1. Vi bygger reder til albatrosser

Problem:

Albatrossen og dens habitat er særligt sensitiv over for varmere vejr. Der er et sammenfald mellem højere temperaturer og færre fødte unger i løbet af ynglesæsonen. Dertil er deres reder meget modtagelige over for voldsom nedbør og kraftig vind.

Løsning:

WWF og samarbejdspartnere bygger reder af beton og lersten på Australiens fjerntliggende Albatross Island. Fuglene har taget rederne til sig og har endda ”personliggjort” dem med mudder og blade. Fuglene, der benytter sig af rederne, har 20 procent højere yngledygtig succesrate.

2.  Færre konflikter mellem isbjørne og hvalrosser

Problem:

Bestanden af stillehavshvalrosser har været faldende siden 1980’erne, hvor isen fra Arktis begyndte at smelte. Med stadig mindre is til rådighed trækker hvalrosserne ind mod land. Det sker ofte i titusindvis langs den fjerntliggende kyst i det østlige Rusland. Opstår der panik i disse enorme grupper, ofte forårsaget af isbjørne eller mennesker, er der risiko for, at små og svage hvalrosser blive trampet ihjel.

Løsning:

WWF flytter hvalroskadavere væk fra hvalrossens yngleplads til velkendte jagtområder for isbjørne. Denne handling har medvirket til, at antallet af isbjørne og andre sultne rovdyr, der nærmer sig kysterne i hvalrossernes yngletid, er faldet med over 40 procent.

3. Mennesker og røde pandaer kan leve side om side

Problem:

Flere hundrede af verdens tilbageværende vilde, røde pandaer lever i staten Sikkim i det nordøstlige Indien. I takt med at temperaturerne stiger, bliver de røde pandaer nødt til at bevæge sig op i højtliggende skove for at tilpasse sig. Men disse områder er ikke beskyttede og er derfor under et stigende pres fra de lokale samfundsgrupper.

Løsning:

WWF arbejder for at minimere menneskers pres og tilstedeværelse i skovene i Sikkim ved at reducere faren for skovbrande og ved at fremme brugen af komfurer og bæredygtig indsamling af for eksempel træ og mad i skoven.

4. Næsehorn får et tilflugtssted

Problem:

Der er kun 645 næsehorn i Nepal. Af disse lever hele 605 af dem i Chitwan Nationalpark. Det er desværre et område, som er yderst modtagelig over for kraftig nedbør og stærke oversvømmelser. Mange af næsehornene drukner ofte, og det vurderes, at disse ekstreme vejrfænomener kommer til at forekomme oftere og i en endnu voldsommere grad.

Løsning:

WWF bygger en jordvold i parken, som skal fungere som et hævet tilflugtssted for næsehornene, når der opstår oversvømmelse.

5. Saigaantilopen får vand

Problem:

Stigende temperaturer og faldende mængder nedbør er blevet virkelighed overalt i det sydøstlige Rusland. Disse voldsomme ændringer i klimaet har været skyld i, at små søer og vandløb tør op i sommermånederne, hvilket udgør et problem for de vilde dyr, herunder den kritisk truede . Derudover optager mennesker mere og mere af området til græsningsareal. Vilde dyr og kreaturer må derfor konkurrere om begrænsede mængder vand.

Løsning:

WWF bygger brønde i Stepnoi, som er med til at øge tilgængeligheden af vand for antiloperne og dermed reducere konkurrencen om vand med kreaturer. Det har desuden medvirkende til, at krybskytteriet er faldet, fordi antiloperne tilbringer mere tid i det beskyttede område, hvor brøndene er opført.