Corona-krisens jobofre skal hente hjælp i naturen
Næsten halvdelen af klodens befolkning er i fare for at miste deres job, fordi corona-krisens indtræden i krisernes klub har kastet verdens lande ud i recession. Men en ny rapport viser, at det er muligt både at bremse klimaforandringer, skabe flere jobs og udnytte krisen til at få økonomisk vækst.
I begyndelsen af 2020 var klima- og biodiversitetskriserne bredt kendt og omtalt i offentligheden, men kort efter udløste COVID-19-pandemien endnu en krise, der siden har medført en nedprioritering af indsatser omkring klimaforandring og biodiversitet. Når løsningen af kriserne udskydes, øges sårbarheden blandt de lokalsamfund, som er udsat for klimaforandringer og som er afhængige af naturens systemer som levebrød.
Det viser en rapport udarbejdet af WWF og ILO (The International Labour Organization). Rapporten beskriver, hvordan der er et kæmpe potentiale i, at verdens ledere integrerer naturbaserede løsninger i deres håndtering af COVID-19. Et eksempel fra rapporten viser tydeligt potentialet ved at beskrive, hvordan restaurering og bæredygtig skovforvaltning med 39,7 direkte- og indirekte job pr. million dollars investeret skabte flere arbejdspladser end andre industrier i undersøgelsen (landbrug, gas, trafik, luftfart m.fl.). Og i udviklingslande kan tallene være meget højere (jf. undersøgelse: Garrett-Peltier and Pollin, 2019).
”Det økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale i naturbaserede løsninger er kæmpestort. Og lokalt kan naturen spille en stor rolle i forhold til at løfte folk ud af fattigdom og øge deres indkomst”, siger Trine Glue Doan, seniorrådgiver, Klima & Bæredygtig finansiering hos WWF Verdensnaturfonden.
Men de grønnere hjælpepakker, der giver mening for både natur og mennesker, lader vente på sig. Et blik på hjælpepakkerne, som blev givet i foråret, viser, at kun 4 procent på verdensplan kan kategoriseres som grønne. Og bliver der ikke investeret i naturen, så bukker de livsvigtige økosystemer under.
Med højere beskæftigelse kommer bedre levevilkår
Der er rigtig mange mennesker, som er afhængige af naturens systemer. Faktisk er omkring 1,2 milliarder arbejdspladser i sektorer som landbrug, fiskeri, skovbrug og turisme afhængige af effektiv forvaltning og robusthed af sunde økosystemer.
”Når man arbejder positivt med de naturlige systemer – med økosystemerne – så kan man forbedre lokale folks levevilkår. Man kan for eksempel gå ind og beskytte eller genoprette et skovområde, så man sikrer en mere stabil vandforsyning og begrænser risikoen for oversvømmelser og sygdomme lokalt”, siger Trine Glue Doan.
COVID-19 påvirker særligt i udviklingslandene
COVID-19 har ikke kun bidraget til nedprioritering af andre agendaer inden for blandt andet klima og natur, men forårsaget global recession. Og udviklingslandene rammes hårdest, hvor pandemien er skyld i store økonomiske udfordringer og tab af beskæftigelse, der har medført yderligere global ulighed.
”COVID-19 har understreget, at vores ødelæggelse af naturen og vores uansvarlige omgang med dyr er en af de største udfordringer, vi står overfor i dag. Ødelæggelse af natur- og økosystemer er ligeledes medvirkende til mange af de andre store kriser, vi står overfor. Udviklingskriser, humanitære kriser, klimakrisen og biodiversitetskrisen. Til gengæld har naturen også løsninger for at sikre en bæredygtig fremtid for os alle”, siger Trine Glue Doan.
