Ecuador stod forrest i køen, da der blev uddelt gudesmuk natur. Det gælder i helt særlig grad for den frodige korridor mellem de to nationalparker, Llanganates og Sangay. Korridoren rummer noget af verdens rigeste biodiversitet og fungerer som transitzone mellem de to nationalparker for arter som pumaen, jaguaren, dværghjorten, bjergtapiren og brillebjørnen. Samtidig er korridoren hjem for hele 39 unikke okidéarter, der kun vokser lige her.

 ”Korridoren er en randzone mellem Andes Højlandet og Amazonas øvre økosystemer,” fortæller Sandra Bry, som er seniorrådgiver for skov, vand og klima hos WWF og ansvarlig for projektet i Ecuador, som bliver implementeret sammen med Hempel Fonden.

”Korridoren rummer alt fra tropiske økosystemer og subtropisk skov til højlandsvegetation i de østlige Andes bjerge. Det gør korridoren til en smeltedigel af to forskellige faunaer, som har skabt et helt unikt, naturrigt mikroklima med stor variation men også med mange arter, der kun findes lige her i korridoren.”

Både pumaer og jaguarer har hjem i begge nationalparker og krydser derfor jævnligt korridoren. De store katte indtager en helt essentiel rolle for områdets fortsatte biodiversitet. Som toprovdyr regulerer de bestandene af dyr længere nede i fødekæden og holder de komplekse økosystemer i balance, som så kan fortsætte med at servicere området med rent vand, ren luft og fødevarer. Tre ydelser, der er altafgørende for beboere, landbrug og turisme i området. Samtidig passerer de store kattes byttedyr også korridoren og sammen transporterer de frugter og frø mellem de to områder og sørger på den måde for ny vegetation og faunadiversitet i området. Derfor er det essentielt for områdets fortsatte biodiversitet, at de vilde dyr kan bevæge sig frit gennem korridoren.

Et hjem for dyr og mennesker
Udover de vilde dyr huser korridoren også lokalbefolkningen, der ernærer sig ved landbrug og kvægdrift. Men det tempo, som landbruget anlægger marker i, sker nu så hurtigt, at de vilde dyr får sværere og sværere ved at passere. Samtidig stiger befolkningstilvæksten sammen med turismen eksplosivt. Og de tre faktorer betyder, at det er nu, der skal findes en løsning for området, hvis biodiversiteten skal reddes.

”Korridoren har altid været hjem for både mennesker og natur. Derfor er det WWF’s klare mål at skabe langtidsholdbare løsninger, der tilgodeser alle,” forklarer Sandra Bry.

Derfor er en stor del af arbejdet i den indledende fase, som projektet stadig er i, at få alle parter i tale. Det vil sige landbruget, turismen, lokale myndigheder, miljøorganisationer, NGO’er og Ecuadors regering. På den måde sikrer vi, at alle støtter op om visionerne for korridoren.

”Helt konkret arbejder vi på at oprette passager, hvor dyrene kan bevæge sig i fred for mennesker. Lige nu forsøger vi at fastsætte korridorens grænser, hvilke lokale aktører, der skal involveres, hvilke trusler der skal håndteres, ligesom vi skal afgøre hvilke bevaringshandlinger, vi skal prioritere. Vi er med andre ord ved at danne os et overblik over, hvad der skal gøres, for at den økologiske korridor fungerer mest hensigtsmæssigt for både arternes mobilitet og menneskelige aktiviteter, ” forklarer Sandra Bry.

Citrusfrugter dræner jorden

Det er altså essentielt, at dyrene får passager, hvor de kan krydse korridoren. Men hvad er det helt konkret, der hindrer dem lige nu? Sandra Bry uddyber.

 ”Byerne i korridoren har en meget høj befolkningstilvækst, og bønderne lever af landbrug, der tærer hårdt på naturen. De planter for eksempel naranjilla – en citrusfrugt, der i løbet af blot et par sæsoner dræner jorden for næring. Når jorden ikke længere kan nære afgrøderne, fælder bonden skov og anlægger marker et nyt sted. Det skaber store problemer for dyrene, der snart ikke længere har fri passage.”

WWF’s undersøgelser viser også, at problemet desværre ikke bare er de mange nye marker, der betyder, at der bliver fældet en masse skov i et unikt naturområde. Det er lige så alvorligt, at markerne bliver anlagt tilfældigt i korridoren uden øje for dyrenes passage. Bare én uheldig placering af en mark, kan hindre dyr i miles omkreds at passere korridoren.

”Tag for eksempel dværghjorten, som er et af jaguarens foretrukne byttedyr. Det er ekstremt sky og går langt uden om alt, der minder det mindste om mennesker. Samtidig bliver markerne ofte anlagt langs floden, der er dyrenes foretrukne rute,” fortæller Sandra Bry, der vurderer, at vi kan redde meget alene ved landskabsplanlægning, så markerne samles i områder, der påvirker dyrenes bevægelse gennem korridoren mindst muligt.”

Et andet problem, der følger med landbruget, er dets brug af kemikalier for at få flest mulige afgrøder ud af markerne. ”Det er bogstaveligt talt gift for korridorens dyr og planter, der drikker det vand, kemikalierne bliver udledt i,” fortæller Sandra Bry.

Derfor skaber vi sammenhængende natur

Mange naturområder fungerer i dag som små øer af natur, der er splittet op af alle mulige menneskelige aktiviteter som byer, skovfældning og veje. Fragmenteringen af naturen medfører desværre fald i biodiversitet.

Når WWF skaber en grøn korridor, skaber vi et stykke større sammenhængende natur, som er utrolig vigtig for, at mange arter kan overleve. Vi giver nemlig dyrene mulighed for at vandre, så de kan kolonisere nye områder, hvis deres levested ikke kan rumme, at der kommer flere af samme art, og vi gør det muligt for dyrene også at finde nye mager. På den måde modvirker vi indavl. Sunde bestande med stor spredning og stor genetisk diversitet er nemlig afgørende for, at dyrene bliver modstandsdygtige over for både klimaforandringer, naturkatastrofer og sygdomsudbrud.

Dyrene bevæger sig forskelligt

Når vi arbejder med korridorer i det forskellige lande, sørger vi for at indtænke alle arter i området. Vi ser på, hvordan hver enkelt dyr bevæger sig i landskabet. For eksempel vil elefanter typisk ikke gå på en skråning, hvis den hælder for meget. Andre dyr vil ikke bevæge sig over en åben mark. Alle de forskellige arters bevægelsesmønstre bliver medregnet, så vi kan skabe den bedste type af korridor for livet i det pågældende område.

Både dyr og mennesker vinder
Der er rigtig mange gode grunde til, at WWF rådgiver landbruget til en mere bæredygtig produktion, der kan bevare biodiversiteten i området. Og hvad der gavner naturen, gavner i sidste ende også både landbruget og turismen.

”Der er mange afgrøder, der er langt mere skånsomme ved jorden, end dem, der bliver dyrket nu. Samtidig kan de give landmanden et større afkast,” forklarer Sandra Bry, der oplever, at landmændene er positive over for forandringer.

”De ser nemlig selv, hvad deres metoder gør ved naturen, og samtidig er de naturligvis motiveret ved udsigten til et større afkast med andre afgrøder.”

For at støtte op om den positive udvikling mod et mere bæredygtigt landbrug, sammensætter WWF programmer, der gør det muligt for landmændene at afsætte deres nye afgrøder på bæredygtige markeder. Det samme gælder for turismen i området. Det er, ligesom landbruget, en enormt vigtig indtægtskilde men også en spiller, der har interesse i, at den unikke biodiversitet bliver bevaret.

”Turismen er vokset eksplosivt de seneste 10 år. Men der har ikke været en plan eller retningslinjer for turismen, og det slider på områdets natur og dyreliv, der bliver forstyrret af den stigende aktivitet. Samtidig har turistindustrien selv en stor interesse i, at området forbliver så indtagende og uspoleret som muligt, så naturens rigdom kan fortsætte med at trække turister til området,” fortæller Sandra Bry.

Støt vores arbejde for naturen og de vilde dyr her.