Han startede med næsten af skære fingrene af sig selv, da han som teenager ville bygge sit eget akvarie og begyndte at skære i glas. I starten var det særligt afrikanske og sydamerikanske ferskvandsfisk, der
havde hans interesse. Han eksperimenterede med at efterligne et flodforløb i Amazonas. Det var, indtil han fik øjnene op for saltvandsakvarier.

“Det var fantastisk. Med et saltvandsakvarie kunne jeg tidoble mine arter med alt fra søstjerner, krebsdyr, koraller og de vildeste fisk,” fortæller Sune Riis Sørensen, som heldigvis har sine 10 fingre i behold, men stadig her 35 år efter nørder akvarier og saltvandskvalitet.

Nu i forskningens navn hos DTU Aqua, hvor han de seneste 16år næsten udelukkende har
beskæftiget sig med den dybt truede europæiske ål, som han måske – til nogens overraskelse – kalder både elskværdig, nysgerrig og social.

“Før jeg arbejdede med ål, havde jeg kun fiskernes udsagn om den. De sagde, at den var umulig at have med at gøre. Min erfaring er dog, at hvis du er rolig, når du løfter en ål, så er den lige så rolig. Normalt har fisk sådan et tomt blik i øjet, når de kigger på en, men ålen er anderledes.”

Ål er nysgerrige og sociale

Sune Riis har som en af de få i verden set ål parre sig i fangenskab. Ingen har endnu set fænomenet i naturen.

“Jeg kan se, at de er nysgerrige, for når vi har dem i et kar med et rør eller en slange, så går der ikke længe, før de klumper sig sammen og ligesom holder af at være tæt sammen og se nysgerrigt ud på verden. Og når de parrer sig, svømmer de, som om de kærtegner hinanden i en blid tæt dans.”

Målet med Sune Riis Sørensen og hans kollegaers forskning i DTU Aqua er at få ålelarver til at overleve i fangenskab og blive til glasål. Noget, de formoder, tager 300 til 350 dage. Han og teamet er nu godt halvvejs i missionen med 145 dage gamle larver. Men det er svært, for de små æg og siden larver er hyperfølsomme. Det kræver de helt rette forhold for at leve og udvikle sig. Forhold, som ingen præcist ved, hvad er, men som de gennem forskningsforsøg må finde svarene på.

“Vi bygger for eksempel specielle akvarier og vandsystemer og anvender molekylære teknikker til at svare på, om larverne har det godt. Larvens gener kan nemlig afsløre, hvis de mistrives.”

Lige nu fører Sune kollegaerne i kapløbet mod de andre institutter og firmaer i Europa, der arbejder indgående på det samme. Men det er ikke kun iveren efter at finde opskriften på at afholde en truet art fra at forsvinde, der driver ham:

“Jeg vil så gerne udbrede kendskabet til ålen. Folk synes, at den er klam og har en forestilling om, at den vælter sig i døde ting og lever af råddent kød. Det er langt fra sandt. Den lever hovedsageligt af levende bytte som krebsdyr, vandinsekter og fisk.”

“Jeg kunne godt tænke mig, at folk ved alt det her om ålen, for der er ikke ret mange tilbage, og vi skal gøre noget nu, hvis vi ikke skal miste den. Det er en elskværdig fisk, som også er en meget vigtig del af vores økosystem. Den bliver selv spist af større havpattedyr, men holder krebsdyr og fisk i ave og dermed også vores hav, floder og moser sunde.”

Hvad gør WWF for den kritisk truede ål?

• Vi kæmper for et total fiskeriforbud i hele EU.
• Skubber på for, at Danmark viser ansvarlighed og selv indfører et totalforbud (hvis EU ikke gør det). Vi er blandt de EU-lande, der fanger flest voksne ål.
• Skaber flere levesteder for ålen i Københavns Havn, der tilsammen gør havnen til et ålerefugium.  Her kan ålen trives og ikke må fanges.

Støt WWF’s arbejde her.