Forestil dig en majestætisk løve i det høje græs med et overlegent blik, der fejer hen over savannen. En flok løver, der sniger sig lydløst mod deres bytte med skuldrene hævet og hovederne sænket. En hunløve med ungerne klatrende rundt på sig, tumlende og legende. Det er et ikonisk syn i Afrika: Toprovdyret, der hersker over savannen. Løvernes konge. Men der er også en anden side af historien: En udmagret løvekrop med et arret ansigt og den engang så storslåede manke nu laset og pletvis forsvundet. Loonkiito er løvens navn, og han var muligvis den ældste af sin slags. 19 år gammel havde han overlevet omtrent fem år længere, end det er typisk for vilde hanløver. Men nu var han blevet for svag til at jage sit naturlige bytte. I maj 2023 gik han på jagt efter en let fangst i en landsby nær Amboseli Nationalpark i det sydlige Kenya – og det kostede ham livet. Han blev spiddet af hyrder, der forsvarede deres husdyr, og var én af ti løver, der blev dræbt den uge på grund af angreb på husdyr.

En kødædende krise

Antallet af vilde løver er faldet med omkring 43 procent mellem 1993 og 2014. Det svarer til blot tre løvegenerationer. Hvis ikke vi handler, kan løven snart være et fjernt minde i Afrika. Hvor de engang var vidt udbredte, lever løverne i dag på under otte procent af deres oprindelige udbredelsesområde og er helt udryddet i 26 afrikanske lande. Små, fragmenterede bestande overlever i Vest- og Centralafrika, men størstedelen af den nuværende bestand findes i det østlige og sydlige Afrika. Det vurderes, at der i dag lever 23.000 voksne løver i naturen, og arten er derfor klassificeret som sårbar af den internationale naturbevarelsesorganisation IUCN.  Men i mange områder er situationen endnu mere kritisk. Mange af de eksisterende beskyttede områder er for små til at understøtte store løvebestande. Det er afgørende, at mindre, isolerede populationer kan blande sig for at forhindre indavl. I Kenya anslog undersøgelser i 2018 til 2020 bestanden til blot 2.489 individer, så her er løven truet. Håbet er, at den igangværende optælling, som forventes afsluttet senere i år, vil vise en forsigtig fremgang, men der er stadig meget, der skal gøres for at redde arten fra randen af udryddelse.

Støt WWF’s arbejde

Løver har formet Afrika

Løver er ikke bare fantastiske tv-motiver og seværdigheder på safariferier. Løver er utroligt vigtige for Afrika på mange måder, man måske ikke umiddelbart forestiller sig. “I Kenya har løver stor økologisk, kulturel og økonomisk betydning,” forklarer Dr. Francis Lesilau, WWF’s koordinator for løve- og elefantprogrammet i Kenya. “For det første påvirker løver mængden, adfærden og udbredelsen af byttedyr og spiller en afgørende rolle i at balancere økosystemet. For det andet bidrager arten med millioner af dollars til turismen. Endelig er løven et symbol på styrke og mod, især blandt oprindelige samfund som masaierne, samburuerne og rendillerne. Så kulturelt er løven også med til at forme Kenya. Derfor er sameksistens med løverne vigtig for mange lokalsamfund. Med andre ord handler beskyttelse af løver om meget mere end blot at redde et enkelt dyr som Loonkiito. Som toprovdyr og nøgleart er løven en fremragende indikator: En blomstrende løvebestand tyder på et sundt, velfungerende økosystem, der kan understøtte både dyreliv og mennesker. Og fordi løver er en vidt omvandrende art, der kan dække op til 500 kvadratkilometer, vil indsatser for at beskytte og bevare dem som regel også gavne andre arter.

At leve med løver

Der er mange årsager til det dramatiske fald i antallet af vilde løver. “Den største trussel er tab og fragmentering af dyrenes levesteder,” siger Kate Vannelli, leder af WWF’s Living with Big Cats-initiativ, som holder til i Tanzania. Med en voksende befolkning og et stadigt større areal, der bliver brugt til landbrug, har løverne ganske enkelt fået mindre plads at leve på. “Klimaudfordringer, såsom tørke i Østafrika, for- mindsker også de levesteder, der er egnede for løver,” fortsætter Kate. “Tab af levesteder er et problem af flere grunde, men primært fordi der bliver færre af løvernes naturlige byttedyr. Og det øger samtidig risikoen for, at rovdyrene kommer i konflikt med mennesker, når de i stedet dræber husdyr.” Endelig nævner Kate Vannelli voksende problemer med krybskytteri og ulovlig handel med løvedele som en af årsagerne til artens tilbagegang. “En anden særskilt trussel kommer fra infrastruktur som motorveje, der bliver bygget gennem nationalparker,” tilføjer Dr. Francis Lesilau. “Ud over at reducere og frag- mentere løvernes levesteder, øger det risikoen for kollisioner med køretøjer.”

En videnskabelig løsning

Alle disse problemer hænger uløseligt sammen. Når befolkningstilvækst, landbrug og infrastruktur omkring beskyttede områder når et niveau, hvor løverne ikke længere kan sprede sig, bliver dyrene isolerede. Det kompromitterer i sidste ende deres langsigtede genetiske sundhed på grund af indavl. Samtidig kommer mennesker i tættere kontakt med løvernes territorium, og så falder tilgængeligheden af byttedyr. Når byttet bliver mere sjældent, øges sandsynligheden for, at rovdyr angriber husdyr, og løverne risikerer at blive dræbt for at forhindre yderligere tab. Det har store omkostninger både for mennesker og løver. Alene i Tanzania mister i gennemsnit 60 mennesker og 150 løver livet hvert år som følge af disse konflikter, der ofte finder sted om natten. “Jeg har set, hvad der sker, når en hunløve bryder ind i en boma (en husdyrindhegning) og dræbte omkring 50 husdyr,” fortæller Dr. Francis Lesilau. “Næste morgen fandt ejeren hende, mens hun åd af kadaverne, og dræbte hende. Jeg så den smerte, det forårsagede for landmanden og hans familie at miste så meget af deres levebrød. Men hunløven havde unger, som nu ville komme til at sulte uden hende, og den viden gjorde ondt på mig som naturbeskytter.”

VIDSTE DU, AT … løverne har mistet hele 90 procent af deres levesteder siden 1950’erne?

Løven vil stadig brøle

Det er tydeligt, at løver står over for store udfordringer, men vi ved, de kan overvindes. I andre dele af verden er bestande af tigre og sneleoparder ved at komme sig, og det samme kan ske for løverne. Under de rette forhold formerer løver sig relativt hurtigt, så antallet kan stige betydeligt inden for en kortere årrække. WWF’s langsigtede mål er at vende den nuværende tilbagegang og fordoble bestanden af vilde afrikanske løver til 40.000 inden 2050 med hjælp fra vores støtter og partnere.

Men de rigtige betingelser skal være på plads. Derfor igangsætter og støtter vi konkrete bevaringsindsatser, der bevarer og genopretter løvernes kernelevesteder og korridorer, som gør det muligt for løverne at bevæge sig sikkert mel- lem beskyttede naturområder. Samtidig arbejder vi på at reducere konflikter mellem løver og lokalsamfund. “Vi arbejder tæt sammen med de kenyanske myndig- heder for at implementere den nationale handlingsplan for løver, hvor et af hovedpunkterne er at reducere konflikter mellem mennesker og vilde dyr,” forklarer Dr. Francis Lesilau, der fortsætter: “Og vi hjælper landmænd med at opsætte mere sikre bomaer til deres husdyr og udstyrer dem med solcelledrevne, blinkende LED-lys, som skræmmer rovdyr væk fra indhegningerne.”

Gennem vores partnere træner WWF kvægavlere i at opdage tegn på løver i landskabet og rekruttere unge til at fungere som ‘løvevogtere’, der overvåger områderne omkring deres lokalsamfund, så de kan advare hyrder om tilstedeværelsen af rovdyr. Og endelig støtter WWF organisationer, der udfører omfattende forskning i løver.

VIDSTE DU, AT … der i midten af forrige århundrede levede omtrent 200.000 løver i Afrika?

Forskning for løvens fremtid

Forskning er nemlig afgørende, for skal vi sikre løvernes fremtid, må vi vide, hvor mange der findes, og hvor de bevæger sig. Men det er ikke let med et dyr, der kan falde i et med landskabet, er mest aktiv om natten, bevæger sig over store afstande og krydser landegrænser. Derfor hjælper WWF med at forbedre nøjagtigheden af optællinger og fremmer vidensdeling mellem de lande, hvor løver lever. Løver respekterer naturligvis ikke landegrænser. Derfor er WWF med til at finansiere arbejde med at tælle løver efter en helt ny metode i et stort område, der strækker sig over det sydlige Kenya og det nordlige Tanzania. I samme område støtter vi bevaringsarbejde, der også når helt ind i det nordlige Mozambique og i Uganda.

Arbejdet med at beskytte løverne har mange former. Flere af de eksisterende beskyttede områder er for små til at understøtte store løvebestande, så det er afgørende, at disse områder forbindes, så løverne kan bevæge sig sikkert for at finde nye territorier, føde og partnere. WWF arbejder sammen med lokale landdistrikter om at beskytte korridorer og spredningsområder mellem Kenya og Tanzania, og samtidig sikrer vi, at lokalsamfundene får økonomiske fordele ud af at bruge deres land på en måde, der tilgodeser de vilde dyr. “Det er vigtigt også at fokusere på de menneskelige aspekter i bevaringsarbejdet, når vi arbejder i rovdyrslandskaber,” forklarer Kate Vannelli. “Initiativer som at støtte lokale indsatsteams til at håndtere konflikter og forbedre sundheden i græsningsområder er med til at styrke befolkningens indtægtskilder. Og resultaterne taler heldigvis for sig selv: Den stigende tolerance over for rovdyr viser, at når mennesker opnår konkrete fordele, gavner det sameksistensen og gør det tryggere for løver at bevæge sig frit i området.” Sameksistens er det afgørende ord, og det er kernen i WWF’s arbejde med at beskytte vilde dyr i Afrika og resten af verden.
“Løver er ambassadører for bedre biodiversitet,” siger Kate Vannelli. “De spiller en vigtig rolle i deres økosystemers balance og økosystemernes evne til at gavne lokalsamfundene. Men det kan være svært at forstå, at de ikoniske, majestætiske dyr er truet. Derfor skal vi fokusere på at gøre det værdifuldt for de mennesker, der deler plads med løverne – og samtidig reducere omkostningerne for dem.” “Rovdyr har ingen andre steder at tage hen,” slutter Dr. Francis Lesilau. “Heldigvis findes der mange lokalsamfund, der har vogtet over landskabet i generationer og er villige til at forsøge at leve i sameksistens med løverne.  Vi skal bare give dem en hånd.”

Støt WWF’s arbejde

SÅDAN TÆLLER VI LØVER

For at kunne bevare og beskytte løverne bedst muligt, er det afgørende at få regelmæssige og præcise vurderinger af bestanden og udbredelsen af løver. Men det er lettere sagt end gjort, for hvordan kender man forskel på løverne?

Man kan blandt andet kigge efter særlige kendetegn som ar, flækkede ører eller knækkede tænder. Men faktisk kan man også se efter mønsteret af løvens knurhårspunkter, som er unikt for hver enkelt løve ligesom et fingeraftryk hos os mennesker.

Et klart foto af begge sider af løvens hoved gør det muligt for forskere at notere antallet og placeringen af knurhårspunkterne – og dermed identificere hver enkelt løve. Ved hjælp af vildtkameraer og kunstig intelligens kan forskere analysere store mængder data og estimere antallet af løver i et område.