De store menneskeaber er vores nærmeste slægtninge, og de kan, præcis ligesom os, blive smittet med infektionssygdomme. Derfor har gorillaerne også været i stor risiko for at blive smittet med Covid-19. Heldigvis var holdet, der arbejder med vores gorilla-program  i Den Centralafrikanske Republik, forberedte og klar, da pandemien ramte. Der er nemlig i forvejen meget strenge sundhedsforanstaltninger i vores arbejde med de vilde gorillaer.

13 gorillaer testet positiv

Da Ebola-udbruddet for næsten 20 år siden ramte verden, havde det katastrofale konsekvenser for både mennesker og de store menneskeaber. I nogle naturområder skete der et fald på op til 95 procent blandt gorillaer. Derfor har der også været grund til stor bekymring med den meget smitsomme Covid-19, da den kan sprede sig hurtigt blandt gorillaerne.

Der har været positive prøvesvar fra gorillaer dog kun i fangenskab. De seneste er 13 gorillaer i Atlanta Zoo tilbage i begyndelsen af september. Heldigvis er der ikke registeret positive svarresultater fra vilde gorillaer. Endnu. Det ville få enorme konsekvenser for såvel de østlige som de vestlige lavlandsgorillaer.  Det er nemlig to underarter, der allerede er udryddelsestruede. Faktisk kunne det næsten betyde undergang for de store menneskeaber.

Gorillaerne bliver passet på

Men i WWF tager vi truslen yderst alvorligt og passer godt på gorillaerne. Siden pandemien begyndelse har kun tre ansatte fået lov til at observere gorillaerne med et minimumskrav på 15 meter. Med undtagelse af et ugentligt lægetjek. Derudover er det ugentlige personaleskift rykket til hver anden uge, for at reducere personaletrafikken og dermed minimere den mulige smitte. Personalet bliver også testet, når de møder ind på arbejdet i skoven efter deres arbejdspauser og gentager testen en uge senere, mens de er ude i marken.

Hele personalet har masker på, når de er tæt på gorillaerne. Hænder vaskes og sprittes løbende, og selv sko bliver desinficeret. Personer med symptomer på infektioner må ikke besøge gorillaerne, og når parken genåbner, er det et krav med en gennemført Covid-vaccination samt en hurtigtest på dagen.

Terence Fu Neba, manager for gorillaprogrammet i Dzanga-Sangha

En langsigtet løsning er nødvendig

Men al det ovenstående er kun midlertidige løsninger. Vi er nødt til at tænke langsigtet for at forhindre fremtidige zoonoser, som er sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker. Det er den eneste holdbare måde, vi kan beskytte vores sårbare gorillaer på. Det har CAR projektet arbejdet på i næsten et årti, og det har ført til et system til tidlig varsling af infektionssygdomme. Det indebærer systematisk screening af døde dyr i skoven for miltbrand, abekopper, ebola og luftvejssygdomme som Covid-19. De indhentede data rapporteres herefter til lokale og nationale myndigheder. Systemet er designet til at hjælpe med at identificere spredningen af zoonotiske bakterier hurtigt og igangsætte øjeblikkelige handlinger som eksempelvis at advare befolkningen om at bremse spredningen af sygdommen.

En lille ny har sluttet sig til flokken

Lige nu er der tre gorillagrupper i Dzanga-Sangha med i alt 26 individer inklusiv den lille nyfødte gorillaunge ved navn Mossika. Det tager rigtig lang tid at genoprette en bestand af gorillaer. Det kan tage op til flere årtier, og en nysende turist kan bringe hele processen i fare. Derfor arbejder vi fortsat på, at de store menneskeaber kan vokse sig endnu mere talstærke og leve et trygt liv i den beskyttede nationalpark.

Her ses den nyfødte unge Mossika.

Vil du støtte vores arbejde for naturen og de vilde dyr? Læs mere her.