Den røde uakari og hjortesvinet står aldrig øverst på plakaten. For de er hverken nuttede, smukke eller søde at se på. Men der er faktisk en grund til, at du skal interesse dig for dem. De er nemlig del af en skræmmende fortælling om levesteder der forsvinder, vilde dyr der bliver handlet illegalt, og natur der presses af fødevareproduktion og klimaforandringer. Sammen med mere end 1.000.000 andre arter er de truet af udryddelse, for naturen er under massivt pres.

Den udvikling har WWF tænkt sig at stoppe. Vi mener, at der er brug for en ’New Deal for Nature and People’, hvor der er mere plads til naturen. Hvor naturen er bedre beskyttet, og hvor ingen arter uddør på grund af mennesker. Som fast støtte er du med til at bakke op om dette arbejde. For verdens nuttede dyr, men så sandelig også for de grimme.

Blyforgiftning truer den californiske kondor

Den californiske kondor vinder næppe en skønhedskonkurrence med sit skaldede, røde hoved og sorte fjerklædte krop. Det er dog ikke dens grimme udseende, der truer den. Det er de ådsler, den lever af.

Mange af ådslerne er nemlig skudt med blyholdig ammunition, og det giver den californiske kondor blyforgiftning. Faktisk i så stor stil, at blyforgiftningen er hovedårsagen til, at bestanden stadig ikke er bæredygtig, selv efter mere end 30 års omfattende bevaringsarbejde.

Den californiske kondor er med sit enorme vingefang på tre meter Nordamerikas største landbaserede fugl. Den var engang udbredt over hele det sydvestlige USA, men i 1987 var der kun seks californiske kondorer tilbage i naturen, så myndighederne indfangede de sidste vilde fugle og startede et avlsprogram.

Siden har avlsprogrammet sat rigtig mange californiske kondorer ud i naturen, men bestanden er skrøbelig. Ungerne har svært ved at overleve og mange fugle dør stadig af blyforgiftning. I 2019 blev blyholdig ammunition forbudt i Californien, så forhåbentlig går den sorte ådselæder, med det skaldet hoved, en mere tryg fremtid i møde.

Den røde uakari vil kun bo ved floden

Med dens skaldede, ildrøde hoved, minder den røde uakari måske mest af alt om en dansker, der er taget på solferie uden solcreme. Men livet er langt fra en ferie for den lille primat. Den røde uakari er nemlig uhyre kræsen med hensyn til levesteder og findes kun i et lille område af Amazonas på grænsen mellem Peru og Brasilien.

Her bor den røde uakari i Várzea-skovene, en slags vådområde, i nærheden af floderne. Så der er ikke andre steder at flytte hen, når skoven bliver fældet, og lige nøjagtig skovfældning er den helt store trussel mod den røde uakaris overlevelse. For Amazonas enorme skove er under pres.

Regnskoven fældes i stor stil for at tilfredsstille verdens voksende behov for for eksempel sojaproduktion. Soja der også bruges som foder til mange danske svin. Indtil for nyligt var kun en lille del af den røde uakaris levesteder beskyttet, men flere beskyttelser er på vej, så der er stadig håb for den lille rødhovedet primats overlevelse.

Grisetryne gør flodskildpadden attraktiv

En grisetryne gør sjældent noget godt for skønheden. Men det er netop grisetrynen, der gør flodskildpadden utrolig populær blandt samlere af eksotiske dyr. For flodskildpadden er en ener blandt ferskvandsskildpadderne med sine luffer, læderagtige skjold og sin unikke grisetryne med store næsebor.

Handlen med flodskildpadder er eksploderet siden 1990’erne, og mellem 2003 og 2013 blev der konfiskeret mere end 80.000 flodskildpadder. Cirka 90 procent af verdens flodskildpadder lever i det sydlige Ny Guinea, og det er især denne bestand, der bliver handlet i stor stil.

Køberne er ofte kinesere. Nogle gange forsyner køberne ovenikøbet lokalbefolkningen med redskaber og mindre både, så de lokale kan fange endnu flere flodskildpadder. På lidt over 20 år er arten gået fra sårbar til truet. Nu vurderer IUCN (Den Internationale Union for Naturbeskyttelse), at arten er i overhængende fare for snart at være kritisk truet. Så det ser sort ud for flodskildpadden med den særprægede grisetryne.

Frøjuice er et eftertragtet elskovsmiddel

Titicaca vandfrøen gør ikke meget væsen af sig. Den er en middelstor, grønbrun frø med store øjne, der lever i Titicacasøen på grænsen mellem Bolivia og Peru. Men ifølge lokale har Titicaca vandfrøen særlige evner. Derfor er den hovedingrediensen i en frøjuice, der primært bruges som elskovsmiddel, men efter sigende også kan kurere alt fra astma til knogleskørhed.

Gennem de seneste tre generationer er mere end 80 procent af bestanden forsvundet, og det skyldes ikke kun den populære frøjuice. I 2016 blev 10.000 Titicaca vandfrøer fundet døde i et indløb til søen. Her lå de mellem bleer, sprøjter, vandflasker og andet affald, for Titicaca vandfrøens krop optager alt forurening som en svamp.

I Peru er Titicaca vandfrøen selve symbolet for Titicaca søen, så i de senere år er Peru og Bolivia gået sammen om en massiv indsats for at rense og beskytte søen for at redde den unikke frø.

Hjortesvinet er en delikatesse

Hjortesvinet ser både bistert og krigerisk ud med sine fire store hjørnetænder, der vokser op ad kraniet på den. Men hjørnetænderne er faktisk helt ubrugelige, og hjortesvinet er ganske ufarligt, når det vandrer rundt i regnskoven på sine tynde hjorteagtige ben. Til gengæld bliver hjortesvinets fedtfattige kød betragtet som en stor delikatesse – og det gør hjortesvinet til jaget vildt blandt den indfødte, kristne befolkning på de indonesiske småøer, hvor den lever.

Hjortesvinet holder til langs regnskovens floder, hvor den roder i mudderet efter blandt andet rødder, frugter og hvirvelløse dyr, og dens levesteder er i alvorlig fare for at forsvinde. For Indonesiens regnskov bliver i stigende grad udsat for kommerciel skovhugst. På den måde minder hjortesvinets historie om mange af verdens andre truede arter. Ulovlig jagt og tab af levesteder er det altoverskyggende problem for verdens truede dyr.

Bragt første gang i WWF Verdensnaturfondens magasin Levende Natur i december 2020.