Foråret 2020 vil for de fleste af os stå som den skæbnesvangre tid, hvor coronasmitten vendte op og ned på vores hverdag, og vi blev afskåret fra at opholde os særlig mange andre steder end inden for hjemmets fire vægge. Og så selvfølgelig i haven.

Og netop haven blev omdrejningspunktet for WWF Verdensnaturfondens og Haveselskabets eksperiment: Danmarks Vilde Haver. Eksperimentet stillede det simple spørgsmål: ”Hvad vil der ske, hvis danskerne beslutter sig for at give lidt af deres velfriserede haver tilbage til den vilde natur?” Vi søgte cirka 60 deltagere, der havde lyst til at give sig i kast med eksperimenter i deres haver, som havde til formål at gøre dem vildere og dermed på sigt gøre dem til levesteder for flere danske plante og dyrearter.

”Vi fik over 1.500 tilmeldinger på meget kort tid uden at have lavet særlig meget reklame for det, så vi kunne godt mærke, at vi havde ramt en nerve hos danskerne,” udtaler Thor Hjarsen, seniorbiolog hos WWF og en af eksperterne tilknyttet Danmarks Vilde Haver.

Rie Birk Lauridsen, faglig rådgiver hos Haveselskabet og den anden ekspert tilknyttet eksperimentet, var også overrasket over entusiasmen hos deltagerne: ”I de seneste par år har vi oplevet en stigende tendens til, at folk gerne vil gøre deres haver vildere og give mere plads til naturen. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor stor interessen fra vores deltagere viste sig at være,” udtaler hun.

60 deltagere, 9 eksperimenter, 1 fællesskab

Ud fra de mange motiverede ansøgninger blev 60 deltagere valgt. De repræsenterede forskellige havetyper, havde forskellige forudsætninger for havearbejde, og deres haver lå i forskellige regioner i Danmark: ”Det var vigtigt for os at vise, at vilde haver ikke kun er for én bestemt gruppe havemennesker, men at alle kan være med til at gøre noget for biodiversiteten,” fortæller Thor Hjarsen.

Deltagerne fik udleveret en logbog med ni eksperimenter, som for eksempel at lade græsset gro, lave et vandhul, plante insekt- og flagermusvenlige blomster med mere, og så gik de ellers i gang. Mange lavede endda deres egne eksperimenter, der gik langt over, hvad der stod beskrevet i projektet: ”De gik ind i projektet med liv og sjæl og var klar på at grave hele haven op for at gøre den vild,” fortæller Rie Birk Lauridsen.

Deltager fra Hedensted, Simon Lundsgaard, bor med sin familie i et nybygget hus på en nyudstykket grund, så hans have var mere end klar til, at der skulle ske noget med den:

”Da vi flyttede til den nye grund, var der ikke så meget som en gråspurv, der kom og besøgte os. Få måneder efter vi gik i gang med eksperimenterne, var haven fuld af insekter og fugle. Fuglene kom på grund af insekterne. De fugle, vi så, var heller ikke dem, man normalt ser i området. For eksempel så vi grønirisker. Det var helt tydeligt, at det kun var vores have, de besøgte.”

Han fortæller, at de i grunderejerforeningen stemte for, at et fælles grønt område skulle lægges delvist brak, og at det også her spirede frem med vilde blomsterarter, der tiltrak insekter og andre dyr: ”Vi kunne tydeligt se, at fuglene fløj frem og tilbage mellem vores have og det grønne område.”

I deres egen have anlagde de blandt andet en blomstereng, lavede en jordhøj, gravede en grøft samt lod en tredjedel af haven gro vildt. Ydermere etablerede de et vandhul og placerede dødt ved rundt omkring i haven. Det overraskede Simon Lundsgaard og hans familie, hvor hurtigt det vilde dyreliv flyttede ind på matriklen: ”Inden for få måneder skete der noget. Jeg stødte for eksempel på en vandsalamander, der havde søgt ro under en træstub i haven. Og en enkelt gang så jeg en stor vandsalamander gå tværs gennem haven. Der lavede jeg en lille sejrsdans. Det er ikke hver dag, en rødlistet art går sig en tur i ens have,” fortæller han begejstret.

Deltagerne blev også tilknyttet en Facebook-gruppe, hvor de udvekslede erfaringer med hinanden og kunne spørge eksperterne til råds: ”De havde så mange gode spørgsmål til os, men var også rigtig gode til at dele erfaringer, billeder og spørgsmål med hinanden. På den måde dannede deltagerne hurtigt et fællesskab,” fortæller Thor Hjarsen.

I gruppen blev der hurtigt delt billeder af forsøgene, mens de var undervejs, men også af de dyr, der efterfølgende dukkede op i haverne. Ifølge logbøgerne fra deltagerne blev der observeret 189 forskellige arter i løbet af projektet i kategorierne: vilde planter, insekter, fugle med mere. ”Når ens egen blomstereng lignede kvarterets største kattebakke, var det godt at kunne se billeder af de andres enge i gruppen. Der kunne jeg se, at blomsterne var på vej,” fortæller Simon Lundsgaard.

Biodiversitet er kommet for at blive

At et biologinørdet begreb som biodiversitet kunne få danskerne ud i haverne, kan måske overraske nogle. Men biodiversitet har længe fulgt i hælene på klima i forhold til de naturkriser, vi skal skynde os at gøre noget ved. Den nyeste rødliste, som Aarhus Universitet står bag, og som er en opgørelse over danske arters status, viser, at 15 procent af de danske arter er i tilbagegang, og arterne er blevet mere truede over de seneste 10 år. På blot 50 år har vi for eksempel mistet 53 bi-arter og 12 arter af dagsommerfugle i Danmark.

”De danske arter mangler simpelthen levesteder. De har brug for urørt skov, krat, skovenge, moser, lysninger og store sammenhængende naturområder med masser af vilde blomster. De trues af klimaforandringer og sprøjtemidler fra landbruget. Derfor er det skønt, hvis danskerne vil give lidt af deres haver tilbage til naturen. Den har brug for al den plads, den kan få.” fortæller Thor Hjarsen.

Den kritiske læser vil sikkert tænke: ”Redder vi overhovedet noget biodiversitet ved at få 60 haveejere til at lave små eksperimenter i deres haver?” Svaret er nok nej. Og dog. Formålet med projektet har netop været at gøre et abstrakt begreb som biodiversitet til noget konkret og jordnært for danskerne. Deltagerne rapporterede tilbage, at de blev bevidste om langt flere vilde planter, insekter og dyr i deres haver, end de før havde været. Og dét er ifølge Thor Hjarsen halvdelen af rejsen mod mere biodiversitet: ”Når vi lærer arter og nye naturtyper at kende, så passer vi også bedre på dem. Simpelthen fordi vi nu føler, vi kender dem, og at de er en del af vores verden. Danmarks Vilde Haver har været med til at introducere haveejerne for havebeboerne.”

Flere vilde haver i 2021

Kribler det i fingrene for at komme ud i din egen have og gøre den vildere, så er der gode nyheder til dig. Danmarks Vilde Haver starter op igen i foråret 2021, og denne gang er det åbent for alle at deltage: ”I næste runde af Danmarks Vilde Haver skal vi have alle med – også dem, der måske er lidt skeptiske i dag. Mange kan være skræmte og forestille sig, at en vild have er fuldstændig groet til og ser rodet ud. Men vi vil vise, at en vild have sagtens kan være harmonisk og flot,” siger Rie Birk Lauridsen.

Simon Lundsgaard fortsætter også med sin vilde have: ”De sommeraftener hvor vi kunne høre naboerne gå rundt og slå græs, og min kone og jeg sad med en kop kaffe rundt om bålpladsen og kiggede på fugle, der gav vores vilde have kun ekstra god mening.”

Tilmeld dig Danmarks Vilde Haver 2021 her.