09/10/2020

5 vilde ting I kan lave i efterårsferien

Ferien er lige om hjørnet, og det er en fantastisk mulig for at komme ud og nyde naturen. Derfor får I her fem gode aktiviteter, som vi lover, vil give alle i familien røde kinder og spændende viden om natur og dyr.

 

1. Spot de vilde dyr

Det er ikke kun på savannen i Afrika, at I kan tage på safari og se store, vilde dyr.

Danmark har faktisk et rigtig godt udvalg af smukke, vilde dyr i naturen, som I kan tage ud og finde. I kan se alt fra elge til kæmpestore bisonokser, vildheste og bævere. På kortet oven over, kan I se, hvor i landet, I kan tage hen for at spotte de forskellige dyr. Så medbring de gode sko, en lækker madpakke og kom afsted.

Psst… husk, at når I møder de vilde dyr, er der et par tips, der er gode at huske. I må endelig ikke fodre dyrene, for så bliver de opsøgende. I må heller ikke klappe dem, og så skal I aldrig gå mellem et moderdyr og dets unge, så kan I få slem ballade.

 

2. Hør en havfrue fortælle

Hvem er bedre til at fortælle om livet under vand end en havfrue? Kom på bådtur sammen med WWF og Stromma, når havfruen Havdis er med på kanalrundfart. Hun vil fortælle børn og voksne, hvad der sker under vandet, og hvordan vi bedst passer på dyr, havfruer og miljøet. Turene er fredag den 16. oktober kl. 10 og kl. 11.30, og alle børn og voksne med hang til havfruer og eventyr er velkommen.

På turen kommer I også forbi vores seabins, som er flydende skraldespande. De samler alt fra madpapir til mikroplast, som er endt i vandet. Stomma og WWF arbejder sammen om at rydde op i Københavns kanaler, så vandet bliver holdt rent og havfruerne forbliver glade.

I kan finde dine billetter på billetto.dk

Copyright Stromma Danmark

 

3. Kom på oplevelse med dit PandaClub kort

Kom helt tæt på hajer, søstjerner og krabber i din efterårsferie. Den Blå Planet og Kattegatcentret har alle mulige fede efterårsaktiviteter. I kan også se de tre nye bjørneunger i Skandinavisk dyrepark, hvor I kan være med til en spændende bjørnequiz!

Og husk, at er I medlem af PandaClub, så er det hele gratis. Med medlemskabet har I adgang til en masse spændende attraktioner rundt omkring i Danmark, helt gratis!

Parkerne I får adgang til er:

  • AQUA Akvarium & Dyrepark
  • Den blå planet
  • Kattegatcentret
  • Knuthenborg Safaripark
  • Planetarium
  • Randers Regnskov
  • Ree Park Safari
  • Skandinavisk Dyrepark
  • Universe science Park

Så der er rig mulighed for at bruge ferien på at komme helt tæt på dyr og natur. Gå ind på PandaClub.dk for mere information.

Vil I også have ekstraordinær adgang til attraktionerne? Bliv PandaWarrior i dag!

 

4. Besøg de gamle træer

Ferie er ofte lig med afslapning, men vidste I, at skoven faktisk har en afstressende effekt?

Et studie viser, at kroppens kortisolniveau falder med 15,8 procent, når vi går en tur i skoven, frem for i byen.

Så har I brug for at slappe af, så tag på udflugt til den nærmeste skov. Her kan I nyde de forgrenede trækroner, der er i gang med at skifte til smukke efterårsfarver. Hvis I hellere vil ud og gå balancegang på træstammer og lede efter dyr i jorden, så kan en tur i skoven også byde på det.

WWF’s biolog, Thor, giver ideer til, hvad en tur i skoven kan byde på – se videoen og få inspiration. I videoen finder I også ud af, hvor I skal kigge for at spotte nogle spændende dyr. Det skal dog nævnes, at dværgflagermusen er gået i hi nu.

Klik her for at se videoen på TV2 Lorry

 

5. Oplev vadehavet, store som små.

Vadehavet er udpeget som verdensnaturarv, og er et af verdens største tidevandsområder. De utæmmede områder ændrer sig hele tiden, og indeholder stor diversitet i dyr og planter. Ved vadehavet kan I blandt andet møde sæler, strandkrabber og får. I har også rig mulighed for fuglekiggeri, da 10-12 millioner fugle bruger området til at yngle hver år.

Nu kan I opleve alt det med din helt egen guide lige ved hånden – med et par enkelte tryk kan I downloade appen ”Wadden Sea Explorer”, som guider dig gennem den nordfrisiske og danske del af Vadehavet. Mens I nyder den friske luft tæt på kysten, får I også en masse viden om den kultur og natur, der er i området.

På appen ligger 25 naturoplevelser, der inkluderer hyggelige, korte ture og de helt lange vandreture. Fælles for dem er, at I er garanteret en fantastisk naturoplevelse. I skal nok finde en rute, der passer til jer, lige meget om I skal på familieudflugt eller vil have pulsen helt op.