Køb vilde dyr i julegave
Hele julemåneden kan du købe en ikonisk dyrebamse og samtidig støtte WWF’s arbejde for en vildere natur, når vi slår dørene op for en pop-up-butik i København.


Isbjørne, tigere, koalaer og pandaer kan glæde børn og barnlige sjæle til jul og samtidig være med til at gøre en forskel for naturen verden over.
Der er naturligvis tale om de så ikoniske dyrebamser, som støtter WWF’s arbejde for de vilde dyr. De kan året rundt købes på webshoppen, men i december måned kan de for første gang også købes i en fysisk butik, når WWF åbner pop-up-butik på Værnedamsvej midt i København.
Hele julemåneden er børn og barnlige sjæle velkomne i butikken ikke bare for at købe bamser, men også for at smide sit navn i julesokken. Der trækkes nemlig dagligt lod om en bamse til én heldig vinder.
I forbindelse med julemarkedet på Værnedamsvej den 6. december vil der også være mulighed for at møde panda-maskotten, der kigger forbi.
Om butikken
Butikslokalet på Værnedamsvej er doneret til WWF Verdensnaturfonden af designbureauet eTypes der også har bidraget med design af butikskonceptet.
Butikken har åbent fra 2.-23. december (lukket mandag).
Åbningstider:
Tirsdag-fredag: 11-18
Lørdag-søndag: 11-15


