10/12/2020

DONÉR JULEFROKOSTEN OG STØT NATUREN

Krisen har desværre gjort det vanskeligt at afholde årets firmajulefrokoster. Men hvad skal pengene så gå til? Vi foreslår, at naturen får lidt omsorg. Som engangsdonor støtter din virksomhed WWFs arbejde for naturen og de vilde dyr.

Samtidig får man muligheden for at blive erhvervssponsor og dermed en del af vores loyalitetsprogram. Som tak får din virksomhed forskellige fordele – alt afhængig af det beløb, din virksomhed vælger at bidrage med.

Du kan benytte disse fordele til at vise kunder, interessenter og virksomhedspartnere, at din virksomhed støtter WWFs arbejde.

Derudover får I mulighed for at lære om vigtige naturspørgsmål samt få inspiration til, hvad din virksomhed kan gøre for at mindske jeres påvirkning på naturen. Erhvervssponsorater er for virksomheder, der har en lav indvirkning på klima, miljø og natur – og som er stolte af at fortælle det.

Abonnement på WWF’s medlemsblad
WWF’s medlemsblad ”Levende Natur” bliver sendt til virksomheden fire gange årligt. Der er her mulighed for at læse nyt om WWF’s arbejde og de succeser som din virksomhed med dens støtte er med til at skabe.

Link på wwf.dk
Din virksomheds navn og link til jeres hjemmeside vil figurere her.

Webstøtte-logo
Din virksomhed får tilsendt et dansk webstøtte-logo med årstal, som I kan benytte på jeres hjemmeside.

Diplom
Virksomheden modtager et digitalt diplom med tak og årstallet for sponsoratet. Diplomet følger med på sponsorater +10.000 kr.

Navn i årsrapport
Virksomhedens navn bliver eksponeret i WWF’s årsrapport.

 

Donér din julefrokost til naturen her