Ålegræsset vokser vidt og bredt i enorme undervandsenge. Majestætiske stenrev strækker sig milevidt over havbunden og rejser sig helt op over vandoverfladen. Her kan bestande af ål, torsk, makreller og pighvar finde skjul og føde. De tiltrækker store havpattedyr som sæler og marsvin, ja sågar hvaler og tun i ny og næ.

Sådan ser Sejerøbugten ud for mindre end et århundrede siden. Her bugner bogstavelig talt af liv. Men sådan er det langt fra længere.

I dag er ålegræsset stort set forsvundet, stenrevene er kraftigt reduceret, og det samme gælder fisk og havpattedyr. Historien om Sejerøbugten indkapsler i virkeligheden de danske farvandes deroute: Udledning af næringsstoffer, overfiskeri, bundtrawl og stenfiskeri har mange steder taget livet af havnaturen.

“Sejerøbugten er et marint økosystem i nød, men med stort potentiale for genopretning. Derfor sætter vi ind nu med de naturtiltag, der kan være med til at bringe livet tilbage i bugten,” siger Line Gylling. Hun er biolog og chef for Dansk Natur i WWF Verdensnaturfonden. Og så står hun i spidsen for det ambitiøse naturgenopretningsprojekt Sejerø Seascape.

Et landskab i havet

På landjorden er biologer vant til at tænke i sammenhængende landskaber, hvor man arbejder med hele økosystemet på samme tid: flere naturtyper og adskillige arter over et større område. Samme tankegang overfører WWF Verdensnaturfonden nu til Sejerøbugten, og deraf kommer navnet Seascape – afledt af den engelske term landscape (landskab).

“Det bliver et helt særligt marint projekt, der som det første af sin art herhjemme understøtter genetableringen af bugten med en mosaik af levesteder,” fortæller Line Gylling fra vandkanten ved Sejerøbugten.

Over de kommende fem år vil WWF Verdensnaturfonden give naturen en ny chance for at blomstre under havoverfladen i Sejerøbugten. Vi arbejder sammen med nogle af Danmarks førende forskere fra Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og DTU Aqua på at undersøge bugtens eksisterende natur og iværksætte en række tiltag, der skal bidrage til den samlede genopretning af Sejerø Bugt: Vi vil etablere stenrev og blåmuslingebanker, plante ålegræsenge og udsætte op mod en halv million torsk.

Hele projektet er støttet med 33 millioner kroner af den internationale organisation Endangered Landscapes & Seascapes Programme (ELSP), der har udpeget Sejerø Seascape til et af syv europæiske flagskibsprojekter for naturgenopretning.

Stenfiskeriets historie

For at forstå baggrunden for et af de mest ambitiøse og største marine naturgenopretningsprojekter i Danmarkshistorien spoler vi tiden tilbage.

For bare få årtier siden var Sejerøbugten udsat for en række markante presfaktorer, der har haft alvorlige konsekvenser for havnaturen i bugten. Fiskeriet var omfattende, og samtidig tog dansk økonomi for alvor fart, og med det fulgte udbygningen af havne rundt omkring i landet. Det krævede ressourcer, blandt andet sten til moler – og dem var der rigeligt af i Sejerøbugten. Mellem 1960 og 1980 anslår undersøgelser, at der er fjernet op mod 14 millioner tons sten i den nordvestsjællandske bugt. Sten, der ellers udgjorde de så livsvigtige stenrev, som bugtens arter var – og er – dybt afhængige af.

“Stenrev er en af de få naturtyper, som havet ikke kan genskabe af sig selv. Derfor bliver vi nødt til at give tilbage til bugten og etablere nye stenrev, der kan gøre en forskel for blandt andet fisk og havpattedyr. Det er en af de primære søjler i vores projekt,” forklarer Line Gylling.

Biologer skelner mellem såkaldt passiv og aktiv naturgenopretning, hvor blandt andet etablering af stenrev er udtryk for den aktive del. Her gør man aktivt noget for at ændre økosystemet eller fremskynde genopretningsprocessen. Den passive genopretning handler omvendt om at fjerne presfaktorer og give naturtyper og arter fred til at komme sig. Det arbejde er allerede i gang i Sejerøbugten, hvor stenfiskeri blev forbudt i 1990’erne, ligesom bundtrawl siden 2019 har været bandlyst. Dele af bugten er samtidig udpeget til Natura 2000-område samt til UNESCO Global Geopark.

“Vi har udpeget netop Sejerøbugten til projektområde, fordi det allerede har en stor del af den beskyttelse, der skal til for, at vores indsatser har en effekt både på kort og lang sigt. Men vi ser gerne, at et endnu større område bliver beskyttet med fokus på havets naturtyper og arter, og at der på sigt etableres en marin naturnationalpark i bugten,” siger Line Gylling.

Derudover kommer reduktion i udledning af næringsstoffer fra land, som den grønne trepartsaftale særligt vil bidrage til. Men det er WWF Verdensnaturfondens og forskernes vurdering, at udledningen af næringsstoffer i bugten ikke er så markant, at det står i vejen for projektets indsatser.

Et forbillede for andre projekter

Netop nu er forskerne i gang med at foretage de grundige, indledende undersøgelser af havstrømme, havbund, arter og levesteder. Det er et omfattende arbejde at indsamle og analysere de enorme mængder data, men det er helt nødvendigt for at iværksætte naturindsatser på de helt rette steder i bugten. Foreløbigt strækker projektet sig over fem år, men visionen er større.

WWF Verdensnaturfonden håber på at kunne opskalere Sejerø Seascape og inspirere til lignende projekter andre steder i Danmarks farvande, hvor organisationer, lokale myndigheder, forskere og fonde går sammen om at gøre en forskel for naturen.

Hvordan ser naturen i Sejerøbugten ud om fem, 10 og 50 år?

“Hvis alt går, som vi håber og arbejder på, så vil naturen allerede om fem år være i fremgang. Vi forventer, at livet allerede efter få år vil etablere sig ved stenrevene og i ålegræsengene. Her kan både alger, muslinger og fisk leve, finde føde og gyde. Og vi håber selvfølgelig at se en voksende bestand af torsk i bugten samt en række øvrige fiskearter vende tilbage og formere sig,” siger Line Gylling og fortsætter:

“Samtidig er det vigtigt at have det lange lys på i naturgenopretning. Det tager mange år, og flere indsatser, at genoprette det nedbrudte økosystem, men med Sejerø Seascape er vi godt på vej.”

Sådan bringer vi livet tilbage i bugten

Ålegræs: Sammen med forskere fra Syddansk Universitet planter vi ålegræs på varierende dybder. Ålegræs er levested for flere arter af muslinger, krabber og fisk. Samtidig gavner det både klima og havmiljø.

Stenrev: Sammen med DTU Aqua og Aarhus Universitet genopretter vi op mod 6.000 kvadratmeter stenrev. I og omkring stenrev findes et rigt dyreliv, og levestedet er blandt andet vigtigt for nøglearten torsk.

Torsk: Sammen med DTU Aqua opdrætter og udsætter vi op til en halv million unge torsk. Torsk er en nøgleart i økosystemet, der er med til at holde hele bugten i balance.

Blåmuslingebanker: Sammen med DTU Aqua etablerer vi fire til seks hektar blåmuslingebanker. Muslingerne er med til at sikre et sundt havmiljø, da de styrker fødekæden og renser vandet lokalt.