”Til at begynde med var vi bekymret for de skader, som brandene ville forårsage lokalt. Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at tingene ville udvikle sig så hurtigt og voldsomt, som de gjorde.”

Sådan beskriver Darren Grover skovbrandene i den spæde begyndelse, da de opstod i staterne New South Wales og Queensland i det østlige Australien efter flere måneders tørke. Darren Grover arbejder i orkanens øje, når naturog miljøkatastrofer rammer Australien. Han er på niende år ansat på WWFs kontor i Australien med ansvar for projekter inden for naturbeskyttelse, genoprettelse og udviklingsarbejde. Og støvet har kun lige lagt sig efter skovbrandene i 2019 og 2020, som er blandt de mest udfordrende perioder i Darren Grovers karriere.

Skruer vi tiden tilbage til september 2019, udsendte Bureau of Meteorology, Australiens svar på Danmarks Meteorologiske Institut, en pressemeddelelse, eller snarere en advarsel, om vejrforholdene i det sydøstlige Queensland og det nordøstlige New South Wales. I pressemeddelelsen skrev de, at en historisk heftig tørke fra januar til august kombineret med stedvis blæst havde skabt nogle usædvanligt brandfarlige vejrforhold. Nedbøren var i mange områder den laveste i over 100 år, og der var målt temperaturer 10 grader over det tidligere maksimum. Der var derfor stærke indikationer på, at landets sæson for skovbrande kunne blive længere end normalt. Men faktum var, at skovbrandene allerede var i gang.

”De første store skovbrande opstod allerede i midten af juni 2019 – meget før den traditionelle brandsæson begynder. Vi kendte jo godt til den voldsomme tørke, der lå forude, så jeg må indrømme, det gjorde os ret nervøse,” fortæller Darren Grover.

I august 2019 erklærede staten Queensland, som den første, alarmtilstand. Myndighederne i Queensland og New South Wales rekrutterede fra august til oktober et stort antal frivillige til brandslukningsarbejdet, da begge stater oplevede, at nye brande blussede op, og eksisterende spredte sig alt for hurtigt. Fra november og frem raserede voldsomme skovbrande blandt andet i New South Wales, Queensland, Victoria og Australia Capital Territory. ”Skovbrandenes intensitet og skala steg dramatisk i december. Tætte skovbrande strakte sig nu flere kilometer. Tusinder af hektar brændte, hundredvis af huse var jævnet med jorden, og et fuldstændig uoverskueligt antal vilde dyr var gået til i flammerne,” siger Darren Grover.

WWF LANCERER EN REDNINGSPLAN

WWF besluttede at sætte alt australsk mandskab på katastrofen. ”Der var rigtig meget på spil. Vi indgik samarbejder med over 40 hjælpeorganisationer i brandzonerne. Vi støttede dem med midler, så de kunne koncentrere sig om at redde og behandle de mange dyr,” fortæller Darren Grover og fortsætter: ”Midlerne, vi sendte til hjælpeorganisationerne, gik blandt andet til at give mad og drikke til dyrene, veterinære forsyninger til behandling samt midlertidigt at passe dyr, der enten var såret eller havde mistet deres hjem.”

Katastrofen gik nu verden rundt, og hjerteskærende klip af forbrændte koalaer satte tingene i relief. På det tidspunkt havde WWF lagt en omfattende strategi for krisen. ”Vi implementerede en trefasemodel, hvor første skridt var nødhjælp og redningsarbejde, dernæst genopretning og til sidst fremtidssikring mod nye skovbrande,” forklarer Darren Grover og fortsætter: ”Planen indeholdt blandt andet genplantning af over to milliarder træer og ud over dem, intensiverede vi vores støtte til nødhjælp og behandling af vilde dyr. Derudover anvendte vi vores viden om dyrelivet i områderne til at lave hurtige vurderinger af brandenes skader.”

Danmark igangsatte den 6. januar 2020 en indsamling, som viste sig at blive historisk. På bare 10 dage indsamlede WWF over én million kroner fra danskerne og over 10 millioner kroner fra danske virksomheder, som efterfølgende sendtes til Australien. ”Det var fantastisk at opleve mennesker fra hele verden gå sammen om at hjælpe Australiens dyreliv og vilde natur,” fortæller Darren Grover. Og pengene, som blandt andet Danmark sendte ned til Australien, gjorde det muligt at handle hurtigt. ”Takket være den enorme generøsitet, ikke mindst fra et lille land som Danmark, var vi i stand til at reagere med det samme og distribuere midlerne til de hjælpeorganisationer, som havde mest brug for dem,” fortæller Darren Grover.

”VI MÅ KÆMPE VIDERE”

Den 7. januar 2020 udsendte Dermot O’Gorman, øverste direktør for WWF i Australien, en lamslående pressemeddelelse. Det kom frem, at 1,25 milliarder dyr enten var dræbt eller på anden vis påvirket af skovbrandene. 8,4 millioner hektar var brændt og ødelagt – et areal der svarer til to gange Danmarks størrelse. Darren Grover havde svært ved at tænke positivt. ”Jeg var ret modløs på det tidspunkt. Hele situationen føltes håbløs.” Han måtte minde sig selv om, hvor vigtig en opgave han og kollegerne stod med. ”Heldigvis var jeg en del af et fantastisk hold, som gjorde en kæmpe forskel for de mange dyr i nød. Det var vigtigt for mig professionelt, men i høj grad også personligt så jeg kunne kæmpe videre.

I begyndelsen af februar, efter måneders intensivt arbejde med at bekæmpe ilden, fik de dedikerede brandmænd endelig hjælp fra vejrguderne. Store mængder regn brød ud i det sydøstlige Australien og bidrog til, at flere brande kom under kontrol eller blev slukket. ”Det var ekstremt vigtigt at få brandene under kontrol, men underligt nok var arbejdet med at gendanne og genoprette land og dyrebestande kun lige begyndt.”

VI SKAL GØRE NATUREN STÆRKERE

Umiddelbart efter en af de mest ødelæggende naturbrande i Australiens historie begyndte arbejdet med at regenerere, genoprette og fremtidssikre landets natur. 17 millioner hektar natur (fire gange Danmarks størrelse) var forvandlet til forkullet ørken, og op mod tre milliarder pattedyr, fugle og krybdyr var enten dræbt eller påvirket af brandene. ”Vi havde en maraton i modvind foran os. Store ødelagte naturområder skulle bygges op igen, der var mange påvirkede dyr at tage hensyn til og yderligere et politisk arbejde for at stramme lovgivningen,” fortæller Darren Grover. ”Naturen kan komme sig på egen hånd, hvis den får fred, men for de hårdest ramte områder taler vi måske 10 til 20 år, før de er regenererede. Derfor hjalp vi naturen på vej – blandt andet ved at plante nye træer og behandle samt genudsætte dyr,” forklarer Darren Grover.

Og ifølge Jacob Fjalland, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden, er det aldrig en forgæves kamp at regenerere naturområder efter katastrofer. ”Det er enormt vigtigt, at vi bliver ved med at genoprette ødelagt natur og sikre, at natur og økosystemer er så sunde og velfungerende som muligt – også selvom der opstår nye katastrofer. Ved at beskytte og genoprette naturen sikrer vi, at den er mere modstandsdygtig over for eksempelvis tørke, temperaturstigninger og i sidste ende skovbrande.”

VI KAN STOPPE DE VOLDSOMME BRANDE

Der er sket meget de seneste 10 måneder, siden skovbrandene blev slukket. Hundredvis af vilde dyr, der har været i behandling, er løbende blevet sat ud i naturen, og tusindvis af træer plantes dagligt. Derudover investeres der i at gøre Australiens natur endnu stærkere. WWF har lanceret Regenerate Australia, det største genoprettelsesprogram i Australiens historie. Med det ambitiøse program vil WWF genoprette og booste dyreliv og levesteder, accelerere en klimavenlig overgang samt hjælpe med at fremtidssikre landet, blandt andet gennem innovative løsninger, og få beskyttet endnu mere natur. ”Det tager mange år, før Australien kommer ud af denne her krise. Men vi gør lige nu vores til, at landet kan få sin unikke natur tilbage og samtidig sikre, at lignende katastrofer ikke sker igen,” lyder det fra Darren Grover. Og der er desværre grund til at frygte fremtidige katastrofer, mener Jacob Fjalland.

”Vi kan se, at temperaturen stiger, og flere steder oplever vi massiv tørke. Dét, kombineret med menneskelige aktiviteter som afskovning, gør, at hvis der ikke bliver handlet, så kommer vi til at se flere voldsomme skovbrande i Australien såvel som i tropiske områder som Sydamerika, Afrika og Asien i fremtiden. Derfor er der lige nu akut brug for, at vi får beskyttet og investeret mere i natur og samtidig får bremset menneskelige aktiviteter som afskovning, forurening og generel overudnyttelse af naturens ressourcer,” lyder det afslutningsvis fra Jacob Fjalland.

De blev ekstra hårdt ramt

Omkring 8.400 koalaer mistede livet i brandene langs midtnordkysten af New South Wales. Udover koalaen blev arter som Kangaroo Island Smalfodspungmus og Lille Ravnekakadu også hårdt ramt. Begge arter lever på øen Kangaroo Island, hvor stort set alle levesteder brændte ned. Smalfodspungmusen er endemisk for øen, og bestanden er nu helt nede på omkring 50 individer. Akutte projekter er derfor igangsat. Vi genplanter arternes levesteder og overvåger nøje de tilbageværende dyrs evne til at tilpasse sig forholdene.

Vil du være med til at gøre en forskel for naturen og de vilde dyr? Bliv Naturvogter her.