5 spiselige invasive arter til din sommertallerken
Den danske natur er et sandt madkammer, og der er overraskende mange spiselige delikatesser, du selv kan finde og nyde. Og når det kommer til invasive arter, handler det bare om at spise løs. Det gavner nemlig både vores smagsløg og naturen.
Den danske natur er blevet invaderet af over 136 invasive arter. De er i gang med at udkonkurrere og overtage områder fra de naturligt hjemmehørende arter. For at undgå dette kan du gøre dig selv og naturen en tjeneste; tænk dem ind i din sommermadlavning. Her er fem spiselige invasive arter, du kan finde i danske sommerland.
1. Rynket rose
Rynket rose, eller hybenrose som den også bliver kaldt, blev oprindeligt indført til landets haver som prydplante fra Østasien i1800-tallet og blev første gang bemærket i forvildet tilstand i 1875. Rosen er så ekstrem effektiv til at sætte rødder, at den med stor succes aggressivt udkonkurrerer andre planter, især på de kystegne, hvor den vokser. De naturlige danske arter taber ganske enkelt kampen om pladsen! Rosenbladene kan bruges som super flot dekoration til f.eks. salater, og så har de en dejlig aromatisk duft. Fra juli af kan du også plukke hybenfrugterne, som er fyldt med vitaminer og betegnes typisk som en superfood. Faktisk er der mere C-vitamin i hyben end i citrusfrugter. Frugten er enorm alsidig og kan bruges i alt fra syltetøj til bagværk.
2. Sortmundet kutling
Sortmundet kutling beskrives som havets svar på dræbersneglen. Arten er oprindeligt fra Sortehavet og det Kaspiske Hav og er sandsynligvis kommet til Østersøen med ballastvand i skibe. Den blev fanget i Danmark for første gang i 2008, og blot to år senere eksploderede antallet og tonsvis af den invasive fisk gik i nettet under fiskeri. Du kan fange fisken i kystnære områder i de sydlige danske farvande. Den lille bundliggende fisks kød er blødt og har en meget mild fiskesmag. Det gør den især velegnet til nogle lækre fiskefrikadeller.
3. Armensk brombær
Armensk brombær stammer, som navnet antyder, oprindeligt fra Armenien. Arten er dyrket som frugtbusk i Europa siden 1800-tallet og har siden forvildet sig ud i den danske natur, første gang i 1892, og siden i det meste af landet. Når først det armenske brombær har etableret sig, fortrænger den effektivt og på få år andre planter fra voksestedet. Armensk brombær har en dejlig sødme, den flotteste dybe farve og er en sund antioxidant. Spis dem friske og solmodne eller lav måske en brombærsirup til sommerens drinks.
4. Signalkrebs
Gør ligesom vores svenske nabo og spis dig mæt i lækre og proteinrige krebs. Signalkrebs stammer oprindeligt fra det vestlige Nordamerika. Den blev i 1970’erne indført til dansk opdræt, men er senere sluppet ud i naturen. Den mere robuste og aggressive signalkrebs har lykkedes med at overhale den hjemmehørende flodkrebs, som bliver mere og mere sjælden. Signalkrebsen kan let kendes fra flodkrebsen på sine lyse pletter på klosaksene. Udover at udkonkurrere den lokale flodkrebs godt og grundigt, har signalkrebsen også store konsekvenser for vandmiljøet, da den æder store mængder af planter på sin march gennem de danske vandløb.
5. Plettet voldsnegl
Plettet voldsnegl blev oprindeligt udsat på Christianshavns Vold i slutningen af 1800-tallet på grund af dens flotte sneglehus, og fordi man kan spise den. Sneglen formerer sig ekstremt effektivt, og i dag er den godt i gang med at tygge sig igennem haver i næsten hele Danmark. Voldsneglens smag minder meget om vinbjergsnegle, som er en stor delikatesse i Frankrig. Om vinteren er den i dvale, men i sommervarmen er den aktiv igen, og det er derfor det perfekte tidspunkt at indsamle dem på. Du kan tilberede sneglene helt klassisk: kogt med hvidløg og smør. Eller du kan kaste dig ud i at prøve kræfter med voldsneglens æg, som er kendt som skovbundens kaviar og er blevet en eksklusiv delikatesse på danske Michelin-restauranter.
Velbekomme.
Bemærk: Når du går ud i det danske sommerland for at finde arter, skal det gøres med omtanke. Find gerne billeder af arterne via bøger eller internettet, så du er helt sikker. Opstår der tvivl, er det klogeste at lade dem være i naturen.
Denne artikel er bragt i juni 2023-nummeret af vores medlemsmagasin Levende Natur. Støt os fast – så lander det smukke magasin i din postkasse fire gange om året.