Den bliver ofte omtalt som en af Danmarks smukkeste og mest elegante biller, der med sit metallisk skinnende skjold i nuancer af smaragdgrøn og bronze glitrer som en levende juvel, når solen rammer dens krop. Dens elegance er da heller ikke gået ubemærket hen. I folkemunde kaldes den Adelsmanden – et navn, der både henviser til dens fornemme udseende og dens latinske navn Gnorimus nobilis, hvor nobilis betyder ædel eller adelig.

I dag er den grønne pragttorbist dog lige så sjælden som hasselmusen, bjerggorillaen og den bengalske tiger – med ganske få fund i Danmark inden for de seneste år. Årsagen er klar. Pragttorbisten er særdeles kræsen, når det kommer til valg af bolig. Den vil kun leve i gamle, urørte løvtræer som eg eller bøg, der er hule og delvist rådne indvendigt. Netop her findes den perfekte blanding af råddent træ og svampe, som larverne lever af, før de bliver til prægtige og farverige biller.

De træer er der desværre ikke mange af. Alt det fortæller Eddie Bach os, da vi besøger ham i Københavns Zoologiske Have. Som leder af det danske naturgenoprettelsesteam har han været med fra starten, da teamet første gang tog fire hunner og tre hanner af pragttorbist ind i 2016 for at opdrætte dem i havens avlscenter.

I dag har han og teamet formået at opdrætte seks generationer og sammen med blandt andre WWF Verdensnaturfonden håndplukket og udsat over 1.000 pragttorbistlarver i naturen i Knudsskov på Knudshoved Odde for at sikre den truede billes eksistens for fremtiden.

Før den lander i naturen

Men det er ikke helt nemt at opdrætte en bille, der i naturen kræver så mange særlige forhold for at trives. Eddie Bach viser os fra ZOO’s reception, hvor vi møder ham, hen til avlscentret, der ligger mellem Marys Australske Have og tukananlægget. Vi kommer ind i et lokale, som ved første øjekast til forveksling ligner en organiseret villaejers kælder.

På lange reoler står sorte og grå IKEA-plastikkasser med låg. Forskellen er dog indholdet, som her hos ZOO er den sjældne blanding af råddent egetræ, blade fra eg, heste- eller elefantlort og pilekompost. “Det er den blanding, vi har fundet frem til, er opskriften på at få larverne igennem deres tre stadier, så de bliver til voksne biller,” fortæller Eddie Bach. Og bare rolig, forsikrer han. “Det er jo ikke egesmuld, vi har fået ved at fælde gamle egetræer, men lavet af nedfaldne grene, som er doneret til os fra en venlig skovejer.”

De gamle træer er livsvigtige

Og det er netop hele pointen. At ikke bare billerne men også de gamle egetræer, som de lever af og i, er blevet uhyre sjældne at rende over.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke har mange af de såkaldte veterantræer tilbage i Danmark. De er fældet. Vi har brugt dem til blandt andet skibsbyggeri, møbler og brænde og pladsen til landbrug eller bebyggelse. Derfor skal vi passe på dem, der er tilbage,” forklarer Line Gylling, chef for Dansk Natur hos WWF Verdensnaturfonden.

Hun uddyber, at et veterantræ er et træ, der har levet længe nok til at bære mærkerne efter et langt liv. Krogede grene, sprækket bark, hule stammer og døde partier – det, mange måske ville kalde skader, men som i virkeligheden er tegn på liv og ælde.

Og særligt ege- og bøgetræer er gode veterantræer, da de kan blive mange hundrede år gamle og være levested for flere arter i en lang årrække. “Naturbevarende arbejde handler ikke altid om at plante nyt, men om at give det gamle mulighed for at blive endnu ældre. Med tid og med en hjælpende hånd,” forklarer hun.

I vores projektområde i Knudsskov på Knudshoved Odde arbejder WWF Verdensnaturfonden derfor bevidst med at give de gamle træer en fremtid. Veterantræerne er virkelig vigtige for biodiversiteten og langt fra kun for grøn pragttorbist.

Et veterantræ kan rumme et helt samfund: Insekter, svampe, fugle, pattedyr som for eksempel flager- mus og egern og måske nye arter, vi stadig ikke kender til.” Men træerne kræver lys, plads og ro for at trives. “I mange danske skove står træerne så tæt, at deres naturlige udvikling hæmmes. Det skyldes, at de er anlagt og driftes med træproduktion for sigte.

Et smukt veterantræ på Knudshoved Odde.

Men uden lys og plads visner de nederste grene, og træerne bliver hverken krogede, hule eller gamle. De ældes simpelthen ikke på en måde, der gavner biodiversiteten. Derfor handler det for os om at tynde ud i nabotræerne og give udvalgte træer rum til at folde sig ud,” forklarer Line Gylling.

Og det er netop det, træerne nu kan i Knudsskov efter tre års arbejde i området, hvor både godsejer på Rosenfeldt Gods, Vordingborg Kommune, Ravn-Nature og ZOO sammen med WWF har arbejdet for at gøre området til et sandt paradis for veterantræer, biller og sommerfugle.

Spørger du Line Gylling, hvad hendes yndlingssted på projektområdet er, tøver hun ikke: “Lige i kanten af vores projektareal er der en åbning indrammet af nogle store, gamle træer. Hvis du går op på højen der, kan du skue ud over hele området. Her er skoveng med stedmorblomster, blå violer og hyld, sten, spredte store træer, vandhuller og sumpområde. Herfra får du et overblik over hele landskabet, der ligner et glimt af en anden verden. Noget du sjældent får i en almindelig skov. Det er helt unikt.”

Den skal ikke dø på min vagt

Tilbage i Zoologisk Have København er den travleste tid for en pragttorbistopdrætter for længst ovre. Det var i juni. “Pragttorbisten foretrækker hyldeblomst, og det er jo timet så fint i naturen, at den blomstrer omkring sankthans, når den forvandler sig fra larve til bille. Den kan godt nøjes med hvide skærmplanter, men hyld er klart bedst,” fortæller Eddie Bach, der selv i den korte periode på omkring 14 dage, hvor de voksne pragttorbistbiller lever, er på jagt efter hyld. Ligesom kollegaerne også napper et par grene med fra gåture med hunden.

“Heldigvis er det jo ikke store mængder, de har brug for i den forholdsvis korte periode, de er voksne, til de parrer sig og lægger æg,” fortæller han.

Men når det er sagt, så skal man som opdrætter af en truet bille alligevel altid være på tæerne. Overvåge dagligt, skifte jord, hvis den er sur, skaffe mad og stille på køl i de rigtige perioder. “Der skal ikke ryge en truet bille på min vagt,” griner Eddie Bach.

Men helt ærlig – vil nogen måske sige – det er jo bare en lille bille, hvorfor skal vi lægge så mange kræfter i at få den tilbage i naturen? Til det spørgsmål svarer Eddie Bach: “Den kan ikke en skid. Der kommer ikke guld ud af den, og den kommer nok heller ikke til at kurere kræft. Men hvem er vi til at beslutte, hvilke arter der skal have lov at være her? Hvis den først er væk, så kan vi ikke gøre det om.

Tag nu Mona Lisa, verdens kedeligste maleri, hvis du spørger mig. Tænk, hvor mange ressourcer vi bruger på at passe på det. Jeg synes jo personligt, at det har langt mere værdi at passe på vores danske, unikke arter som pragttorbisten.”

En sommerdag i maj var H.M. Dronningen, som er WWF Verdensnaturfondens protektor, på besøg på Knudshoved Odde. Hun oplevede både sjældne sommerfugle og biller. “Det var en smuk dag, jeg aldrig vil glemme,” husker Eddie Bach. Men det største skete, da dronningen var smuttet.

“Jeg så to voksne grønne pragttorbister sidde på en redekasse. De var fra en vild generation, altså udklækket i naturen. Det øjeblik. Det var det hele værd. Vi er lykkedes med vores mission.”

Flere parter mere natur

WWF’s projektområde i Knudsskov på Knudshoved Odde dækker 10 hektar og ligger i tilknytning til et stort EU LIFE-projekt, Clima-Bombina, som er et samarbejde mellem blandt andre Vordingborg Kommune, Rosenfeldt Gods, Miljøstyrelsen Sjælland, Ravn-Nature og Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein.