Havet har gennem det meste af vores historie været betragtet som uudtømmeligt, når det gælder plads og ressourcer, og uendeligt når vi har brugt det som skraldespand. Blandt andet ser vi meget af det plastik, vi har smidt i havet gennem årene, komme retur til vores kyster, eller i maverne på de fisk vi spiser. Samtidig ser vi, at vores fiskebestande og deres levesteder er påvirket enormt.

”Der er faktisk i flere tilfælde så få store og fuldvoksne fisk, at hvis man sammenligner med mennesker, ville det svare til, at man kun møder børn og nogle få teenagere på de danske gader. Det er ikke naturligt,” siger Thomas Kirk Sørensen, sektionsleder for hav i WWF Verdensnaturfonden.

Den marine biodiversitet befinder sig på et så dårligt sted, at det kun er havgrotterne på Bornholm, der er i god tilstand. Resten af de naturtyper, som vi ifølge EU skal beskytte, er i en “stærkt ugunstig” tilstand. Derfor er det nødvendigt at øge borgernes og politikernes bevidsthed om og opfattelse af havet, hvis vi skal bevare dets værdier i fremtiden. Og vi har rygende travlt.

”Vi er en havnation, og ingen danskere bor mere end 50 km fra havet. Alligevel ved de fleste ingenting om, hvordan det reelt står til derude. Havet har i mange år været overset i en sådan grad, at man meget ofte kan være i tvivl om, om politikerne overhovedet tænker havet med, når de bruger ordet ’natur’,” siger Thomas Kirk Sørensen.

Havet bliver bombarderet

Havet bliver bombarderet fra alle leder og kanter. Nogle påvirkninger er direkte og lokale, mens andre skaber grundlæggende dårlige vilkår for alt liv i havet. Nogle af de store syndere i havet er næringsstofbelastning, spildevand og fiskeri med bundtrawl.

Næringsstofbelastning og spildevand:

• Næringsstofbelastning fra spildevand og især landbrug er et verserende problem i indre danske farvande. Det er med til at tilføre fosfor og især kvælstof i havet, der forårsager stor vækst af planktonalger. De begrænser sollyset på havbunden og dermed ålegræssets mulighed for at vokse. Værst er det, når disse alger synker til bunds og skaber iltsvind, som decideret kvæler livet i havet.
• En rapport fra Aarhus Universitet viser, at iltsvindet i de danske vandområder i 2020 nåede et af de højeste niveauer i 20 år.

Fiskeri med bundtrawl:

• Havene omkring Danmark er blandt de mest bundtrawlede (og dermed mest forstyrrede) i verden.
• Ved bundtrawling påvirkes og udjævnes havbundens og fiskenes levesteder, og havbunden mister sin kompleksitet. Samtidigt reduceres ikke kun antallet af arter, men også antallet af dyr på og i havbunden. Konsekvenser af dette fiskeri er blandt andet, at følsomme og langlivede arter forsvinder, og at der er mindre føde til de bundlevende fisk.
• Fiskeri med bundtrawl fanger desuden andre arter end formålet. Blandt andet fanges mange torsk som bifangst i trawlfiskeri efter jomfruhummer, og torskebestanden i blandt andet Kattegat er i forvejen historisk lav.
• Et svensk studie viser, at forstyrrelser af processer på havbunden med bundtrawl kan føre til op mod 50 procent reduktion af havbundens naturlige omsætning af kvælstof.

”Det er helt afgørende for fiskebestande og kvaliteten af den bundnære biodiversitet, at udbredelsen af bundtrawlsfiskeriet i danske farvande bliver begrænset. Områder med høj biodiversitet skal sikres mere effektivt, end de er i dag. Men det er mindst ligeså vigtigt, at man også fjerner presset fra fiskeriet i områder, som rummer stort potentiale for genopbygning af tabt biodiversitet. Beskytter man kun områder med lav fiskeriaktivitet, kan vi ikke forvente forbedringer i havnaturen,” siger Henrike Semmler Le, seniorrådgiver, Oceans and Fisheries, WWF Verdensnaturfonden.

Plastforurening (herunder mikroplast), miljøfremmede stoffer og undervandsstøj er andre eksempler på miljøproblemer, som påvirker hele havet negativt.

Havplanen

Danmarks første havplan skal offentliggøres i slutningen af marts 2021. Den skal sikre en bæredygtig udvikling i den maritime sektor og sørge for, at det samlede pres fra de mange aktiviteter til havs ikke overstiger et niveau, hvor vi ikke længere kan opnå vores miljømål, og hvor havet ikke længere kan levere de ydelser og tjenester, vi kan forvente.

Tanken bag havplanen er imidlertid også, at den skal sikre en effektiv udnyttelse af havets ressourcer. Både Danmark og EU har store ambitioner om vækst i de blå erhverv. EU skriver om deres strategi for blå vækst: “Seas and oceans are drivers for the European economy and have great potential for innovation and growth.”

Det er dog afgørende, at det sker med udgangspunkt i havets bæreevne. Og skal det dét, skal det foregå på en anden måde, end det gør i dag.

”Det er kritisk nødvendigt, at denne havplan tager udgangspunkt i naturgrundlaget, havnaturens følsomhed og dynamik. En sund blå økonomi står ikke i modsætning til en sund havnatur, men er tværtimod betinget af den på både kort og lang sigt,” siger Ditte Degnbol, seniorrådgiver, Oceans and Wildlife, WWF Verdensnaturfonden og fortsætter: ”Lige nu stjæler vi fiskene og andre af havets rigdomme fra fremtidige generationer, og uden et sundt, mangfoldigt og produktivt hav vil vi alle i sidste ende blive taberne.”

Hvad bør havplanen indeholde?

Havplanen skal sikre en bæredygtig udvikling i hele det danske hav, og en af hjørnestene er sikring af områder til målrettet naturbeskyttelse. Etablering af beskyttede områder er et effektivt værktøj til at forbedre den marine biodiversitet og økosystemets tilstand.

I Danmark er 16 procent af havet udpeget til beskyttelse under EU’s Habitatdirektiv, men der er lige nu kun indført reel naturbeskyttelse mod fiskeri med bundtrawl i 2 procent af det. Der er et akut behov for at sikre en reel og effektiv beskyttelse i alle eksisterende marine naturbeskyttelsesområder. Men selv hvis der indføres effektiv beskyttelse, er det stadig ikke tilstrækkeligt. Forskere har i flere år konkluderet, at mindst 30 procent af havet skal beskyttes for at opnå et effektivt værn for biodiversitet mod de mange presfaktorer.

100-30-10 modellen

WWF har som mål, at 30 procent af det danske hav skal beskyttes effektivt mod de største direkte trusler. Hertil kommer, at 1/3 af de 30 procent (dvs. 10 procent af havet) reelt skal beskyttes så effektivt, at der er tale om decideret urørt hav, hvor havnaturen får total fred til at reetablere sig og sprede sig til omkringliggende havområder. Disse 10 procent vil også fungere som referenceområder, så forskningen bedre kan studere for eksempel klimadrevne forandringer i havnaturen under uforstyrrede forhold. EU har i den nye Biodiversitetsstrategi sluttet sig til målet om at beskytte 30 procent af både hav og land, samt målet om at 10 procent af havarealet skal være strengt beskyttet.

Men det er ikke nok at beskytte 30 procent, så længe udnyttelsen af havet ikke er bæredygtig i de resterende 70 procent. Derfor stiller WWF – i tråd med EU – krav om, at 100 procent af det danske hav skal forvaltes bæredygtigt. EU-direktivet, som ligger til grund for havplanen, forlanger, at det samlede pres fra alle aktiviteter skal være foreneligt med opnåelsen af en god miljøtilstand, og at de marine økosystemers evne til at håndtere menneskeskabte forandringer (inkl. klimaforandringer) ikke bringes i fare.

Verdensnaturfonden har udarbejdet fem bærende principper for beskyttelse af havet, som bør ligge til grund for udpegningen og forvaltningen af de beskyttede arealer. Læs om principperne her: 5 principper for effektiv beskyttelse af havet

Indsatsprogram for havstrategien

Den danske havstrategi er udmøntningen af et bredspektret EU-natur/miljødirektiv. Den havde som mål senest i 2020 at opnå en god miljøtilstand for en lang række parametre relateret til alt fra plastforurening, fiskebestande, undervandsstøj og næringsstofberigelse til havbundens tilstand og biodiversitet. Fordi havstrategien anskuer havets natur bredt, er den ekstremt vigtig for den danske havnatur. Målet blev langt fra nået i 2020, men arbejdet fortsætter naturligvis.

Et nyt indsatsprogram rummer enorme muligheder for at tage afgørende skridt mod en forbedret biodiversitet i danske farvande, herunder etablering af nye beskyttede områder.

Vi ved lige nu to ting med sikkerhed om disse planer:

1. Øresund bliver udpeget som naturbeskyttelsesområde under EU’s Havstrategidirektiv. Dette er helt oplagt, da et mangeårigt forbud mod brug af trawl og bundslæbende fiskeri (pga. søfartssikkerheden) har gjort sundet til et globalt enestående hav, som rummer sunde fiskebestande og en intakt havnatur.
2. Der er planer om at udpege nye beskyttede områder i både Nordsøen/Skagerrak og i farvandet omkring Bornholm. WWF har store forventninger til disse nye beskyttede områder. Dette gælder både deres størrelse og grad af beskyttelse, men også om de nye områder reelt kommer til at ramme plet i forhold til at begrænse blandt andet indvinding af sand, grus og andre råstoffer samt bundslæbende fiskeribundslæbende fiskeri, hvor det er nødvendigt.

Vandområdeplaner for 2021-2027

EU’s vandrammedirektiv har til formål at beskytte såvel grundvand som kystvand, søer og vandløb. Vandområdeplanerne skal blandt andet sikre et rimeligt niveau af udledning af næringsstoffer til kystvande. Udledning af næringsstoffer er en af de mest alvorlige presfaktorer for den danske havnatur. I løbet af foråret vil tredje generation af de danske vandområdeplaner blive drøftet politisk og sendt i høring. De nye vandområdeplaner skal gælde for perioden 2021-2027 – en periode, som er helt afgørende, hvis vi skal leve op til direktivets krav om god økologisk standard i 2030.

”Der er her en reel mulighed for at sænke udledningen af næringsstoffer til kystvande, og 2021 er derfor et kæmpe window of opportunity til at sikre en lysere fremtid for havet,” siger Thomas Kirk Sørensen.

Bæredygtig omstilling af den blå økonomi

WWF Verdensnaturfonden vil i de kommende år arbejde endnu hårdere for en bæredygtig omstilling af den blå økonomi. Det sker blandt andet i arbejdet med to nye projekter:

1. Projektet ‘Grøn Omstilling af Danmarks Blå Økonomi’ arbejder for et stærkt fokus på naturen og langsigtet bæredygtighed i udarbejdelsen af den danske havplan hos erhvervet og på politisk niveau. Projektet kickstartes i april og maj og er finansieret af VELUX Fonden.
2. Projektet ‘Make Oceans Count in the Nordic Financial System’ er et 2-årigt projekt ligeledes støttet af VELUX Fonden. Projektet implementeres af et konsortium bestående af Green Digital Finance Alliance, Copenhagen Business School og WWF Verdensnaturfonden. Sigtet med projektet er at forstå, kvantificere og tage højde for havrisici ved økonomisk beslutningstagning, som vi kender det i dag med klimarisici.

De to projekter bidrager således til at gøre bæredygtighed til et uomgængeligt hensyn i planlægningen og reguleringen af aktiviteter, der påvirker havnaturen, samt til en selvfølgelig del af de blå sektorers og finansielle institutioners udvikling.

I arbejdet for en bæredygtig fremtid indgår WWF Verdensnaturfonden desuden flere og flere meningsfulde virksomhedspartnerskaber, der skal hjælpe havet og havnaturen. Det gælder for eksempel partnerskaber med H&M, Ørsted og By & Havn .

”Det er ikke nok at blive ’natur-neutral’ og kun genskabe det, der allerede er taget fra havet. Det er nødvendigt at give mere tilbage, end vi tager væk. Det kalder vi i Verdensnaturfonden at være ’natur-positive’, og flere virksomheder er på vej til at blive netop det. For at give tilbage og for at sikre deres egen langsigtede forretning,” siger Ajs Dam, CSR & Corporate Partnership Director hos WWF Verdensnaturfonden.