Midt i Ugandas tætte jungle er doktor Fred Nizeyimana ved at hjælpe sin patient. Den bedøvede patient ligger på et lysegrønt tæppe i skovbunden blandt svungne lianer og kæmpe træer.

For Fred Nizeyimana fungerer junglen som klinik, skovbunden er hans operationsbord, og patienten er ikke en hvilken som helst patient. Det er en stor bjerggorilla-han, som sekunder forinden har været oppe at slås, så dens overlæbe er flænget i to.

Nu skal det gå hurtigt, for bjerggorillaer er meget sociale flokdyr, og at bedøve én i flokken får resten til at undre sig. Så Doktor Fred Nizeyimana arbejder hurtigt, fra bedøvelsespilen har ramt, til han igen kan vække bjerggorillaen efter operationen.

Flængen i læben er dyb, og der er behov for at sy den med flere sting, så Fred Nizeyimana kan være sikker på, at betændelse i såret og smerter ikke ender med at gøre skade på bjerggorillaen. På bare få minutter får han behandlet den tilskadekomne han, givet den antibiotika og noget til at vågne på. Og så er det ellers bare at vente og se, hvordan bjerggorillaen klarer sig efter behandlingen.

”De kæmper mod hinanden og slås, så de får traumatiske skader, som vi skal hjælpe med efterfølgende,” siger doktor Fred Nizeyimana, som har været dyrlæge hos Gorilla Doctors siden 2010. En organisation der gennem mange år har arbejdet sammen med og er støttet af WWF.

De unge bjerggorillaer går i fælderne

I mange år har det først og fremmest været skader fra slåskampe og snarefælder, som gorilladoktorerne har hjulpet de sjældne bjerggorillaer med.

Krybskytter sætter ulovlige snarefælder op i skoven for blandt andet at fange antiloper, som bjerggorillaerne ved uheld går i.

Fred Nizeyimana og de andre doktorer beretter, at det sker ganske ofte, og at det særligt er de nysgerrige unger, der bliver fanget i snarefælderne. Det ender med grimme skader på hænder og fødder, og uden hjælp til at komme ud af snarefælden ender den som en dødsfælde.

”Snarefælder er forfærdelige. Når en bjerggorilla bliver fanget i en af dem, skriger og græder de af smerte. Det er en situation, hvor de er virkelig bange og har brug for vores hjælp,” fortæller Fred Nizeyimana.

Når Fred Nizeyimana tager på arbejde i junglen, bærer han en godt pakket rygsæk på sine skuldre.

Han har brug for en del forskelligt udstyr. Et lysegrønt tæppe med håndtag, som fungerer både som operationsbord og båre, et trykluftgevær med bedøvelsespile, medicin og et sterilt operationssæt.

Det hele skal kunne være i rygsækken, så han uden besvær kan bevæge sig over faldne stammer og bestige de stejle bjergskråninger i den fugtige nationalpark.

Han arbejder i et landskab, der i den grad lever op til sit navn som Bwindis Uigennemtrængelige Nationalpark.

På sine ture ud i junglen skal Fred Nizeyimana først lokalisere bjerggorillaerne. Herefter indsamler han prøver, der skal med tilbage og analyseres for at kunne overvåge deres helbred og almene tilstand. Og så skal han være klar til at gribe ind med behandling, hvis der er akut behov for det.

”Der er en hårfin balance i forhold til, hvor meget vi skal behandle, og hvad vi skal behandle for. Bjerggorillaerne skal fortsætte med at være vilde og tilpasse sig de omstændigheder, de lever i. Men når vi er nødt til at gribe ind, er det bedst at bedøve dem hurtigt, behandle hurtigt, og hurtigt lade dem løbe tilbage til deres flok igen,” forklarer Fred Nizeyimana.

Samarbejde og hårdt arbejde

For bare få år siden var bjerggorillaerne kritisk truet, men i dag er de i fremgang og derfor ”kun” truede. Det skyldes udelukkende den fælles målrettede indsats, der er lavet gennem årtier for at sikre artens overlevelse.

I over 40 år har WWF været en del af det bevarelsesarbejde, som i 1991 mundede ud i at stifte IGCP International Gorilla Conservation Programme, der sammen med WWF og Gorilla Doctors beskytter bjerggorillaerne fra trusler og kommunikerer om bevarelsesindsatserne til især lokalbefolkningen.

Samarbejdet har været yderst nødvendigt. I 1981 viste en optælling, at der kun var 254 bjerggorillaer tilbage, men langsomt og sikkert har bevaringsarbejdet båret frugt. I dag lever der 1.063 bjerggorillaer i skovområderne ved grænserne mellem Rwanda, Uganda og Den Demokratiske Republik Congo (DRC), hvor 459 befinder sig i Bwindi Impenetrable National Park i Uganda, og 604 lever i Virunga Massif økosystemet, som strækker sig over tre nationalparker i henholdsvis Uganda, Rwanda og DR Congo.

En ny fare lurer

Men en ny og anderledes trussel viser sig nu og gør alle dem, der arbejder med at bevare bjerggorillaerne, bekymrede.

De store menneskeaber deler over 98 procent af den samme DNA som mennesker. Og netop den store lighed med os mennesker gør bjerggorillaerne særligt sårbare og modtagelige overfor menneskesygdomme.

Ved for tæt kontakt kan de risikere at blive smittet med sygdomme lige fra virusser såsom Corona til bakterieinfektioner som tuberkulose, fnat og andre parasitsygdomme fra mennesker.

Sygdomme som udgør en langt større trussel for bjerggorillaernes overlevelse end snarefælder, da de uden behandling kan udrydde hele familier på kort tid.

”Bjerggorillaerne er i øjeblikket særligt udfordret af luftvejssygdomme,” forklarer Fred Nizeyimana og fortsætter: ”Hvis vi ikke gør noget og hjælper en smittet bjerggorilla med antibiotika eller anden medicin, risikerer den at smitte andre bjerggorillaer, da de er meget sociale dyr. Og i værste tilfælde vil vi kunne miste hele familien til sygdommen.”

Henry Mutabaazi, der arbejder som programleder og rådgiver i IGCP, International Gorilla Conservation Programme, er ligesom Fred Nizeyimana bekymret for stigningen i smitte hos bjerggorillaerne.

“Vi ser mange flere tilfælde af mennesker fra lokalbefolkningen omkring nationalparkerne, der kommer nær bjerggorillaerne for at samle brænde, vand, honning og græs, hvilket forhøjer risikoen for smitte. Men der er også risiko for smitte fra affald, der bliver smidt i naturen, som menneskeaberne samler op.”

Samme sygdomme, samme symptomer

Ud over luftvejssygdomme, hvor bjerggorillaerne hoster og nyser ligesom os mennesker, så ser gorilladoktorerne også andre sygdomme hos bjerggorillaerne, som ligner de sygdomme, der gør os mennesker syge. Det gælder blandt andet parasitter eller orme i tarmene, fnat og bakterieinfektioner i huden.  Ved parasitter får bjerggorillaer samme symptomer som os mennesker med diarré, vægttab og mistet appetit. Og ved bakterieinfektioner falder deres pels i nogle tilfælde af, hvilket efterlader dem med tørre skorper huden.

De syge bjerggorillaer bliver behandlet lige så snart, doktorerne opdager sygdommen, men bjerggorillaerne er gode til at skjule, når de er syge, så ofte bliver deres sygdom først opdaget, når det er blevet rigtig slemt. Desværre ender nogle af dem med at dø.

”Langt de fleste sygdomme, vi begynder at se nu, kan spores tilbage til mennesker. Det skal vi have stoppet,” forklarer Henry Mutabaazi.

Sammen med WWF arbejder IGCP om at forhøje indsatsen mod den menneske-overførte smitte. Det skal blandt andet ske ved at sørge for mere optimale arbejdsforhold for gorilladoktorerne. Et vigtigt sted at starte er at få etableret et laboratorie i Uganda, hvor de hurtigt kan analysere de prøver, som de indsamler fra bjerggorillaerne. Og ikke mindst at få det rette udstyr til deres ”skovklinik”.

”Lige nu bruger vi et simpelt lokale og et gammelt spisebord som et improviseret laboratorie,” fortæller Fred Nizeyimana.

Udover et nyt laboratorie med ordentlige forhold i form af rindende rent vand, arbejdsborde, sikkerhedsskabe og nyt udstyr som et mikroskop og en centrifuge til blodprøver, så er der også behov for flere gorilladoktorer især i Bwindi Impenetrable National Park, som skal være til stede i forskellige sektioner af parken.

Endnu større pres i fremtiden

Ser vi tilbage i historien, så har bjerggorillaerne været truet af flere store sygdomsudbrud herunder ebola, tuberkulose og fnat, hvor nyere infektionssygdomme som Corona-pandemien har udgjort den største risiko til dato.

Her arbejdede IGCP indgående på at forholdsreglerne blev skærpet og taget yderst alvorligt. Heldigvis blev ingen bjerggorillaer smittet på grund af den store indsats med meget streng hygiejne, tvungen brug af ansigtsmasker og afspritning samt mindst 10 meters afstand til dyrene.

Strengere opsyn og mulighed for bedre hygiejne er også en vigtig del af den fremtidige indsats, for befolkningen tæt på bjerggorillaerne vokser støt.

Med en tilvækst af mennesker i Uganda på over halvanden million om året er der pres på både plads og ressourcer omkring bjerggorillaer. Der er behov for plads til at dyrke afgrøder som frugt og grøntsager, og der bliver bygget flere veje for at optimere infrastrukturen.

”Vi er nødt til at afskærme risikoen for smitte fra mennesker til bjerggorillaer, før det er for sent,” siger Henry Mutabaazi.

Når menneskene kommer tættere på, bliver bjerggorillaerne nemlig også mindre sky, og så søger de oftere ud af junglen og ned i menneskenes marker efter mad. Én af de metoder, WWF har støttet for at holde dyr og mennesker adskilt, er temarker.

”Vi laver en buffer mellem skoven og markerne, så bjerggorillaerne ikke så nemt kommer ned og spiser mad fra den ’buffet’ af afgrøder, menneskene har plantet tæt på skoven. De kan nemlig ikke lide at gå mellem de lave tebuske, og de hader buskenes særlige duft,” fortæller Henry Mutabaazi.

Vi er nået langt

Tidligere blev bjerggorillaerne set som en byrde for den voksende befolkning omkring nationalparkerne. Men i dag har IGCP og WWF skabt opmærksomhed og en større forståelse for de ikoniske dyr.

En del af indsatsen har især handlet om at oplyse lokalbefolkningen om fordelene ved, at turister fra hele verden besøger Bwindi Impenetrable National Park for at blive foreviget med de store menneskeaber.

”Folket har taget bjerggorillaerne til sig og ser også fordelene ved dem nu,” forklarer Henry Mutabaazi.

Når antallet af bjerggorillaer stiger, kan der komme flere turister til området. Det er godt, for turisterne har penge, som de bruger på de lokales kunst og restauranter. Derfor kan fordelene ved at beskytte og bevare bjerggorillaerne ses direkte i befolkningen.

”De ekstra penge, der kommer til området på grund af turismen, bliver også brugt på lokale skoler, hospitalsklinikker og veje. Så der er en helt klar sammenhæng mellem bjerggorillaernes og de lokales velfærd,” siger Henry Mutabaazi og fortsætter:

”Det har været IGCP og WWF’s helt store opgave at informere befolkningen om netop den sammenhæng, og vi kan nu se, at det er begyndt at hænge ved.”

Vi indsamler gorillalorte til efteråret

Der er opgaver nok foran gorilladoktorerne, IGCP og WWF. Et af de vigtige ben i bevarelsesarbejdet er også at sørge for at skabe gode stabile jobs til menneskene, der bor tæt på bjerggorillaerne, så de udover deres indkomst fra turisterne kan have sikre jobs mange år fremover.

Men fremtiden for bjerggorillaerne ser lys ud, hvis du spørger Paul Hatanga, der er koordinator i WWF.

”Vores samarbejde er uundværligt for bjerggorillaerne. Vi kæmper hver dag med den støtte, vi får fra især Danmark for at skabe bedre vilkår, færre trusler og mere forebyggelse og kommunikation for bjerggorillaernes bedste. Til november skal vi igen starte optællingen af bestandene og forhåbentlig se, at der stadig er fremgang.”

Den seneste optælling af bjerggorillaerne fandt sted i 2018, hvor der blev talt 1.063 dyr. Altså en markant fremgang i populationen. En ny optælling vil blandt andet vise, hvor stor en trussel stigningen i smitte fra mennesker har haft de seneste år.

”Optællingen bliver næste skridt i at bevare bjerggorillaerne og få vigtige indsigter, så vi kan styre uden om de nuværende og fremtidige trusler. Og vi er dybt dedikerede til missionen,” fortæller Paul Hatanga.

Sådan kæmper WWF for bjerggorillaen:

• Støtter te-plantager, som bjerggorillaerne ikke bryder sig om at gå i. Dermed skaber vi en såkaldt buffer-zone mellem mennesker og bjerggorillaer.
• Vi arbejder med at reducere den ulovlige produktion af og handel med tømmer og trækul, så bjerggorillaens levesteder bliver bevaret.
• Vi giver tidligere krybskytter mulighed for at tjene penge på andet end illegal handel med dyr.
• Vi støtter udvikling af lokal økoturisme, som gør bevarelsen af bjerggorillaen til en værdifuld del af lokalindtægten.
• Øget sundhed og bedre hygiejne blandt lokalbefolkningen.
• Vi støtter en ny tælling af bjerggorillaerne, som skal kortlægge, hvor mange bjerggorillaer der er i dag, og hvilke forhold de lever under.

Støt vores arbejde her.