I 2010 stod verden op til et chok. 3200 individer. Så få vilde tigere var der tilbage i naturen. Bestanden var faldet med 95
procent på under 100 år og med fortvivlede blikke, kiggede WWF og verdens tiger-nationer på hinanden. Det stribede kattedyr, der har enorm kulturel, religiøs og miljømæssig værdi, var tæt på total udryddelse. WWF tog faklen og indkaldte de 13 nationer med vildtlevende tigere. Der skulle laves en handlingsplan for tigerens overlevelse.

Resultatet blev TX2 (Tiger Times Two) – en ambitiøs plan, der skal redde verdens tigere. ”Målet er at fordoble antallet af vilde tigere i naturen inden 2022. Helt konkret betyder det, at verdens samlede bestand af vilde tigere skal over 6000 individer,” fortæller Anton Thorsen, seniorrådgiver i WWF.

Vi arbejder langsigtet

Anton Thorsen understreger, at tilgangen til projektet er altafgørende for succes: ”Det er helt afgørende for TX2, at der er et godt samarbejde mellem nationerne på tværs af naturområder og landegrænser. Desuden skal vi også tænke længere end blot at bevare de nuværende levesteder. Landene skal også sørge for, at de områder, dyrene måske søger til i fremtiden bliver bevaret, og at bestanden jo vil stige”.

Nu – 10 år inde i T2X – begynder resultaterne at vise sig. Lande som Indien og Nepal har gjort store fremskridt takket været en ihærdig indsats fra de lokale myndigheder og WWF. På bare fem år steg bestanden af vilde tigere i Indien med 500 individer. Og sidste år viste en ny tigertælling, at bestanden var stedet med yderligere 270 individer. ”Indien har haft enorm succes med T2X. De har dels lavet store landområder om til tigerereservater, og så har de haft stor fokus på krybskytteri. Landet er i dag hjem for næsten 3000 vilde tigere i naturen, hvilket betyder, at over halvdelen af verdens tigere nu lever i Indien,” fortæller Anton Thorsen.

Nepal er endnu et land, der har haft stor succes med beskyttelse og bevarelse af både vilde tigere og andre truede dyrearter. ”I 2014 blev Nepal det første land i verden, som ikke havde et eneste tilfælde af krybskytteri blandt verdens tre mest ikoniske arter; tiger, næsehorn og elefant. Og med hjælp fra WWF har Nepal fordoblet antallet af vilde tigere i naturen på bare 10 år, så der i dag lever 235 vilde tigere i Nepal.”

Flere dyr vinder

Kampen for at redde verdens vilde tigere, starter med at bevare deres levesteder. For tigeren er et dyr, som har brug for utroligt meget plads at leve på. En fuldvoksen han-tiger har brug for at råde over 1000 km2 for at kunne trives. Og det kommer mange andre arter til gavn, fortæller Anton Thorsen.

”Når vi beskytter tigeren og dens levesteder, så hjælper og beskytter vi samtidig et væld af forskellige plantearter, et utal af insekter og andre små dyr samt et meget stort antal fugle og pattedyr”. Tigeren er et eftertragtet bytte hos krybskytter, så verdens tigere-nationer har heftige bøder og fængselsstraffe mod krybskytteri.

Tigerens levesteder bliver ligeledes overvåget af patruljer, hvilket automatisk er med til også at beskytte andre truede arter, som for eksempel den asiatiske vandbøffel og læbebjørnen. ”Vi betragter tigeren som en indikator-art. Hvis tigeren trives, er det fordi dens levesteder er store nok til at holde bestanden oppe, og fødekæden er tilstrækkeligt stor til, at den kan overleve. Dermed giver tigerens trivsel en indikation på, hvor godt økosystemet har det,” fortæller Anton Thorsen.

Striberne bag tremmer

Selvom der kun lever omkring 4000 vilde tigere i naturen, så er verdens samlede bestand af tigere faktisk i nærheden af 10.000. Som Netflix-dokumentaren ”Tiger King” viste, lever der et stort antal tigere i fangenskab. I USA alene lever der omkring 5000 i fangenskab, hvilket betyder, at der lever flere tigere i fangenskab end i naturen. Nogle mener, at individer avlet i fangenskab hjælper på artens overlevelse. Intet kunne dog være mere forkert, fortæller Anton Thorsen. Genetisk diversitet er nemlig en nødvendighed, så arten får de stærkeste gener og kan modstå såvel klimaforandringer som ændringer i dens levesteder. Dette er ikke muligt i fangenskab, hvor indavl desværre er resultatet af, at tigerfarmene konstant forsøger at avle tigerkillinger, som kan tiltrække betalende gæster. ”Tigerkillinger bliver ofte brugt til at
interagere med gæster, som er villige til at betale store summer for at klappe eller lege med en tigerunge. Når tigeren så når en alder og størrelse, hvor den bliver anset for at være farlig for mennesker, bliver den låst inde i små bure med andre fuldvoksne tigere. Resten af dens liv kan den så vandre frem og tilbage bag metaltremmerne,” fortæller Anton Thorsen. Tigere i fangenskab kan aldrig klare sig i naturen. Det er derfor ikke muligt at sætte dem fri eller bruge dem til at øge bestanden i naturen. De er blot kæledyr, som aldrig når at udleve deres naturlige adfærd.

I slutningen af 2019 fangede en kamerafælde et kuld tigerkillinger, der sneg sig rundt i de thailandske skove. Killingerne viste sig at være det tredje kuld hos én af de tigere, som WWF har overvåget de seneste seks år. De mange succesfulde fødsler er tegn på, at WWF’s projekt stadig går i den rigtige retning her 10 år efter startskuddet.

Der er nu to år tilbage af Tx2, og Anton Thorsen forholder sig optimistisk: ”Selvom vi ikke er i mål endnu, så ved jeg, at så længe vi fortsætter kampen og fastholder de initiativer, som er blevet igangsat, så skal bestanden nok fortsætte i en positiv retning. Det er en maraton, ikke en sprint.”