Tænk dig at få mulighed for at komme helt tæt på en majestætisk tiger og nusse den lidt bag øret. At give flaske til en blød tigerunge og forevige det hele med en selfie. Det gør tusindvis af turister hver eneste dag i lande som Vietnam, Kina og Thailand. Her er det nemlig lovligt med licens fra regeringen at holde tigere i fangenskab for at vise dem frem for et betalende publikum. Et publikum, som består både af lokale, klasser på ekskursion og af turister fra hele verden.

Det er høj som lav, der valfarter til de zoolignende parker. I 2015 kunne man for eksempel se, hvordan verdensstjernen og sangeren Beyoncé Knowles uploadede et familieportræt på sin Instagramprofil under en ferie i Thailand og et besøg i Phuket Fantasea Theme Park. På fotoet klapper hun en tigerunge på hovedet, alt imens hendes mand rapperen Jay-Z og datteren Blue Ivy ser på, at ungen bliver fodret med flaske.

Beyoncé Knowles i 2015, da hun under en ferie besøger en tigerfarm i Thailand med sin familie. © Beylite

“At få lov til at tage et billede med så episk og sjældent et dyr. Det er en kæmpe fristelse,” lyder det fra Jedsada Taweekan, der er Regional Illegal Wildlife Trade Program Manager hos WWF og arbejder fra Thailand.

“Mange tror, at de er med til at hjælpe tigere, når de besøger en tigerattraktion og betaler for indgangsbillet og fotosession. De ser ikke bagsiden af medaljen, hvor tigerne bliver ført ned i små bure, bliver lænket til gulvet og ofte går flere sammen på ganske få kvadratmeter.” Taweekan forklarer, at der ud over indgangsbillet typisk er tre typer af selfies, man som besøgende kan betale for.

Et foto med en babytiger på omkring tre måneder, med en ung tiger på op til et år og sidst men ikke mindst med en voksen tiger på omkring to år. Det sidste koster cirka 1.000 thailandske baht, lige under 200 danske kroner.

Støt WWF’s arbejde for tigerne og andre truede dyr her

Bedøvet og holdt i små bure

“Lad os først slå fast, at tigere ikke skal være holdt i fangenskab. De er toprovdyr, der i naturen har brug for et område på op til 1.000 kvadratkilometer, hvor de jager efter føde. De trives bedst alene og kommer kun nær andre tigere, når de skal parre sig. At holde flere fanget i bure på fire kvadratmeter er yderst stressende og grusomt,” siger Jedsada Taweekan.
Ens for alle de tigere, der bliver vist frem for offentligheden, er, at de bliver bedøvet.

“Jeg har set, hvordan de må ruske liv i tigerne, der det meste af døgnet bliver holdt bedøvet, fordi de ikke må udgøre en fare for de besøgende, der skal helt tæt på dem og nusse og kramme dem,” fortæller Jedsada Taweekan og ryster på hovedet. “Det er en forfærdelig praksis.”
To myter er særdeles vigtige for ham at aflive. At opdrætte tigere på de såkaldte tigerfarme gør intet godt for de vilde tigere. I stedet er farmene med til at skade og underminere WWF’s bevaringsarbejde.
En opdrættet tiger vil aldrig kunne sættes ud i naturen, som mange fejlagtigt tror. Det vil svare til at droppe et inkarneret bymenneske midt ned i den mørkeste jungle og forvente, at han skulle trives og overleve. Derfor er det naivt at tro, at en tiger, der kun har set indersiden af et bur og har levet bedøvet det meste af sit liv, kan hjælpe de vilde tigerbestande på fode, selvom det ifølge Taweekan netop er det narrativ, farmene kører i deres PR-kampagner rettet mod offentligheden.
Og hvis vi antager, at de rent faktisk overlevede i naturen, ville et andet problem opstå.

“De opdrættede tigeres DNA er indavlet og svagt. Hvis de blev sluppet fri, ville det svække de vilde tigerpopulationer. Men noget af det værste er, at farmene får folk – både de lokale og turister – til at tro, at tigeren har det godt og ikke er en truet dyreart på udryddelsens rand. De kan jo se med deres egne øjne, at der er mange af dem.”

Solgt til de rige som medicin

Og det var der. Altså mange tigere. For bare 100 år siden listede over 100.000 tigere rundt i naturen. I dag har vi lige knap 4.000 tilbage. Til gengæld er antallet af tigere, der er avlet i fangenskab, vokset støt år for år, siden den første tigerfarm blev etableret i Kina i 1986.

Organisationen Environmental Investigation Agency konkluderede i en undersøgelse i 2017, at der var over 8.000 tigere i fangenskab fordelt på omkring 200 farme på tværs af landene Kina, Thailand, Laos og Vietnam. Vi ved, at det tal er vokset, men der er ikke lavet nogen optælling siden.

I Thailand vurderer WWF, at der er omkring 1.500 tigere, der aldrig har oplevet andet end indersiden af små bure, klamme kældre og baggårde.

“Tigerne er spredt ud på små attraktioner og større avlsfarme. De mindre steder har måske 20 tigere og ligger i Phuket og Bangkok. Steder, hvor turisterne kommer. Kæmpefarmene fungerer lidt ligesom et svineopdræt med helt op til 1.000 tigere. Her avler man målrettet for at sælge videre og forsyne de mindre steder eller sende tigerne enten levende eller døde over grænsen til Kina og Vietnam,” fortæller Jedsada Taweekan.

Og der er særdeles gode penge at hente på det sorte marked, hvor en tigerunge kan gå for 20.000 kroner og et tigerskelet fra en fuldvoksen tiger kan sælges for 350.000 kroner. Selvom handel over grænserne med truede dyrearter har været forbudt siden 1987, er den form for handel stadig den fjerdestørste organiserede kriminalitet i verden. Det anslås, at der bliver handlet for over svimlende 15 milliarder dollars årligt.

© Heather Sohl

Vilde tigere er mest efterspurgte

Den største efterspørgsel mener eksperter kommer især fra Vietnam og Kina. Her er opfattelsen ifølge tusinde af års gammel asiatisk tro, at tigerens knogler har helbredende egenskaber. Særligt store dele i den ældre befolkning mener, at medicin med tigerknogler kan hjælpe mod muskel- og knoglesygdomme. Nogle mener endda, at knoglerne fra det store kattedyr hjælper mod impotens.

I 2022 publicerede ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Dang Vu Hoai Nam et unikt studie i tidsskriftet Journal for Nature Conservation. Som den første nogensinde var det lykkedes ham at komme helt ind under huden på Vietnams absolutte overklasse og tale med dem, der illegalt køber og forbruger alternativ medicin produceret på tigerknogler. Det tog omkring seks måneder at foretage interviews med 228 vietnamesiske købere, men endnu længere tid at skaffe sig adgang til den magtfulde overklasse.

“Det er svært at få de rigeste vietnamesere i tale. Både fordi de ældre og ekstremt rige per definition ikke taler til yngre og mindre magtfulde mennesker end dem selv. Men selvfølgelig også, fordi emnet, jeg gerne ville interviewe dem om, hører til de mere lyssky,” fortæller Dang Vu Hoai Nam.

Sammen med et lille hold af forskningsassistenter måtte han derfor væbne sig med tålmodighed og bruge timevis i golfklubber og på tennisbaner. Forklædt som rig med et lejet Rolexur og en lånt Porsche fik han lige så stille gjort sig fortrolig med målgruppen.

“Det er typisk midaldrende mænd fra 50 år og opefter, der køber den alternative medicin lavet hovedsageligt på tigerknogler. De tjener 15 til 20 gange mere end den almindelige vietnameser, og størstedelen er højtrangerende generaler og officerer i hæren, der arbejder i toppen af politistyrken eller er magthavere i regeringen.”

Dang Vu Hoai Nam blev i den grad overrasket over det store forbrug, der var blandt eliten, som for manges vedkommende jo netop er indsat for at håndhæve loven og slå ned på illegale aktiviteter.

“Hvis du taler med ti mænd i den vietnamesiske elite, vil fem ud af 10 være købere af det såkaldte ‘tiger bone glue’, som er tigerknogler, der over to til tre dage er kogt ned i en trykkoger til en slags brun gele,” fortæller Dang Vu Hoai Nam.

De rige køber en hel tiger

Den brune gele bliver typisk blandet i vodka eller vin og indtaget på daglig basis. I Dang Vu Hoai Nams undersøgelse svarede 40 procent af respondenterne, at de indtog ‘tiger bone glue’ for at helbrede knogle-relaterede sygdomme, 32 procent for at få et bedre helbred generelt og fem procent svarede, at de drak det for at forebygge eventuelle sygdomme. Seks procent indtog ‘limen’ for at forbedre deres seksuelle ydeevne.

“Jeg talte med en gruppe mænd, der fortalte, at de ikke ville nøjes med at købe få hundrede gram ad gangen. I stedet gik de simpelthen sammen om at købe en hel tiger til 50.000 dollars og selv producere ’tiger bone glue’. På den måde var de sikre på, at kvaliteten på produktet var i top.”

Og netop svarene på købernes præferencer var interessante.

Selvom størstedelen mente, at en legalisering af handel med tigerdele fra tigeropdræt ville være godt, så svarede 92 procent, at de mente, at kvaliteten af ‘tiger bone glue’ fra vilde tigere var langt den bedste. Svarene stemmer på den måde godt overens med den stigning i krybskytteri, som man forsat ser på vilde tigere.

“Selvom man lovliggør salg af knogler og legemsdele fra opdrættede tigere, så vil der stadig være en købekraftig elite, der vil efterspørge produkter lavet på vilde tigere,” siger Dang Vu Hoai Nam. Den betragtning bakker Jedsada Taweekan fra WWF op om.

“Med det læk af tigere fra tigerfarmene, som vi ser, bliver efterspørgslen på tigerprodukter holdt oppe. Derfor er målet helt at få udfaset farmene,” siger han.

“WWF opfordrer derfor kraftigt til, at avl på tigere i fangenskab kun skal være lovligt, når der er tale om beskyttelsesarbejde. Og at det selvfølgelig skal ske i overensstemmelse med IUCN’s retningslinjer for avlsprogrammer.”

Netop nu indleder han og resten af WWF i Thailand i samarbejde med regeringen og et par andre dyrebeskyttelsesorganisationer et større projekt, hvor de blandt andet etablerer en omfattende DNA-database over tigere i fangenskab.

“I første omgang har vi allieret os med World AnimalProtection for at forbedre forholdene for de mange tigere, der bliver holdt i fangenskab under forfærdelige forhold. Og med en robust database kan vi retsforfølge og efterforske ulovlig handel med tigere. Det vil være et stærkt våben til rent faktisk at straffe de farme, der er involveret i ulovlige aktiviteter,” siger han.

Samtidig vil WWF sætte stærkt ind på at oplyse offentligheden om det naturbevarende arbejde med at redde de vilde tigere og øge bevidstheden om situationen med tigere i fangenskab.

“På den måde sigter vi efter at udfase den forfærdelige praksis med tigerfarme i Thailand én gang for alle.”

Tak til QATO Fonden for at gøre projektet muligt.