Knap 2.000 danske arter er truet af udryddelse, og vores natur – strandenge, klitheder og skove – er stort set alle steder i en dårlig tilstand, der forværres år for år. Vandløb, søer og kystnære farvande er døde, mens adskillige ikoniske fiskearter som torsk, ål og stenbider er truede.

Der hersker ingen tvivl om, at dansk natur har brug for en håndsrækning. De seneste år er der heldigvis blevet søsat politiske initiativer og midler, der skal forsøge at rette op på årtiers vanrøgt af Danmarks natur. Alene aftalen om den grønne trepart løber op i 53 milliarder kroner, herunder 10 milliarder fra Novo Nordisk Fonden.

Men til trods for massive milliardbeløb i støbeskeen, er det ikke nok til at vende naturkrisen i Danmark.

“Regningen for at få vendt biodiversitetskrisen i Danmark er blevet astronomisk høj,” siger generalsekretær Mikkel Aarø-Hansen. “Men regningen for ikke at gøre noget er endnu højere”. 

Ifølge World Economic Forum er de fire største globale risici de næste 10 år direkte knyttet til naturen: Klimaforandringer, tab af biodiversitet, økosystemsammenbrud og mangel på naturressourcer. Mere end halvdelen af verdens BNP afhænger af naturen. 

Staten kan ikke alene finansiere indsatsen for at vende naturkrisen. Der skal også private investeringer til fra virksomheder og fonde.

Private investeringer vil vokse

Virksomheders og fondes opkøb af arealer til naturgenopretning er en stigende tendens. Og den vil fortsætte, spår Karin Klitgaard. Hun er underdirektør for Miljø og Cirkulær økonomi hos Dansk Industri.

Karin Klitgaard ser en øget bevidsthed hos virksomhederne om nødvendigheden af at tage ansvar og sikre, at økosystemerne fungerer på lang sigt – både i Danmark og globalt. At gøre noget for naturen kan endda føles mere nærværende end eksempelvis at reducere klimagasser.

Hvad har i som organisation af ambitioner på dansk naturs vegne?

“Vi ønsker, at vores natur kommer i bedre tilstand. En kommende biodiversitetslov skal meget gerne sætte mål og rammer for indsatsen. Det bliver en vigtig lovgivning at få på plads,” siger Karin Klitgaard.

Nordea-fonden investerer blandt andet i projekter, der skal få befolkningen mere ud i naturen både i Danmark, Grønland og Færøerne. Direktør Henrik Lehmann Andersen er optimist på dansk naturs vegne, fortæller han.

Hvad spår du, der kommer til at ske med investeringer i dansk natur i de kommende ti år?

“Nordea-fonden har allerede støttet etablering af nye naturområder flere steder i Danmark. De giver grund til optimisme og er eksempler til efterfølgelse, så vi om ti år forhåbentlig ser et landskab med meget mere natur, når vi bevæger os gennem landet,” siger Henrik Lehmann Andersen.

Naturen er en schweizerkniv

I Aarhus Kommune investerer man massivt i naturen og biodiversiteten. Kommunen arbejder med realiserbare mål, som der politisk følges op på hvert år.

Kommunen oplever en stor interesse fra virksomheder og fonde til at være med i arbejdet. Mere skov og natur gør det nemlig muligt at løse mange af nutidens og fremtidens udfordringer areal- og omkostningseffektivt og samtidig give byens beboere rekreative muligheder, forklarer Simon Grünfeld, områdechef for natur og miljø.

“Det bliver meget dyrt for samfundet, hvis vi ikke kan beskytte de arealer, som vi henter vores drikkevand fra, og hvis vi ikke kan parkere vandet ude i oplandet, men i stedet skal implementere tekniske, pladskrævende løsninger inde i byen for at sikre mod oversvømmelser,” siger han.

“De nye skov- og naturarealer er også vigtige i kampen mod temperaturstigningerne og så holder de næringsstofferne tilbage, så de ikke ender som forurening i bugten. Mere skov og natur er derfor vigtige elementer i en bæredygtig byudvikling.”

Aarhus Kommunes ambitioner for skov og natur er, at Aarhus i fremtiden kommer til at bestå af en tredjedel by, en tredjedel skov og natur og en tredjedel landbrug og anden produktion. Naturen skal samles i større områder, så der bliver tale om helt nye landskaber, hvor der er mulighed for at naturen kan udvikle sig vildt.

På Naturmødet havde WWF besøg af Karin Klitgaard, Henrik Lehmann Andersen og Simon Grünfeld til debat om investeringer i dansk natur.