De ligner næsten rumvæsner fra en fjern planet, som de står med deres lange, krogede rødder, der løfter deres kroner op over vandet. Mangroveskoven, der vokser næsten overalt på klodens tropiske kystlinjer, er da også af en helt særlig støbning. Spørger du biologerne, vil en del af disse måske ligefrem gå så langt som til at kalde træerne i mangroven en slags supertræer. For mens mange andre planter kæmper for at overleve i meget salte miljøer, så har mangroven en evne til at trives i vand med meget salt og i utrolig iltfattig jord. Men det stopper ikke her.

“Mangroveskoven er et helt uvurderligt økosystem, som spiller en afgørende rolle for både mennesker og dyr. Den fungerer som kuvøse for et utal af havets fisk og skaldyr. Rigtigt mange arter er nemlig afhængige af at lægge deres æg ved mangrovens beskyttende rødder, og den er således hjem for hundreder af fuglearter og en lang række krybdyr, padder og pattedyr,” siger Sofie Tind Nielsen, seniorrådgiver for skov ved WWF Verdensnaturfonden.

Hun fremhæver også et par af de mere ikoniske dyr, som du kan støde på mellem mangrovens rødder og grene, nemlig den kritisk truede Madagaskarflodørn, den bengalske tiger, næseaben samt flere arter af tukaner og næsehornsfugle.

EN BUFFER MOD NATURKATASTROFER
Men det er ikke kun det unikke dyreliv, som er dybt afhængigt af den særlige naturtype. Træernes funktion som yngleplads er afgørende for tusindvis af kystsamfund, hvis vigtigste fødekilde er de fisk, de fanger i havet. Undersøgelser har vist, at der er 25 procent flere fisk på de koralrev, som ligger ud for mangroveskov end på de rev, der ikke gør. “Og så fungerer de krogede og snørklede rødder også som en slags net for alt det skidt, vi mennesker ellers ville udlede til havene. For både næringsstoffer og tungmetaller fra landbrug og industri bliver naturligt opsamlet i mangroveskovens aflejringer, og så er den desuden naturens bedste forsvar mod et skiftende klima. Desværre forsvinder mangroven i øjeblikket alt for hurtigt,” siger Sofie Tind Nielsen.

Faktisk er der til dato forsvundet 67 procent af den oprindelige mangroveskov på kloden, hvilket er fatalt – ikke kun for biodiversiteten. Det var 2. juledag i 2004 et godt eksempel på. Her udløste et undersøisk jordskælv i Det Indiske Ocean en række tsunamier, som oversvømmede store områder af blandt andet Sumatra, Thailand og Indien. Jordskælvet var en af de naturkatastrofer, som har krævet flest menneskeliv nogensinde.

“Det, vi så, var, at kystbyer, der stadig havde mangroveskov langs kysten blev knapt så hårdt ramt og havde flere overlevende af både mennesker og dyr end de områder, hvor mangroven var fældet til fordel for landbrug, hoteller eller rejefarme,” fortæller Sofie Tind Nielsen.

Videnskaben peger entydigt på, at klimaforandringerne og de højere temperaturer i fremtiden vil bringe endnu mere ekstremt vejr med sig, og her vil mangroven kunne afhjælpe nogle af de brutale konsekvenser, som dette vil have – særligt for de mange kystsamfund. Men mangroven vil ikke kun fungere som en fysisk barriere til at tage energien af kæmpebølger, der vælter ind over land. Faktisk er den også med til at forebygge den globale opvarmning, hvilket gør skoven til et naturligt våben mod klimaforandringerne.

SKOVEN SLUGER KULSTOF
Ole Pedersen, professor i ferskvandsøkologi ved Københavns Universitet, forklarer, hvorfor mangroveskoven kan være op til fire gange mere effektiv til at ophobe kulstof end den tropiske regnskov.
“Mangroven skiller sig ud fra andre skove, fordi den, også som moden skov, binder kuldioxid. Uanset hvilken skov du planter, så vil den, de første 50 til 100 år, binde meget mere kuldioxid, end den afgiver. Når skoven er moden, er der til gengæld nogenlunde balance mellem det, skoven producerer og omsætter. Dermed får du ikke længere bundet noget kuldioxid, og der bliver dermed ikke taget kuldioxid ud af det økologiske kredsløb.” Men her adskiller mangroven sig, for den gror i en sump, hvilket betyder, at de blade og stammer, som falder ned i sumpen, ikke bliver omsat fuldstændig. En stor del af det organiske materiale bliver i stedet deponeret på havbunden under mangroven.

“Og på den måde får vi faktisk bragt kuldioxiden ud af det globale kredsløb. Derfor er mangroven en af de virkelige gode skove set i klimaperspektiv,” siger professoren.

Men når mangroveskoven er genial på så mange måder, hvorfor bliver der så ryddet så meget, at den i dag er vurderet som
noget af vores mest truede natur?

“Det er jo på et eller andet plan meget forståeligt, at folk tænker; hvorfor ikke dræne dette stykke ildelugtende sumpområde, hvor der bare lever krabber og lidt småfisk, og i stedet lave det om til lækre golfbaner, kystnære hoteller eller rejefarme, der giver både jobs og gode penge?” siger Sofie Tind Nielsen.

Den største trussel er da også rejefarmene, som er lette at etablere i mangroveområderne. “Det, der gør det ekstra trist, er, at rejefarmerne ofte forlader områderne efter ganske få år for at undgå sygdomsudbrud. De rykker så videre og pløjer et nyt mangroveområde op.”

BÆREDYGTIGE TIGERREJER REDDER MANGROVEN
WWF har i mange år været aktive for at beskytte og genopbygge mangroveskov over alt på kloden. Et af projekterne har særligt fokus på netop tigerreje-industrien i Vietnam, hvor store områder med mangroveskov er ryddet efter 15 års kraftig stigning i rejeopdræt.

Her er den største gruppe af rejefarmere små familieopdrættere, der står for 80 procent af produktionen af Vietnams rejer.
“Gennem mange år har vi undervist og støttet de små farmere, som faktisk er meget interesserede i at producere deres rejer på en mere bæredygtig måde,” fortæller Tobias Trier Fuglsang, der er rådgiver på innovation og ‘Market Transformation’ hos WWF Verdensnaturfonden. Ved at forbedre produktionen på en række miljømæssige parametre er farmerne med til at beskytte naturen, men de får også flere penge for deres rejer, hvis de har opnået den såkaldte ASC certificering.

“Det er helt afgørende for mangroveskoven og biodiversiteten, at vi har fået omlagt de her mange rejefarmere til at være bæredygtige. Det er en stor sejr, at seks nu allerede er certificerede, og at mange flere ser ud til at følge efter,” siger Tobias Trier Fuglsang, som opfordrer til, at man herhjemme støtter op om de bæredygtige farmere og kun går efter rejer i køledisken, som har det turkise ASC-mærke.

NATUREN ER LØSNINGEN
Der er ingen tvivl om, at det kræver en kæmpe indsats fra alle lande i verden, hvis vi skal nå vores mål om at holde temperaturstigningerne under to grader. Det bliver stadig diskuteret hvilke løsninger, der er de bedste for at nå i mål. Men en af de metoder, som WWF er stærke fortalere for, er, at vi må og skal investere i de såkaldte ‘Nature-Based Solutions’. Direkte oversat; ‘naturbaserede løsninger’.

“Hvis vi sørger for at genopbygge og bevare de vigtige økosystemer, som vi allerede har her på jorden i stedet for at ødelægge dem, så vil vi hjælpe os selv rigtig meget. Mangroveskoven er et glimrende eksempel på, at den både kan tjene som beskyttelse i forhold til de klimaforandringer, vi ser, men også kan være med til at bremse selve opvarmningen ved at binde kuldioxiden,” siger Sofie Tind Nielsen.

Hun er særligt glad for en ny International alliance, ‘Global Mangrove Alliance’, som WWF har indgået med en række andre store spillere for at stoppe rydningen af mangroveskovene og i stedet få udvidet disse med 20 procent inden 2030.

“Vi står rigtig stærkt, når vi er mange, der går sammen på tværs af landegrænser. Vi samler ngo’er, regeringer, industrier og lokalsamfund om et overordnet fælles mål. Og gennem alliancen arbejder vi allerede med bevarelse og genetablering af mangrover i 270 forskellige projekter i 50 lande.”

7 ting, du (måske) ikke vidste om mangroven

1
Tukanen, den bengalske tiger og næseaben lever i mangroveskoven.

2
Nedfaldne blade fra træerne er basis for en fødekæde, der gør mangroven til et af verdens mest produktive økosystemer.

3
Træerne er utroligt holdbare og bliver brugt af befolkninger i mange lande til huse og skibe.

4
Fordampningen fra træerne holder det lokale klima køligt.

5
Skoven fungerer som yngle- og opvækstområde for rejer og fisk.

6
Mangroveskoven er langt over en milliard kroner værd hvert år, når man regner dens tjenester ud i form af byggematerialer, beskyttelse, turismeindtægter samt mad (fisk og skaldyr).

7
20 procent. Så meget mere mangroveskov kæmper WWF for, at vi skal have på kloden i 2030.

Vil du hjælpe os med at beskytte naturen og livet i den? Støt vores arbejde her.