Den sidste is i Arktis
Kollaps er måske allerede begyndt i Arktis og vil med al sandsynlighed forværres de kommende år og årtier. Isens afsmeltning vil få ødelæggende konsekvenser på hele planeten med havvandsstigninger, ændrede strømforhold og levevilkår for både dyr og mennesker til følge.


Dr. Martin Sommerkorn er leder af WWF’s naturbevarende arbejde i Arktisk Program. I fire årtier har han arbejdet med arktisk natur i Sibirien, Alaska, Grønland, Svalbard og Skandinavien
Hvad er på spil for Arktis’ natur og dyreliv, hvis iskapperne, permafrost og gletsjere kollapser som forudset i rapporten Global Tipping Points?
Den primære konsekvens ved kollaps er havniveaustigninger, som vil ramme globalt. På landjorden forventer jeg betydelige konsekvenser for særligt kystnære levesteder såsom flodmundinger og vådområder, der er vigtige levesteder for blandt andet store bestande af trækfugle.
Kystsamfund – både større og mindre – vil også blive påvirket af disse ændringer, og mange mennesker, herunder oprindelige folk, kan blive tvunget til helt at flytte sig. Til havs vil den markante tilførsel af ferskvand fra smeltet is ændre sammensætningen af overfladevandet. Det påvirker dannelsen af havis og får konsekvenser for det samlede økosystem blandt andet isbjørne, der er helt afhængige af havisen, når de yngler og jager efter sæler.
Inden for de næste ti år vil Arktis være helt isfrit i sommermånederne – med undtagelse af ét sted: Et område mellem Canada og Grønland, som forventes at blive den sidste bastion for sommerhavis, efterhånden som planeten fortsætter med at blive varmere på grund af klimaforandringer. Området er kendt som Last Ice Area.
Hvad gør WWF for at beskytte biodiversiteten i Arktis, når hele systemet kan ændre sig fundamentalt?
Vi arbejder målrettet for at reducere menneskeskabte belastninger på naturen, som ikke relaterer sig til klimaet. Det kan være alt fra overfiskeri, forurening og øget skibsfart. Samtidig skal vi også sikre og styrke beskyttede områder, hvor naturen kan være i fred. På den måde er vi med til at øge den arktiske biodiversitets modstandskraft over for klimaforandringer.
WWF har identificeret og arbejder aktivt på beskyttelsen af klima-refugier. Det er områder, som efter alt at dømme forbliver egnede levesteder for arktiske arter i længst tid, selvom resten af regionen bliver varmere. Det er helt afgørende for arter som isbjørne, hvalros og polarræve, at vi sikrer disse områder.
Samtidig er WWF dybt engagerede i internationale fora og organisationer, hvor vi arbejder for at fremme størst mulig hast og ambition i de globale klimaambitioner.
Er det overhovedet muligt at redde Arktis’ natur og dyreliv?
Det hele afhænger af, hvor meget temperaturen stiger. Hvis opvarmningen fortsætter som nu, vil selv isen i Last Ice Area forsvinde i flere måneder om året, hvilket vil medføre et ødelæggende tab af levesteder, alvorlige konsekvenser for arter både på land, til vands og i luften og samtidig accelerere klimakrisen yderligere.
Men hvis vi stabiliserer temperaturstigningen på 1,5°C, som er målet i Parisaftalen, og ikke overskrider målet i alt for lang tid, så vil der fortsat være mange steder, som vil forblive arktiske og rumme arktisk biodiversitet.
Artiklen er en del af en serie om afgørende natursystemers forventede kollaps og WWF’s arbejde for redde naturområder og arter i en fundamentalt forandret fremtid.


