En ny undersøgelse udarbejdet af analyseinstituttet MEGAFON for WWF Verdensnaturfonden viser, at regeringens ambitioner for beskyttelse af Danmarks hav på ingen måde lever op til danskernes forventninger. Hele 79 procent af de adspurgte danskere mener, at mere end 10 procent af havet bør være strengt beskyttet og dermed urørt. Og 71 procent mener, at mere end 20 procent af havet skal være strengt beskyttet. Danskerne er dermed langt mere optaget af at beskytte vores havnatur end regeringen, der kun vil lade sølle 4,1 procent af vores fælles havareal være urørt i den kommende havplan.

”Undersøgelsen er et gigantisk vink med en vognstang til vores politikere. Regeringen vil gerne gøre Danmark til et grønt foregangsland, men på havområdet er vi en bundskraber. Vores have er presset i knæ af blandt andet forurening, fiskeri og iltsvind. Det har danskerne gennemskuet, og der er massivt flertal herude for, at vi skal beskytte vores have bedre. Derfor bør regeringen øge ambitionerne på naturområdet i den nye havplan,” siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Danmarks havnatur har da også brug for al den hjælp, den kan få. Ifølge den seneste opgørelse fra DCE er syv af Danmarks otte naturtyper i havet i såkaldt ’stærkt ugunstig tilstand’. Og selvom regeringen vil øge andelen af strengt beskyttede områder fra næsten ingenting til 4,1 procent i forslaget til den kommende havplan, er der langt op til forskernes anbefalinger og EU’s ambition på hele 10 procent, som Danmark har tilsluttet sig. Regeringen har i stedet valgt at afsætte havarealet til fiskeri, sandsugning og andre aktiviteter, der ødelægger havbunden og dermed livsgrundlaget for bunddyr, planter og fisk.

”Eksperterne fortæller, at Danmarks naturtyper i havet er i ’stærkt ugunstig tilstand’, og at det danske hav ikke har en ”god miljøtilstand”. Det er en slags DJØF-sprog for, at havet har det ad pommern til. Dansk havnatur er så presset, at EU nu anbefaler at indstille det direkte erhvervsfiskeri efter torsk i hele Østersøen og Bælthavet. Samtidig har vi i vores indre danske farvande for nyligt haft et havareal på størrelse med Luxembourg ramt af dødbringende iltsvind. Tiden er inde til, at regeringen tager vores fælles naturværdier alvorligt og lever op til det, vi har lovet vælgerne og EU,” siger Bo Øksnebjerg.

Undersøgelsen viser samtidig, at danskerne faktisk er meget overoptimistiske på havets vegne. Flere end 61 procent af de adspurgte tror nemlig, at mere end 10 procent af Danmarks havareal allerede er strengt beskyttet. Men sandheden er imidlertid, at mindre end 1 procent af Danmarks havareal i dag er skånet for al direkte forstyrrelse og udnyttelse, inkl. alle former for fiskeri, indvinding af sand og grus, byggeri mm.

Regeringen overser et stort potentiale

Eksperternes anbefalinger og danskernes store interesse og kærlighed til havet er tilsyneladende ikke nået ind på Christiansborg. Det gælder ikke blot havplanen, der er for uambitiøs på naturens vegne, men også det seneste finanslovsforslag for 2022, hvor der ikke er afsat penge til at beskytte naturen og dyrelivet i de danske farvande. Og det kan vise sig at blive en dyr beslutning.

Havet omkring Danmark er med sine 104.000 kvadratkilometer landets største naturområde, og vi danskere nyder godt af de goder, havet giver os. Vi får fisk på bordet, sand til vores byggerier, energi fra vindmølleparkerne, og så er havet et af vores vigtigste klimaværn, fordi det lagrer kulstof i havbunden og i vores kystvandes ålegræsenge.

Og faktisk viser ny forskning, at det både er muligt at hive flere ressourcer ud af havet og samtidig have en havnatur i balance. Beregninger fra Oceana viser for eksempel, at EU’s fiskere kunne hive 56 procent flere fisk op ad havet og samtidig have sunde fiskebestande, hvis vi skiftede til en mere bæredygtig udnyttelse af vores fælles ressourcer. Et eksempel på det er Lyme Bay i Storbritannien, hvor man for 11 år siden forbød bundslæbende fiskeri. I dag er der 430 procent flere fiskearter inde i det område end udenfor. Og der er 370 procent flere fisk.

Ifølge World Economic Forum ville overgangen til en sådan natur-positiv økonomi øge verdens bruttonationalprodukt med svimlende 10,1 trillioner dollars om året og skabe 395 millioner nye jobs inden 2030. Derfor foreslår WWF Verdensnaturfonden, at regeringen udlægger minimum 10 procent af den danske havnatur som urørt. Samtidig opfordrer WWF regeringen til at skabe mindst to nye marine naturnationalparker, der kan hjælpe med at genskabe vores fiskebestande og sikre store områder med såkaldt ålegræs, der kan suge væsentligt mere klimaskadelig CO2 ud af atmosfæren end for eksempel en regnskov. Og sidst, men ikke mindst, så skal Danmarks kommende havplan bane vejen til en bæredygtig blå økonomi og sikre biodiversiteten i hele det marine landskab.

”Regeringens forslag til en ny havplan er præget af ren vanetænkning. Andre steder i verden går regeringerne i en helt anden retning og stræber efter at skabe såkaldte natur-positive havplaner, hvor man investerer i at genskabe naturens økosystemer, og derefter udnytte naturens ressourcer på en bæredygtig måde. Her giver mere beskyttet natur faktisk flere indtægter og jobs. Det burde vi også gøre i Danmark,” slutter Bo Øksnebjerg

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen, der er lavet af analyseinstituttet MEGAFON i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, er gennemført ultimo september 2021 som en internetundersøgelse hos medlemmer af MEGAFON-panelet.

Undersøgelsen er gennemført særskilt for WWF Verdensnaturfonden, så ingen uvedkommende spørgsmål kan påvirke besvarelsen af undersøgelsens spørgsmål.

1.002 brugbare interview er gennemført blandt personer i Danmark i alderen 18 år eller derover.