Det viser den nye rapport Silence of the Snares: Southeast Asia’s Snaring, som WWF Verdensnaturfondens søsterkontor i Mekong står bag.

WWF Mekong understreger i rapporten, at omfanget af snare-fælder nu er så voldsomt, at der er tale om en snare-krise, der både truer sjældne dyrearter og bidrager til den i forvejen eskalerende biodiversitetskrise.

Den melding overrasker ikke seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden, Thor Hjarsen.

– Det er et minefelt derude. Snarer er ikke et nyt fænomen. Mennesket har altid brugt fælder til at fange dyr, men tidligere blev snarerne lavet af for eksempel plantefibre. Det gav snarerne en begrænset levetid fordi de opløste sig selv, og konstruktionen var heller ikke ligeså stærk, så dyrene kunne i højere grad slippe fri. De moderne snarer er ofte lavet af stålwire og vi hører, at de moderne snarer bliver masseproduceret i en grad, som vi ikke har set før. Det betyder, at millioner af fælder ligger i naturen for evigt til stor fare for dyrelivet både nu og i fremtiden, siger Thor Hjarsen.

Minefeltet af snare-fælder på tværs af Mekong-regionen kan have store konsekvenser for dyrelivet og hele økosystemer.

Tomme skove truer biodiversiteten
De mange snare-fælder skelner ikke mellem arter, men kan potentielt fange alt. Det er kendt som ”empty forest syndrome”, når skoven egentlig har optimale økologiske forhold, men mangler pattedyr. De er nemlig med til både at holde balance i fødekæden og sprede planters frø.

Når tigeren som toprovdyr forsvinder, har det en betydning for antallet og adfærden hos byttedyr som hjorte og vildsvin, og det kan have betydning for sammensætning af skovens struktur og artsammensætning af planter. Det samme gælder planteædere som tapirer og aber, forklarer Thor Hjarsen.

– Hvis der ikke er ligeså mange aber, så vil der være en masse frø, som ikke bliver spredt. Normalt vil det være aberne, der spiser skovens frugter og planter, som de så spreder til forskellige steder, når de lægger deres afføring rundt om i skoven. Den manglende spredning kan ud over insekter og fugle, som kan være afhængige af de frugter og planter, som aberne gennem millioner af år ellers har spredt. På den måde er et problem i naturen oftest alles problem i naturen.

I en undersøgelse publiceret i Nature sidste år, bliver snare-fælder kategoriseret som en ligeså stor trussel mod biodiversiteten i Sydøstasien som afskovning. Begge dele er med til at ødelægge habitater og forringe naturens grundliggende modstandsdygtighed.

Fra 2010 til 2015 blev mere end 200.000 snarer fjernet fra bare fem beskyttede områder i Mekong-regionen, men det er kun en brøkdel af de snarer, der rent faktisk bliver sat ud. Ifølge rapporten var der i gennemsnit 880 snare-fælder per kvadratkilometer i de 11 undersøgte områder på tværs af de tre lande.

Snare-fælderne øger risikoen for nye zoonotiske sygdomme
Udover, at fælderne presser sjældne og i forvejen truede dyrearter, så øger fælderne også risikoen for at nye sygdomme bliver overført fra dyr til mennesker, vurderer den nye rapport. Flere af de arter, som krybskytterne går efter, er nemlig blandt de mest risikofyldte. Det gælder bl.a. skældyr, vildsvin og den berømte palmeruller, der er kendt for at producere den eftertragtede og enormt dyre Luwak-kaffe igennem sin afføring.

– Netop skældyret er meget eftertragtet i Asien. Dels som mad og dels fordi skællene bliver brugt i traditionel asiatisk medicin. Tigerknogler og hornet fra næsehornet bliver faktisk også brugt i traditionel medicin. Det er blandt andet derfor, at de også er mål for krybskytterne, som bruger de her snare-fælder. Men risikoen for at blive smittet med nye sygdomme fra de forskellige dyr opstår fordi vi mennesker er kommet for tæt på dyrene. Vi er nødt til at stoppe med at fange dem og vi er nødt til at stoppe med at ødelægge deres levesteder, siger Thor Hjarsen.

Risikoen for overførelse af sygdomme fra dyr til mennesker kan opstå i håndtering af dyrene i fælderne, transporten til de ulovlige markeder og i selve det at bruge dyrearterne som mad. Snare-krisen er en kæmpe trussel mod biodiversiteten, flere af verdens stærkt truede dyrearter og vi menneskers sundhed. Den skal stoppes ligesom biodiversiteten skal vendes fra tilbagegang til fremgang.

For at komme snare-krisen til livs anbefaler WWF Mekong følgende:

– Forøg antallet af rangers i de beskyttede områder og sørg for, at der er minimum 5 rangers til at patruljere per 100 km2 i de beskyttede områder.

– Forøg rangerpatruljedækning og frekvens, inklusiv fodpatruljer i beskyttede områder. Første prioritet for sådanne forøgelser bør være områder, hvor der er kendskab til store snarer med kommercielt fokus på at værdifulde arter, som tiger, bjørn, leopard mv.

– Sørg for, at rangers er tilstrækkeligt udstyret til at identificere snare-fælder sikkert og trænet til at forhindre krybskytters indtrængen i beskyttede områder.

– Forøg andelen af ranger-patruljer, der er efterretningsstyret. Dvs. dem, som bruger informanter og patruljeoptimeringssoftware såsom SMART*.

– Anerkend, at ranger-patruljer alene ikke kan reducere snare-fældeaktiviteten tilstrækkeligt, og at disse tilgange skal kombineres med stærke love, herunder at strafudmålinger efter gældende lov reelt uddeles, samt samarbejde med lokalsamfund*SMART (Spatial Monitoring and Reporting Tool). Det er en række værktøjer til måling, evaluering og forbedring af beskyttelsen af verdens vilde dyreliv.

*SMART inkluderer en desktop-applikation, trænings- og implementeringsmanualer, webbaseret træningsmateriale, standardiserede protokoller og et aktivt community af brugere, der kan dele erfaringer for at forbedre SMART på lang sigt.

Snaren er en simpel dræber
En stålwire eller et kabel fra fx en motorcykel, formet som en løkke i den ene ende, og placeret i en tætbevokset skovbund. Den anden ende er fastgjort til en gren gemt blandt blade, og så er den nærmest umulig at spotte med det blotte øje. Snaren bliver først opdaget, når det er for sent.Træder dyret først i snaren, strammer wiren om benet på dyret, og jo mere dyret kæmper for at slippe fri, desto strammere bliver løkken. En simpel fælde, som koster værdifulde liv.

Udpluk af dyr, som er truet af bl.a. snare-fælder og krybskytteri i Asien: 
Sumatra-næsehorn: Kritisk truet <250 individer
Skældyret: Kritisk truet
Indokinesisk-tiger: Kritisk truet <400
Saola: Kritisk truet <400
Asiatisk elefant: Truet
Palmeruller: Ikke truet, men stor risiko for overførsel for sygdomme