08/10/2025

Helt unik

Årskalenderen for 2026 sætter spot på endemiske arter. Så her er en forsmag på nogle af de enestående arter.

Der findes mange millioner arter på vores planet. Alle er vidunderlige, fascinerende og specielle på hver deres måde. Men lad os være ærlige: Nogle arter er alligevel lidt mere specielle end de fleste andre. Her får du fem af de såkaldt endemiske arter. Arter, der kun lever i ét land eller afgrænset område og ingen andre steder på kloden.

CROSS RIVER-GORILLA
Gorilla gorilla diehli

Ved Cross River på grænsen mellem Cameroun og Nigeria lever en af de sjældneste menneskeaber. De 300 Cross River-gorillaer findes indenfor et område på 12.000 kvadratkilometer, mere end Fyns og Sjællands samlede areal. Arten ses kun sjældent i de svært fremkommelige skove.

TAKAHE
Porphyrio hochstetteri

New Zealands Takahe blev anset for udryddet af jagt, hunde og rotter og på grund af fødekonkurrence med hjorte. I 1948 blev den dog genfundet i en dal i Murchison Mountains, og i dag er der   omkring 500 af den store vandhøne.

 

VESTLIG SIFAKA
Propithecus verreauxi

Vestlig sifaka lever i familiegrupper eller små flokke i skove i det sydvestlige Madagaskar. Kosten består af blade, frugt og blomster – nogle gange endda bark. De klatrer adræt i træerne, men på jorden bevæger de sig omkring i pudsige hop, hvor de sætter af med begge ben.

 

PSYKEDELISK KLIPPEGEKKO
Cnemaspis psychedelic

Hele verdens bestand af psykedelisk klippegekko – omkring 500 voksne dyr – lever på to øer på i alt otte kvadratkilometer syd for Vietnams sydspids. Hunnerne af denne lille, men iøjnefaldende gekko lægger deres æg i fællesreder, som de også synes at vogte sammen.

Læs om flere fantastiske endemiske arter i WWF’s årskalender for 2026.

Køb kalenderen her