De sprællevende koralrev, hvor en fjerdedel af alt marint liv findes, vil dø ud og forsvinde. Polarisen vil smelte med ufattelige konsekvenser for arktisk dyreliv og menneskeliv samt metervis af vandstandsstigninger verden over. Regnskoven Amazonas, hvor der lever flere arter end noget andet sted på planeten, vil forandres så fundamentalt, at det får konsekvenser for hele det globale klima og vejrmønster. Endelig vil havstrømmen AMOC, der stabiliserer klimaet i både nord og syd, svækkes markant eller måske endda helt ebbe ud, så det danske klima vil minde om Alaskas.

Det er ikke manuskriptet til en dystopisk Hollywoodfilm, men den benhårde virkelighed for planeten Jorden. Og forandringerne sker ikke langt ude i fremtiden, de er tværtimod allerede i gang.

Sådan konkluderer rapporten Global Tipping Points, som er udgivet af Exeter University og WWF. Bag rapporten står 160 forskere fra 23 lande, der sammen har set nærmere på, hvordan vi mennesker er godt i gang med at bringe jordens afgørende systemer ud af balance eller helt ud af kraft.

“Vi må se i øjnene, at vores planet vil forandre sig fundamentalt også inden for den nærmeste fremtid,” siger Jacob Fjalland. Han er tværfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden og har arbejdet med naturbevarelse over hele kloden i mere end 20 år.

“Det ændrer hele vores tilgang til klimaforandringer og naturbeskyttelse, for nu handler det ikke længere om at undgå katastrofen. Det handler om at mindske katastrofens konsekvenser og så vidt som muligt rette op på dem.”

Klimaets bedste ven

Naturen er en af de vigtigste allierede i kampen mod klimaforandringer. På ét årti optager naturen over halvdelen af den menneskeskabte CO2-udledning, og samtidig beskytter naturen mod mange af klimaforandringernes afledte effekter: hedebølger, oversvømmelser, jordskred og tørke.

Når naturen forsvinder eller forringes, er både mennesker og dyr med andre ord mere sårbare over for klimaforandringer. Derfor har WWF i årtier arbejdet for at beskytte og genoprette økosystemer – ikke bare for biodiversitetens, men også for klimaets skyld.

Nu er klimaforandringerne og naturødelæggelser altså godt på vej til at få både koralrev, polaris og regnskove til at kollapse, så nytter det overhovedet?

“Hvis vi kan redde ti procent af varmtvandskorallerne, som forskerne siger, vi kan, så skal vi det. Det handler kort sagt om at skabe så robuste økosystemer som overhovedet muligt, for det øger sandsynligheden for, at vi kan redde dele af de her afgørende systemer og forhåbentlig have noget at vende tilbage til, når og hvis det lykkes at bremse temperaturstigningerne og de globale klimaforandringer,” siger Jacob Fjalland.

Så hvordan redder WWF koralrev, regnskove og polarisen fra kollaps? Vi har spurgt tre eksperter på hver deres område.

OM RAPPORTEN

Global Tipping Points-rapporten undersøger, hvordan flere af jordens afgørende systemer påvirkes af klimaforandringer. Rapporten finder, at tropiske koralrev og polarisen med stor sandsynlighed kollapser allerede ved 1,5 graders temperaturstigning, som er målet i Parisaftalen. Kollapset er formentlig allerede i gang, og forskerne forudser, at størstedelen af verdens koralrev vil kollapse inden for et årti. Også havstrømmen AMOC og regnskoven Amazonas er i fare for at kollapse, hvis temperaturen overstiger 1,5 grader. I dag har planeten kurs mod 2,5 graders global temperaturstigning