På overfladen ser alting måske godt ud, men vores danske farvande er hårdt pressede. Særligt hårdt ramt er klassen af store bruskfisk som hajer og rokker. Rokkerne kom til verden for 150 millioner år siden, og i Danmark er der i alt 14 arter.

Men de fleste danske rokker er i dag truet af udryddelse, og det er problematisk, for de spiller som rovdyr en vigtig rolle i havet ved at holde det øvrige marine liv i en sund balance.

Derfor lancerede H&M og WWF Verdensnaturfonden for knap to år siden et længerevarende partnerskab for i fællesskab at gøre noget godt for det vilde dyreliv og samtidig nedbringe ressourceforbruget ved at tage betaling for poser i de danske H&M-butikker. Nu bliver de første sømrokker sat ud i Kattegat som en del af projektet.

– Det danske havmiljø er under et enormt pres fra intensivt fiskeri, forurening og udledning af næringsstoffer fra landbruget. Det gælder også sømrokken, der er en ikonisk og på sin vis eksotisk art i danske farvande. Derfor er jeg også særligt stolt over dette projekt, der skal skabe ny viden og opmærksomhed om sømrokken, siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden og fortsætter:

– Vi er meget glade for Kronprinsessens deltagelse i rokkeudsætningen i dag, og sammen med H&M og Kattegatcentret håber vi at skabe større fascination af nogle af de arter, som har eksisteret i længst tid på vores klode. For med fascination følger begejstring, og det giver en lyst til at beskytte naturen, som der i den grad er behov for i dag.

Der er givet tilladelse til at udsætte i alt 50 sømrokker. Håbet er at hjælpe den pressede danske bestand og bidrage med ny viden. Rokkerne er udstyret med et lille mærke med et nummer på, som fiskere kan blive honoreret for at indberette i en database, hvis de får rokken i nettet. På den måde kan WWF Verdensnaturfonden og Kattegatcentret løbende blive klogere på rokkernes fangststed, tilvækst og bevægelsesmønstre.

Pragteksempel på naturgavnligt samarbejde
Det fælles projekt finansieres af Pay it BAG-initiativet, hvor H&M som den første internationale modevirksomhed i 2018 begyndte at tage betaling for deres poser i butikkerne. Overskuddet fra posesalget går til grundforskning i danske sømrokkearter, og første fase af projektet kulminerer med udsætningen af op til 50 sømrokker fra Kattegatcenteret fra den 19. august frem til den 30. august.

– Vi er stolte af, at det er lykkedes at reducere vores poseforbrug med 60-65 procent, og at vi på den måde kan skabe positive forandringer for miljøet sammen med vores kunder. Beslutningen om at donationen skulle gøre en forskel for dansk natur, var oplagt for os, og det er spændende at være med til at bringe flere sømrokker tilbage i de danske farvande. H&M arbejder målrettet mod en mere bæredygtig modeverden, og det er kun muligt ved at samarbejde med andre – ikke mindst kunderne.

At vi samtidig kan støtte et vigtigt naturbevarende formål i Danmark, er et stort plus for både H&M og vores kunder, siger Christel Friis-Mikkelsen, der er administrerende direktør for H&M i Danmark.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan ambitiøse samarbejder mellem NGO’er og virksomheder kan komme naturen til gavn – og samtidig sætte fokus på nye forbrugsvaner og udviklingen af mere bæredygtige forretningsmodeller. Pay it BAG-initiativet udspringer af en strategisk beslutning hos H&M om en cirkulær fremtid, hvor ressourcer bruges og genbruges på effektiv vis.

Kontakt
Pressen er inviteret til rokkeudsætningen den 19. august. For deltagelse og yderligere information kontakt venligst pressechef Kasper Kankelborg, +45 26 13 57 71, kasper.kankelborg@wwf.dk.

Om samarbejdet mellem H&M og WWF Verdensnaturfonden
• Den 1. oktober 2018 indførte H&M betaling på poser i alle deres butikker. Siden da er forbruget af poser er faldet med 60 til 65 procent.
• H&M og WWF har siden 2011 været globale samarbejdspartnere inden for blandt andet klima og ansvarligt vandforbrug.
• Projektet med at opfostre sømrokker med henblik udsætning i Kattegat sker som et samarbejde mellem WWF Verdensnaturfonden, Kattegatcentret og H&M.
• I første fase af projektet udsættes i alt op til 50 sømrokker.

Om udsætningen
• Kattegatcentret har stået for at opdrætte sømrokkerne og klargøre dem til udsætning.
• H.K.H. Kronprinsessen tiltrådte før sommerferien som ny præsident i WWF Verdensnaturfonden efter Prins Henrik, der var med til at grundlægge den danske afdeling af verdens største naturorganisation.
• H.K.H. Kronprinsessen vil onsdag den 19. august være med til at udsætte fem sømrokker.
• Fra d. 19. august frem til den 30. august udsættes op til 50 sømrokker.
• Der er givet tilladelse til at udsætte i alt 50 sømrokker.
• Det er første gang nogensinde, at sømrokken udsættes efter de rette forskningsmæssige principper, og projektet er et pilotprojekt for udviklingen af en protokol for korrekt udsætning af store havdyr, som kan anvendes af akvarier over hele verden.
• Fiskere, der får sømrokker i nettet, opfordres til at sætte rokken ud igen, særligt hvis den er i live. De vil blive honoreret, hvis de indberetter rokkens nummer til Fiskeatlas.

Om sømrokken
• Sømrokken er brunlig med mørke og lyse pletter, og den har små torne ned langs ryggen, deraf navnet. Den findes oftest på havbunden og har en flad, rombeformet krop.
• Rokkens mund, næsebor og gæller findes på undersiden af kroppen. Den har en lang hale, der i modsætning til flere andre rokkearter ikke har en giftig pig.
• Sømrokken er en habil svømmer takket være sine store ‘vinger’, der kan nå et vingefang på helt op til halvanden meter. De fleste registrerede sømrokker har dog et vingefang på maksimalt en meter.
• Særligt i Nordsøen og Kattegat er bestanden faldet markant. Sømrokkens vinger er en yndet spise mange steder i verden, og derfor fanges rokken i store mængder af især den hollandske og engelske fiskeflåde. Det er farligt, for sømrokken vokser langsomt, bliver sent kønsmoden og får få unger, hvorfor den er meget sårbar over for intensivt fiskeri.
• Sømrokken har i dag officielt status som ‘nær truet’ på IUCN’s rødliste over truede arter.
• Hajer og rokker er nært beslægtede, og tilsammen hedder de bruskfisk, fordi deres skeletter udelukkende består af brusk.