Der er håb – sådan kæmper vi hver dag
FN’s klimarapport er landet, og det ser sort ud. Derfor har vi fået tre af WWF’s faglige rådgivere på henholdsvis hav, klima og skov til at kommentere på rapporten og fortælle, hvordan de hver især arbejder for, at vi får vendt den eskalerende krise.
“Vi har kendt udviklingen i årtier”
Thomas Kirk Sørensen, havbiolog hos WWF Verdensnaturfonden
Er der noget i rapporten som overrasker dig?
Nej, det overrasker ikke. Vi har kendt til udviklingen i årtier. Men det er alarmerende, hvor hurtigt det går. Og mens klimaforandringer længe har været i fuld gang, begynder de nu at få store, meget synlige konsekvenser for livet på Jorden. For eksempel rammes koralrev i tropiske områder af ”undervandshedebølger” nu i en frekvens, hvor de dårligt når at komme sig fra den forrige hedebølge, før den næste kommer. Det er blevet en reel trussel på deres eksistens og beskyttelsen af dem har aldrig været vigtigere.
Hvordan kæmper du på dit område for at bremse klimaforandringerne?
Vi kæmper på flere fronter. Dels arbejder vi for at sikre en stærk og modstandsdygtig havnatur, fordi en sund og intakt marin biodiversitet er vores bedste værn mod de klimadrevne forandringer i havet. Nye arter, som kommer til danske farvande med stigende havtemperatur, kan vende op og ned på vores økosystemer, hvis vores marine fødekæder i forvejen er i ubalance på grund af overfiskeri af rovfisk som torsken. På en anden front arbejder vi for at sikre og ophjælpe de naturtyper, som rent faktisk optager og lagrer CO2 fra atmosfæren. Det er de såkaldte Blue Carbon økosystemer, som tæller ålegræs, tidevands-marskområder og den dybe, bløde havbund i for eksempel Kattegat.
Hvad er det vigtigste næste skridt – på dit område – for naturen og klimaet?
Det vigtigste er at sikre, at vores havnatur er stærk. Er økosystemerne stressede og svage, står de uden forsvar over for klimadrevne presfaktorer. Her lægger vi stor vægt på, gennem vores videns- og policy indsatser, at få skabt effektive naturbeskyttelsesområder, som dækker det fulde spektrum af den marine biodiversitet. Samtidigt har vi også et stigende engagement med erhvervslivet, så vi sikrer, at den erhvervsmæssige udnyttelse i hele det marine landskab foregår på en måde, hvor økonomisk vækst ikke sker på bekostning af miljømæssig bæredygtighed.
“Hver halve grad gør en kæmpe forskel”
Trine Glue Doan, seniorrådgiver på energi og klima i WWF Verdensnaturfonden
Er der noget i FN’s klimarapport, som overrasker dig?
Nej, desværre er der ikke noget overraskende. Men med denne rapport bliver der slået to streger under, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Det menneskelige fingeraftryk er overalt .Vi kan observere ændringer i atmosfæren, på land og i havet og verdens frosne steder. Rapporten indeholder en mere avanceret forståelse af, og stærkere beviser for, at vi kan tilskrive de ekstreme vejrhændelser, vi blandt andet har set denne sommer, menneskelig indflydelse. Rapporten understreger også pointen om, at hver halve grad gør en kæmpe forskel. Det er altså vigtigt, at vi går efter 1,5 graders målet frem for 2 graders målet. Det har været en WWF kæphest i mange år, og det har vi nu en solid basis for forsat at advokere for.
Hvordan kæmper du på dit område for at bremse klimaforandringerne?
Vi kæmper på flere fronter. Ambitiøs dansk klimapolitik og handling OG et øget fokus på natur-baseret klimahandling i den danske udviklingsbistand. Det vil sige projekter som for eksempel ‘Climate and Green Jobs’ i Uganda, hvor vi arbejder med at skabe klimaresiliens og grønne jobs i randområderne i Rwenzori Nationalparken.
Hvad er det vigtigste næste skridt for naturen og klimaet?
Det er, at klimahandling i lang højere grad bliver baseret på naturen. Naturbaserede løsninger er indsatser, der beskytter, bæredygtigt forvalter og genopretter økosystemer for på effektiv vis at adressere samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringer og fødevaresikkerhed. Naturbaserede løsninger har samtidig en positiv indvirkning på biodiversitet. I WWF lægger vi os op af IUCN’s globale standard for naturbaserede løsninger. Naturbaserede løsninger for klimaet kommer til at spille en central rolle i WWF Danmarks internationale arbejde fremadrettet.
“Vi har allerede værktøjet”
Sofie Tind Nielsen, seniorrådgiver på skov hos WWF Verdensnaturfonden
Er der noget i rapporten som overrasker dig?
Jeg er ikke overrasket, men bare forfærdet over, at det nu går så meget hurtigere med klimaforandringerne.
Hvordan kæmper du på dit område for at bremse klimaforandringerne?
Alle scenarier for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 ⁰C er afhængige af, at verdens tilbageværende skove bliver bevaret. Afskovning er en af de største kilder til de globale udledninger, hvoraf landbrugets ekspansion bliver vurderet til at stå for 80 procent. Mit arbejde tager fat om afskovningsproblematikken fra to vinkler. Jeg arbejder med WWFs egne skovprojekter i troperne, hvor vi ved at vise klimafordelene rejser midler til at stoppe lokal rydning og ødelæggelse af skov. Vores skovprojekter bliver også suppleret med genopretning af naturskov. Faktisk kan skove levere op mod 24 procent af de nødvendige CO2-reduktioner, der skal til for at nå Paris-aftalens 1,5-graders mål i 2030. Reduktionen af CO2 skal komme fra beskyttelse og en bedre forvaltning af eksisterende skov og reetablering af ødelagt skov. Desuden arbejder jeg også med, at efterspørgslen på varer og globale leverandørkæder ikke er skyld i, at der bliver fældet skov. Det gælder både varer af træ og produkter med palmeolie men i høj grad også soja, fordi Danmark har et stort aftryk særligt på grund af soja, der indgår som foder i vores store svine- og mejerisektor.
Hvad er det næste vigtigste skridt for klimaet og naturen?
Vi skal have stoppet afskovningen. Vi skal også have genetableret meget mere skov globalt, men hvis vi ikke samtidigt stopper med at fælde skovene med den anden hånd, så svarer det jo til at ligge på knæ og tørre vandet op uden at slukke for hanen. At stoppe afskovning kræver ikke ny fancy teknologi, men politisk vilje og en global markedstransformation. Vi har allerede værktøjet til at trække kulstof ud af atmosfæren -det hedder fotosyntesen, og vores skove er det bedste sted at lagre kulstof for evigt.
Sådan kan du selv gøre en forskel
1. Skær ned på kød og mejeriprodukter, som har et kæmpestort klimaaftryk.
2. Sørg for, at alt hvad du køber, ikke er linket til afskovning eller ødelæggelse af anden natur, og skær ned på dit forbrug generelt.
3. Danskernes forbrug er stukket helt af. Per indbygger forbruger kun de arabiske ørkenstater og et fåtal andre lande som Luxemburg, USA og Australien mere af jordens ressourcer end os. Hvis alle jordens indbyggere levede som danskerne, skulle vi bruge over fire jordkloder – og vi har altså kun én. Hver gang du skal købe noget nyt, så overvej, om dette indkøb virkelig er nødvendigt. Har du brug for det, kan det lånes eller eventuelt findes brugt?
