Der dufter af jord, nyhøstet kål og kvæde i baggården bag Kulturhuset på Nørrebro. Det er i slutningen af oktober, og jeg har aftalt at mødes med Otto Ravn. Han tager imod i en halvåben container iført en stor ulden sweater. Den skal holde ham varm i de omkring 10 til 12 timer, han arbejder i den lille butik, hvis front står pivåben. Containeren minder mest af alt om en lille intim udstilling med små træborde i forskellige højder, der er dækket af smukke buketter af salater, bunkevis af gule og røde beder, pastinakker, rødkål og squash i alle former og farver. Fra loftet i det ene hjørne hænger bundter af krydderurter på rad og række.

Ikke en gulerod ligner sin sidemand i form og længde. Og græskarrene, der er linet op til skue yderst i containeren, varierer i størrelse fra miniature til et pragteksemplar på små 15 kilo. Og ja, så er der duften, der faktisk er så uvant kraftig i næseborene, at jeg er nødt til at stoppe op på trinnet til den lille butik og trække vejret ind en ekstra gang. “Jeg lægger nærmest ikke mærke til duften længere. Jeg har vist vænnet mig til den,” konstaterer Otto Ravn, imens han lægger et par orange og gule squash op på et lille træbord.

“Men det er netop meningen. At folk kommer herind og får en helt anden oplevelse, end når de går i supermarkedet. Her dufter jo bare, fordi grøntsagerne er friske og levende. Det er en kæmpe kontrast til de masseproducerede, importerede grøntsager pakket ind i plastik, som du ellers kan købe,” forklarer Otto Ravn. Han kalder sig hverken købmand eller sælger. Otto Ravn har i virkeligheden aldrig haft særlig lyst til at sælge noget eller haft interesse i at skulle finde på et eller andet produkt for at tjene penge. “For mig er det meningsfyldt at støtte op om mennesker, der laver noget vigtigt, være med til at formidle deres budskaber og skabe rammerne for dem.”

En vejbod i byen

De mennesker, Otto Ravn taler om og i den grad har valgt at støtte med sin energi og sin tid, er de sjællandske småskalabønder, som har det tilfælles, at de dyrker deres afgrøder efter regenerative principper. Det er til ære for dem, han har etableret containeren, som et slags showroom, hvor de kan sælge deres varer direkte via MobilePay til københavnerne. Bønderne har med andre ord hver deres lille vejbod i byen.

Otto Ravn laver alt det udenom. Syv dage om ugen fra morgen til aften. Møder ind, tager imod, sætter op, vander – og svarer selvfølgelig på spørgsmål. Og dem er der mange af. For selvom containeren og mission Grønne Bønner startede i juli 2024, kommer der stadig nye kunder til hver dag. Og det er yderst vigtigt for Otto Ravn, at folk er med på konceptet. At Grønne Bønner er en nonprofitorganisation. “Folk skal vide, at vi ikke tager penge for, at bønderne har en stand her, og at vi heller ikke tjener på salget,” forklarer Otto Ravn. “Vi lever kun af at almindelige mennesker støtter os med et valgfrit beløb, fordi de ser værdien af at have et sted som dette i vores by.” Nogle sender 25 kroner om måneden, andre 500 kroner via Grønne Bønners hjemmeside.

“Det handler om at fællesfinansiere noget for at få det til at ske, fordi det ikke sker politisk. Der bliver talt for meget om forandring og forandret for lidt,” slår han fast. Otto Ravn har valgt at tage en løn på omkring syv kroner i timen til sig selv. Det er for at prioritere projektets overlevelse, forklarer han. “Det er sikkert ikke langt fra bøndernes reelle løn,” siger han med et lille smil på læben.

Blev inspireret på Lille Bakery

Idéen til Grønne Bønner – et grøntsagsmarked og en bevægelse i ét – spirede, mens Otto Ravn arbejdede på Lille Bakery, et bageri og en kantine, der kun bruger lokale, bæredygtige råvarer. “Som almindelig københavner har man ikke nogen sønderlig chance for at have en forbindelse til de her små landbrug, sæsonfølelse eller jordforbindelse generelt,” fortæller han. “Men det fik jeg virkelig på Lille Bakery, hvor der kom leveringer i løbet af ugen. Jeg fik mulighed for at snakke med bønderne og var ude på gårdene. Jeg fik et forhold til menneskene og markerne. Et privilegie, jeg ville ønske, alle kunne nyde godt af.”

Otto Ravns næsegrus beundring for de lokale bønder blev kun større, da han for fire fem år siden selv forsøgte at dyrke afgrøder på et lille landsted, som han købte sammen med sine tre søskende. “Intet blev til noget. Alt mislykkedes. Det kræver så enormt meget at dyrke afgrøder på en regenerativ måde. Der kan komme en hare om natten og spise 20 salathoveder, som var lige ved at være klar til høst. Det er vildt arbejde, de går og laver, og de tjener ikke engang rigtigt penge på det.” Og det er netop her, det er svært, mener Otto Ravn. For det er bare dyrere at dyrke grøntsager, når man vil have jordens sundhed, klimaet og biodiversiteten for øje.

Derfor er det centralt for Grønne Bønner, at alt salget går direkte til de bønder, der knokler. “Hvis vi gerne vil have grøntsager, der ikke ødelægger vores jorde og natur, så bliver vi nødt til at give lidt flere penge for dem. Men så får vi til gengæld grøntsager, der er dyrket med respekt for naturen og de bønder, der dyrker jorden. Men mange skal lige opdage den del,” siger han og husker en vigtig pointe. “Jeg synes, det er sigende, at de ældre generationer, der kommer herind, får vækket en masse minder af duftene og grøntsagerne. De kan godt huske, hvordan det var at være tættere på afgrøderne. Hvordan de dufter og smager, når de er friske og lige trukket op af jorden. Men den erindring er der mange, der ikke har. ”

Med Grønne Bønner får de nu muligheden. Men det er en langsom forvandling. Det har Otto Ravn erkendt, selv før han søsatte sit projekt. Og projektet er for vigtigt og skrøbeligt endnu, til at han kan give sig selv løn som en klassisk grønthandler. “Men det behøver jeg faktisk slet ikke lige nu. Jeg bor hos min mormor, min bedste ven, og jeg kan spise så mange grøntsager, jeg vil. Og jeg får lov at arbejde for en virkelig meningsfuld sag sammen med mine grøntsagshelte hver dag. Så lige nu er jeg bare virkelig taknemmelig og glad.”

Men tror du, at Grønne Bønner gør en forskel i den grønne omstilling?

“Ja, mange vil gerne aktivt træffe de grønne valg i hverdagen, men hvor skal de gå hen? Jeg håber, at Grønne Bønner kan være et visionært eksempel, som inspirerer bønder og byfolk over hele landet til at handle, organisere og mobilisere sig. Små landbrug er en truet art i Danmark, der er forsvindende få tilbage. Derfor beder vi grønne bønner for, at vi sammen kan støtte op om den regenerative bevægelse og om landets grønneste bønder. ”