Alle spørger mig, om jeg tror på ånder. Hvad skal jeg sige, altså? Jeg kan jo ikke bevise, at de er der. Men jeg kan med 100 procents sikkerhed sige, at når jeg er i naturen, mærker jeg tydeligt, at den er besjælet. Og her taler jeg vel at mærke om vild natur. I de områder i Sibirien hvor jeg levede og jagede med naturfolk, har der jo hverken været skovhugst eller industri. Det er fuldstændig vild natur, og her føler du en intens tilstedeværelse af ånder. Det må jeg bare sige. Altså, jeg kan jo mærke dem.

Det ville være mærkeligt og synd at fornægte dem. De er en del af naturens magi. Og når du er gode venner med dem, viser de tydeligt deres tilstedeværelse ved, at dyrene kommer til dig, og er du i problemer, bliver du lige pludselig reddet.

Derfor ofrer jeg stadig til ånderne. Det er noget, jeg har taget med mig fra tiden i Sibirien. Sidste weekend røg der for eksempel lige noget snus og lidt slik i kaminen, så ånderne forhåbentlig holder et vågent øje med mig, hvis jeg får brug for hjælp.

Jeg mødte naturens ånder, da jeg levede og jagede med naturfolket, jukagirerne, i Sibirien, hvor shamanismen herskede. Kogt helt ned til essensen er hovedtanken bag shamanisme, at alle væsner har en sjæl.

I det syn på dyrene ligger der en fin, men også helt nødvendig respekt for naturen. Det kan være et spørgsmål om liv og død i bogstavelig forstand. Respekterer du ikke dyret, kommer du i ”bad standing” hos ånderne og mister dit jagtheld. Det kan være fatalt for din egen og din families overlevelse.

For os her i Danmark er det jo slet ikke så alvorligt. Men jeg synes, det er enormt vigtigt, at man lærer at være i og bruge naturen. Det er også derfor, jeg lægger enormt meget vægt på, at mine børn lærer at tænde et bål, at slå telt op og at fiske, så de får en grundlæggende viden om at være i naturen. For det er i virkeligheden utrolig simple ting, du skal kunne. Hvis du for eksempel er ude i en snestorm og har en lille spade med, kan du grave dig ned, og så er der 0 grader i den lille snehule, du laver.

Hvis du lærer de her ting som barn, har du dem med dig som ballast hele livet. Selvom du dropper at tage ud i naturen som teenager, kan du reaktivere din viden når som helst. Det er en ubeskrivelig glæde, du giver videre. Det giver en helt særlig frihed at kunne være frit i naturen, og så kan du være heldig at få de her nærmest religiøse oplevelser.

For den enorme fortryllelse, der ligger i diversiteten i naturen, har en healende effekt på dig. Hvis vi skal redde os selv fra biodiversitetskrisen, tror jeg, det handler om at flytte perspektivet fra at sige, at vi for eksempel skal redde Amazonasjunglen, fordi der måske gemmer sig en uopdaget plante, der kan redde os fra kræft. Nej, vi skal sgu redde Amazonasjunglen, fordi den diversitet – den rigdom, den rummer – bare er helt fantastisk og har en mental, helbredende effekt på os som mennesker. Vi skal redde naturen, fordi den gør os gladere og mere lykkelige.

Ja, naturen er sgu magisk. Kald det ånder, kald det magi, kald det, hvad du vil. Men den er altså helt fortryllende.

Rane Willerslev tror på magien

Foto: Carsten Bundgaard

Rane Willerslev er eventyrer, videnskabsmand og direktør for Nationalmuseet.
Privat bor han med sin kone og søn på halvandet år på Amager og har to døtre fra et tidligere ægteskab.