmarks mest ikoniske arter, men var i mange år helt forsvundet som ynglefugl på grund af mangel på levesteder. I dag findes der dog atter nogle ynglende storkepar – fortrinsvis i det sønderjyske, og bestanden er i svag fremgang.

Derfor har WWF de senere år sat ind for at hjælpe storken yderligere på rette vej. Ved at oprense og genetablere seks tilgroede vandhuller ved Jejsing har vi sikret de ynglende storke i området et fødegrundlag. Blot én kilometer fra vandhullerne findes en storkerede, der i år blev beboet af et storkepar, som fik hele fire unger! Storkene var sommeren igennem flittige gæster i det genetablerede vådområde og giver håb om en voksende storkebestand i Danmark.

3. Fuld af fisk

Danmarks havnatur befinder sig i en om muligt endnu værre tilstand end naturen på land. Men i Øresund står det anderledes til. Siden 1932 er der ikke blevet fisket med bundslæbende redskaber i Øresund, og det skaber gode vilkår for livet i havet. Farvandet er fuld af ålegræs, rev, fisk og store havpattedyr som marsvin og sågar andre hvaler som delfiner.

De seneste år er også tunen vendt tilbage til Øresund, hvor den ellers ikke er blevet set i 55 år. 2024 blev et rekordgodt år for tunen i Øresund, og observatører har talt mere end 500 tun mod et par hundrede sidste år. Tunens tilbagevenden til Øresund vidner om et farvand fuld af liv, og hvor havnaturen kan eksistere i balance med os mennesker. Det er det, som resten af Danmarks farvande så desperat har brug for, så vi også kan få livet tilbage andre steder.

4. Bladhveps opdaget i bioblitz

En Monoctenus obscuratus er for første gang observeret i Danmark. Derfor har bladhvepsen heller ikke (endnu) et dansk navn. Bladhvepsen blev opdaget, da hele 40 forskere deltog i en såkaldt bioblitz i Tisvilde Hegn og fandt flere end 1.300 arter på ét døgn. Det er danmarksrekord, men ikke usædvanligt for Tisvilde Hegn, der er et af vores største hotspots for biodiversitet.

5. Et paradis for insekter

Knudshoved Odde på Sydsjælland blomstrer bogstavelig talt af liv. Efter års naturgenopretning er der nu de rette livsbetingelser til stede for sunde og levedygtige bestande af sommerfugle og andre insekter. Danske dagsommerfugle er pressede af mangel på natur. Over halvdelen er i tilbagegang, og mange er sågar truede.

Derfor har sommerfuglene brug for områder som Knudshoved Odde. Her har WWF de seneste år givet nyt liv til brunlig perlemorsommerfugl og okkergul pletvinge. Igen i år er det lykkedes at udsætte okkergul pletvinge, så der i alt er sat mere end 1.000 sommerfugle ud i området. Der er tilmed konstateret ynglende bestande af arten på odden, så indsatsen virker!

Det samme gælder for den sorte og den grønne pragttorbist, der sættes ud i området som billelarver og lever de første år af deres liv i særligt opsatte billekasser, hvor de vokser sig store og livskraftige.

6. Oddere er en succes

For fyrre år siden var der kun i omegnen af 200 oddere tilbage i Danmark. I dag er den danske bestand af oddere heldigvis i trivsel, og der lever nu oddere i store dele af Jylland. I februar trak odderen igen overskrifter i den danske presse, da man i åen, der løber gennem Odense Zoo, havde spottet en odder for første gang.

Det var et af WWF Verdensnaturfondens første danske projekter at redde odderen fra at uddø, da man sammen med Dyrenes Beskyttelse i 1984 igangsatte Projekt Odder. Projektet er fortsat en af de største succeser inden for dansk naturforvaltning.

7. En vild bi er tilbage

Mangel på vild natur er de seneste hundrede år gået hårdt ud over bierne. En af dem er overdrevsvejbien, der var tæt på at blive erklæret uddød i Danmark, indtil et forskerhold fra Københavns Universitet gjorde et sjældent fund. På et militærområde ved Jægerspris blev overdrevsvejbien spottet for første gang i 50 år!

Fundet blev gjort i forbindelse med et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan store græssere gavner biodiversiteten. Fundet af overdrevsvejbien taler vist for sig selv …

8. Små ål får nyt levested

Antallet af unge ål, der kommer til de danske farvande, er helt nede på 0,6 procent sammenlignet med niveauet for 1980. Derfor er den europæiske ål i dag at finde på IUCN’s liste over kritisk truede arter. Den udvikling vil WWF og By & Havn sammen vende. Derfor har vi udlagt 800 ton ålegrus og 200 teglrør ved Teglværkshavn i Københavns Havn, der nu skaber gemme- og levesteder for de små ål.

9. En mus i Mosaikskoven

Draved Skov i Sønderjylland er en af Danmarks ældste og mest urørte skove. Her er biodiversiteten i højsædet, og det har fået en ny beboer til at flytte ind. Den stærkt truede hasselmus, der ellers kun lever få andre steder i landet, blev i år for første gang spottet i Draved Skov. Skoven er under omdannelse til naturnationalpark, og det giver håb for, at bestanden kan udvikle sig og vokse sig endnu større.

10. Sortternens sejr i det sønderjyske

For mindre end et århundrede siden ynglede sortternen en del steder i Danmark, men i dag er den en sjældenhed og yngler kun få steder i landet – dog særligt i Tøndermarsken ved Vadehavet. Sortternen er en indikatorart, og dens tilstedeværelse – eller mangel på samme – kan med andre ord fortælle os meget om økosystemets tilstand.

Desværre er sortternen en af de arter, der er stærkt udsat, når naturen indskrænkes og forværres, for den kræver helt særlige vilkår for at yngle. Fuglen bygger nemlig reder på flydende plantedele og tuer i lavvandede vådområder. Det gør de ynglende fugle, æg og unger yderst sårbare over for storm og større rovdyr både i vandet og i luften.

For at bidrage til et sundere økosystem og for at sikre, at vi også fremover har ynglende sortterner i Danmark, har WWF Verdensnaturfonden siden 2022 hjulpet sortternen på vej med såkaldte redeflåder. De flydende redeflåder bliver sat ud i Tøndermarsken i foråret, og i løbet af maj kommer sortternen til for at yngle. Flåderne tilbyder sortternen et mere stabilt redegrundlag, og i blandt andet Holland har man haft stor succes med redeflåder.

Det har også været tilfældet i Danmark, hvor antallet af sortterner er steget år for år. Mens der i 2022 var blot 50 ynglende sortternepar i Tøndermarsken, er der alene i år talt hele 85 par. Det er en fantastisk fremgang, der viser, hvor stor en forskel vi kan gøre for biodiversiteten med blot en lille indsats.

11. 4.000 gedder får en chance til

Brakvandsgedder har tilpasset sig de særlige livsbetingelser omkring Bøgestrømmen og Sydsjælland i gennem tusindvis af år. I de mange små fjorde og nor blander saltvand sig med ferskvand og skaber de brakvandsforhold, som gedden lever i. Brakvandsgedden er et fantastisk eksempel på naturens unikke evne til at tilpasse og forandre sig, og den findes ingen andre steder i Danmark og kun få andre steder i verden.

Desværre er brakvandsgedden ved at forsvinde. Hvor den tidli – gere fandtes i tusindtal, er der kun ganske få tilbage. Den voldsomme tilbagegang på bare få årtier skyldes fiskeri, kvælstofudledning, udretning af vandløb, tørlægning af vådområder og mangel på føde.

Derfor er WWF Verdensnaturfonden gået sammen med Vordingborg Kommune om at forsøge at redde nogle af de sidste brakvandsgedder i Danmark. I Askeby landkanal på Møn var der blot nogle få gedder tilbage, da vi i foråret sejlede ud for at undersøge bestanden. Sammen med FGU-skolen i Ringsted har vi siden opdrættet hele 4.000 gedder, hvoraf de 3.000 er sat ud i landkanalen for at yngle

12. En kongerekord i det nordjydske

2024 var et rekordår for den danske bestand af kongeørne. Aldrig før har der været så mange ynglende ørne og unger herhjemme. Seks par med i alt syv unger er det blevet til i årets løb, og alle lever de i Nordjylland. Den majestætiske ørn har ynglet i Danmark siden 1999, og det er i årenes løb blevet til hele 68 unger i alt ifølge Dansk Ornitologisk Forening.