Livet skal tilbage i havet
WWF Verdensnaturfonden foreslår at etablere 20 marine naturnationalparker for at beskytte og genoprette havnaturen. Kom med os under overfladen i de danske farvande, og dyk dybere ned i tre udvalgte områder, vi skal bevare.
Ud for sønderjyske Als er der sket noget i havet. Man kan ikke se det, hvis ikke man ved det, men i 2017 blev der etableret nye stenrev i Sønderborg Bugt.
Stenrev er vigtige levesteder for en lang række små og store fiskearter – herunder torsken. Her finder den føde, skjul og sparer energi, som den kan bruge til at producere næste generation af torsk. Torsken er i stort set samtlige danske farvande i drastisk tilbagegang, og flere steder i fare for helt at forsvinde.
Men ved Als er det gået anderledes. Takket være etableringen af stenrevene var der allerede et år efter 100 gange flere torsk at se i området end vanligt.
Stenrevene er et godt eksempel på den naturgenopretning, som de danske farvande så desperat har brug for. I store dele af havet omkring Danmark er naturens tilstand nemlig kritisk. Så kritisk, at flere bestande af eksempelvis ål, torsk og stenbider er decideret kollapset i takt med, at levesteder og fødegrundlag er forsvundet.
Og det skyldes én faktor: mennesker.
“Der er reelt ikke ét eneste sted i vores farvande, som ikke er påvirket af menneskelig aktivitet,” siger Thomas Kirk Sørensen. Han er havbiolog og WWF Verdensnaturfondens ekspert på marin biodiversitet.
“Vi har brug for områder, hvor havets natur har førsteret. Hvor der er eksisterende naturværdi og samtidig potentiale for naturgenopretning,” siger han. Det er udgangspunktet for de i alt 20 områder, som WWF Verdensnaturfonden peger på som oplagte at omdanne til naturnationalparker i havet.
Havnaturen skal have anerkendelse
Mens der på landjorden er udpeget 15 naturnationalparker, og yderligere fem er på vej, er der blot udpeget to såkaldte marine naturnationalparker (Øresund og Lillebælt). Havnaturens kritiske tilstand taget i betragtning er prioriteringen besynderlig, mener Thomas Kirk Sørensen og efterlyser, at havnaturen anerkendes på lige fod med Danmarks øvrige natur.
“Naturen på landjorden er presset, og flere tusinde arter er i tilbagegang og sågar truede. Derfor giver det selvfølgelig mening at omdanne store, sammenhængende områder til naturnationalparker som et led i indsatsen for at forbedre biodiversiteten,” siger Thomas Kirk Sørensen og fortsætter:
“Men vi må også huske på, at Danmarks havareal er to en halv gange større end landarealet, og naturen under vand er mindst lige så presset som naturen på land. Derfor vil der være en meget stor signalværdi forbundet med at udpege mindst lige så mange naturnationalparker i havet, som vi har på land.”
Naturnationalparkerne i havet skal ifølge WWF Verdensnaturfonden medvirke til at styrke biodiversiteten ved at reducere menneskelige presfaktorer betydeligt og samtidig genoprette naturtyper som eksempelvis stenrev, som udgør essentielle levesteder for en lang række marine arter.
Lad havet være i fred
Den altoverskyggende fysiske forstyrrelse af havbunden skyldes fiskeri med bundslæbende redskaber. Fjerner vi forstyrrelsen fra større sammenhængende områder, vil vi relativt hurtigt se en positiv effekt på den marine biodiversitet. Det mener Karen Timmermann, professor ved DTU Aqua og medlem af Biodiversitetsrådet.
Professoren forsker i, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker økosystemer i havet, og ikke mindst hvordan vi kan forbedre og genoprette havmiljøet. Hun skelner mellem passiv og aktiv naturgenopretning, men begge dele er nødvendige, hvis vi skal have livet tilbage i vores farvande.
“Når vi taler passiv naturgenopretning, handler det om at reducere presfaktorer og lade naturen helbrede sig selv over tid,” forklarer Karen Timmermann og fortsætter:
“Ved aktiv naturgenopretning tilfører man noget. Det kan være udplantning af ålegræs eller genetablering af stenrev.”
Den primære indsats for at genoprette havnaturen bør ifølge professoren være passiv. Vi skal med andre ord lade havet være i fred. Ikke overalt, men i større, sammenhængende områder.
Naturnationalparkerne i havet skal ifølge WWF Verdensnaturfonden medvirke til at styrke biodiversiteten ved at reducere menneskelige presfaktorer betydeligt og samtidig genoprette naturtyper som eksempelvis stenrev, som udgør essentielle levesteder for en lang række marine arter.
I Lyme Bay i England har man siden 2008 forbudt bundslæbende fiskeri i et stort beskyttet område, og siden er antallet af arter ifølge et studie steget med mere end 50 procent i området. Ifølge Karen Timmermann er det et rigtig godt eksempel på, hvad havet har brug for, og hvad vi får ud af at beskytte havnaturen.
“Hvis man ser naturromantisk på det, så har naturen en værdi i sig selv. Vi skal bevare den, og vi skal genskabe det, vi har ødelagt, også selvom det ikke nødvendigvis gavner os mennesker. Den mere pragmatiske synsvinkel er, at naturen gavner os mennesker, og det vil koste os dyrt, hvis vi udrydder livet i havet. Så er der ikke nogen fisk, og vi kan ikke få gavn af havets økosystemtjenester,” siger hun.
Genskab forbindelsen til livet i havet
Foruden at være biodiversitetshotspots, hvor naturen får lov at være i fokus, skal de marine naturnationalparker også være folkelige flagskibe for formidling og friluftsliv ifølge WWF Verdensnaturfonden. Det skal med andre ord som udgangspunkt være muligt at dykke, sejle og hobbyfiske i parkerne, men der bør også være afgrænsede områder, hvor naturen får lov at være helt i fred. Og så skal viden og forståelse om havnaturen i hvert enkelt område bringes ud af dybet og op til interesserede borgere i form af infotavler og andre formidlingsinitiativer.
Naturnationalparkerne i havet skal med andre ord invitere danskerne ned under overfladen i både bogstavelig og overført betydning, lyder det fra Thomas Kirk Sørensen:
“Vi skal have naturen i havet tilbage, men vi skal samtidig genskabe forbindelsen mellem livet under og over vand.”
3 unikke steder i havet, vi skal passe bedre på
WWF’s marinbiologer udpeger Kims Top og Den kinesiske mur, Limfjorden og Hundested-Rørvig som tre af i alt 20 oplagte marine naturnationalparker i de danske farvande. Læs her hvorfor.
Limfjorden: Et hjem for muslinger og søanemoner
Limfjorden er direkte forbundet med Nordsøen og har derfor et relativt højt saltindhold. Det gør fjorden til et helt unikt havområde i de indre danske farvande. Her kan arter som søanemoner og korallen dødemandshånd for eksempel opleves på lavere dybde end i de fleste andre lignende områder. Fjorden er derfor også flittigt besøgt af snorkeldykkere, ligesom lystfiskeri er en yndet fritidsaktivitet i området.
I den centrale og vestlige del af fjorden finder man såkaldte bredninger med sandbund og kystområder med stenrev. Limfjorden er særligt kendt for sin forekomst af muslinger.
Limfjordens havnatur er under hårdt pres af særligt næringsstoffer og fiskeri, hvilket kun styrker behovet for at beskytte fjordens tilbageværende natur og igangsætte naturgenopretning. Samtidig gør fjordens placering og betydning både lokalt og nationalt den meget velegnet til et formidlingscentrum for Limfjordens havnatur. Et afgrænset område af Limfjorden bør ifølge WWF’s marinbiologer udpeges til marin naturnationalpark.
Kims Top og den kinesiske mur: Korallerne lyser om kap
Langt ude i Kattegat findes et fantastisk istidslandsskab med det særprægede navn Kims Top og den kinesiske mur. Navnet kommer af områdets høje toppe, som gennemskæres af op til 130 meter dybe slugter og kanaler, og ét særligt rev, der er formet som en solid lang mur.
Her findes et hav af naturtyper som sandbanker og meget veludviklede stenrev skabt i den sidste istid. Den store variation i naturtyper og dybder danner grobund for en utrolig mangfoldig biodiversitet. Kims Top og den kinesiske mur udgør et af de vigtigste levesteder for marsvin i Nordsøen og Skagerrak, men en lang række andre arter trives også i og omkring området – blandt andet langpigget søpindsvin, torsk og dødningehåndkoraller.
På trods af den fantastiske havnatur og de mange arter, som lever der, kan området i dag bundtrawles på kryds og tværs.
Hundested-Rørvig: Et paradis for marsvin
I Nordsjælland udgør den smalle munding mellem Hundested og Rørvig et overgangsområde mellem Isefjord, Roskilde Fjord og Kattegat. Her findes en stor variation i naturtyper som ålegræs, sandbund og stenrev, der samtidig huser et rigt dyreliv: Fladfisk, makreller, havørred og marsvin er udbredte.
Området har blandt andet været udsat for massivt stenfiskeri i årtier, og derfor er mange stenrev forsvundet. Det gør Hundested-Rørvig særligt egnet til naturgenopretningsprojekter, og lokale engagerede er allerede i gang med genopretning af hunderevet, som skal gavne både biodiversitet, kystsikring og rekreative formål. Og det vil kun blive bedre hvis vandmiljøet længere inde i fjordene forbedres gennem langsigtede indsatser.
Hundested-Rørvigs fantastiske havnatur, placering og unikke historie gør ifølge WWF’s havbiologer området meget velegnet til marin naturnationalpark, hvor naturbeskyttelse og -genopretning kan forenes med formidling og fritidsaktiviteter.
WWF’s anbefalinger
1. Der etableres mindst 20 naturnationalparker
i de danske farvande, hvor der både er eksisterende naturværdier og genopretningspotentiale
samt formidlings- og forskningspotentiale.
2. Der bør sættes et politisk mål om, at samtlige
marine naturnationalparker skal være udpeget
inden 2030.
3. Naturnationalparkernes præcise placering og
størrelse samt omfanget og karakteren af aktiviteter, der skal tillades i parkerne, bør være op til
en lokal proces, der inkluderer borgere, kommuner, lokale interessenter samt relevante myndigheder og organisationer. WWF anbefaler dog,
at udvalgte dele af hver naturnationalpark holdes
fri for forstyrrelse og udnyttelse.
Her skal de marine naturnationalparker ligge
Skagens Gren, Hirsholmene, Nordlige Læsø, Jammerbugt, Limfjorden, Aalborg Bugt, Anholt, Djurslandsfarvandet, Kims Top og Istidslandskabene, Storebælt, Sejerø Bugt, Hundested-Rørvig, Ertholmene, Gule Rev, Doggerbanke, Det sydfynske øhav, Vadehavet, Det sydsjællandske øhav