Ny rapport: Danmark på kedelig top-3
Når vi sætter tænderne i mors frikadeller, en god bøf eller et stykke chokolade – eller tager et bad med sæbe og shampoo – er de færreste danskere klar over, at de uforvarende risikerer at bidrage til den globale skovrydning. En helt ny rapport fra WWF viser, at Danmark i EU indtager en alarmerende og skuffende tredjeplads målt på afskovningsaftryk per indbygger. Det skyldes blandt andet vores enorme import af sojaskrå til dyrefoder og høje forbrug af produkter, der indeholder palmeolie.
Rundt om i verden ødelægges skove og andre naturlige økosystemer som græsarealer, vådområder og savanner fortsat i alarmerende hastighed. Det bidrager til at accelerere klimaændringerne, pandemier og øger tabet af biodiversitet og de vitale tjenester, som naturen leverer.
EU-landenes samlede import af landbrugsvarer som fx soja fra Brasilien, palmeolie fra Indonesien og kød fra Argentina er med til at drive den accelererende skovrydning og overgås kun af Kina på globalt plan. En ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden kæder den globale efterspørgsel sammen med omlægningen af omkring 5 millioner hektar skove til ny landbrugsjord per år siden årtusindskiftet. Det svarer til et areal større end Danmark hvert eneste år. EU-landene alene har i perioden mellem 2005 og 2017 været ansvarlig for 21% af denne globale afskovning tilknyttet internationalt handel, hvilket har udledt 1.807 mio. ton CO2. Svarerende til 40 % af EU’s samlede årlige emissioner.
”Udvidelsen af landbruget i tropiske regioner er fortsat den største trussel mod skove og andre naturlige økosystemer, og de landbrugsråvarer, der driver ødelæggelse eller omlægning af skov og økosystemer, handles internationalt. Derfor er det ikke kun producentlandenes ansvar at løse problemet. Forbrugerlandene skal også skride til handling, og sikre at vores varekæder er bæredygtige,” siger Sofie Tind Nielsen, seniorrådgiver for skov i WWF Verdensnaturfonden.
Danmark helt i top
I rapporten fremgår det, at Danmark – sammen med Holland og Belgien – er EU’s værste syndere. Danmark ligger nemlig, trods sin beskedne størrelse, i top-10 i EU med størst afskovningsaftryk (gennemsnitligt 5.900 hektar per år), og top-3 hvis man ser på afskovningsaftryk per indbygger (11m2 per dansker per år).
”Ser vi på tallene i rapporten, svarer vores forbrug i Danmark til, at vi er direkte skyld i ødelæggelse af tropisk skov og natur svarende til et område større end Gribskov hvert eneste år. Det betyder, at vi i Danmark siden årtusindskiftet har ryddet tropisk skov og natur svarende til 20% af Danmarks samlede skovareal som følge af vores forbrug. Det er vi som land nødt til at gøre noget ved,” siger Sofie Tind Nielsen.
Læs også: Danskerne kræver afskovningsstop
Danmark og EU skal hæve barren
De områder, der er værst ramt af skovrydning i forbindelse med import til EU, er Brasilien, Indonesien, Argentina og Paraguay. Og varerne, der bliver importeret, er nogle, de fleste danskere kan finde i eget hjem:
- Soja: 31% (findes indlejret i blandt andet kød, æg og mejeri)
- Palmeolie: 24% (findes i blandt andet sæbe, shampoo, rengøringsmidler, kiks, chokolade og færdigretter)
- Oksekød: 10%
- Træprodukter: 8%
- Kakao: 6%
- Kaffe: 5%
Der er en klar sammenhæng mellem EU’s forbrug og flere af de skovrydnings-hotspots, der er identificeret i WWF Verdensnaturfondens nylige rapport om skovrydningsfronter. Forbruget af soja og oksekød kan linkes til ødelæggelse af Cerradoen og Amazonas i Brasilien samt Gran Chaco i Argentina og Paraguay, mens EU’s import af palmeolie er forbundet med skovrydning i Indonesien, Malaysia og Papua Ny Guinea og kakao i Vestafrika, Centralafrika og Indonesien.
”At adressere vores globale afskovningsaftryk er en af de mest effektive metoder til at sætte ind mod klimakrisen. Det kræver ingen dyre investeringer i plantning af træer eller ny teknologi at stoppe med at ødelægge natur, men politisk vilje og arbejde med de globale værdikæder. Og det er vigtigt ikke udelukkende at tænke på skov, men også huske andre vigtige økosystemer som græsarealer, savanner og vådområder, som også har ekstremt rig biodiversitet og leverer vitale tjenester til lokalbefolkningen,” siger Sofie Tind Nilsen og fortsætter:
”Lovgivning i producentlandene er ikke tilstrækkelige til at beskytte de naturlige økosystemer. Derfor er det endnu vigtigere for importlandene, herunder Danmark og resten af EU, at vi får adresseret vores afskovningsaftryk. Udover at adressere ødelæggelsen og forringelse af skov og andet natur og økosystemer, bør der også gives støtte, så producentlande kan adressere drivkræfterne bag afskovning. Og det bør altså gælde både den lovlige og ulovlige skovrydning,” siger Sofie Tind Nielsen.
WWF følger udviklingen nøje og offentliggjorde for nylig sin tjekliste til den nye EU-lovgivning, der skal tackle EU’s fodaftryk på skove og andre økosystemer. I Danmark har WWF Verdensnaturfonden indleveret en række anbefalinger til regeringens afskovningshandlingsplan, som skulle være kommet i 2020, men endnu ikke er blevet præsenteret og nu forventes præsenteret før sommerferien.
