Migration i dyreriget er et fascinerende fænomen. I takt med at sæsonerne skifter spreder fisk, fugle, krybdyr, insekter og pattedyr sig mellem forskellige geografiske områder og tilbagelægger lange og til tider abnorme afstande. Drivværket er typisk føde, bedre vejrforhold eller bare stedet at formere sig. Det er for mange arter en ressourcekrævende og risikobetonet affære at forlade et levested til fordel for et andet, som i mange tilfælde ligger flere tusinde kilometer væk. Men de gør det alligevel. Arternes træk- og vandringsruter har udviklet sig over titusinder og i nogle tilfælde hundredtusinder af år. Det er med andre ord dybt forankret i deres levevis og en del af deres tilpasning til økosystemerne.

Men alt imens vi kan falde på halen over eksempelvis havternens monstrøse træk fra Nordgrønland ned til havområderne ved Antarktis, ser vi flere og flere tegn på, at tingene ikke går sin vante gang. Stigende temperaturer, ekstreme vejrforhold, skovrydning, forsuring i havene og øgede vandstande er nogle af de konsekvenser, som millioner af arter i verden skal forsøge at tilpasse sig til – især dem, som migrerer. Ifølge Thor Hjarsen, seniorbiolog og fugleekspert i WWF Verdensnaturfonden, opstår problemet især, fordi der nu er mangel på levesteder. Dyrenes udbredelse flytter sig typisk nordpå med det mildere, varmere klima. Men det er nødvendigt, at stederne er egnet som gode levesteder.

Nattergalen forsvinder

Nattergalen er en trækfugl, der yngler i Danmark, Sverige og Norge. Om efteråret trækker den sydpå til det østlige Afrika nord for Ækvator og fortsætter videre sydover med overvintring i det sydlige Afrika. Mange kender nattergalen i Danmark, ikke nødvendigvis på dens udseende, men for sin smukke sang. Men i fremtiden vil det måske gå fløjten. ”Vi kan se, at bestanden af nattergale er gået tilbage. Danmark er nattergalens sydligvestligste udbredelsesområde, så når der bliver varmere, bliver den gradvist skubbet mod nordøst og ind kommer i stedet en art, som sjovt nok hedder sydlig nattergal.” Og ifølge Thor Hjarsen går der ikke lang tid, før denne fuglerokade finder sted. ”Indenfor en 10 til 15 år kommer vi nok til at høre flere sydlige nattergale og færre almindelige nattergale,” siger Thor Hjarsen, som mener, at det er ærgerligt, hvis den almindelige nattergal forsvinder. ”Det er da lidt trist at vide, at en fugl med så smuk en sang er på vej væk fra Danmark, for erstatningen synger altså ikke lige så kønt.”

© Wild Wonders of Europe / Markus Varesvuo / WWF

Addaxantilopen går en svær tid i møde

Addaxantilopen lever i Sahara-ørkenen og har tilpasset sig et enormt varmt og tørt klima. I de varmeste perioder migrerer den typisk i grupper for bogstavelig talt at søge nye græsgange. Den migrerer sydpå mod Sahelzonen for at søge den første nedbør. Men noget tyder på, at det ændrer sig. ”Prognoser viser, at der kommer til at være længerevarende tørkeperioder i den nordafrikanske region,” fortæller Thor Hjarsen og fortsætter. ”Det kan potentielt betyde, at levestederne reduceres for græssende pattedyr.” Det er altafgørende for addaxantilopens og andre græssende pattedyrs overlevelse, at der er frodige områder, når der i forvejen er meget begrænset med vegetation i Sahara-regionen. Addaxantilopen er ifølge IUCN kritisk truet med en bestand på under 100 individer, så antilopen med de lange, snoede horn er i høj grad sårbar over for klimaforandringer.

© Michel Gunther / WWF

Monarksommerfuglen er i vanvittig tilbagegang

Monarksommerfuglen er et særegent trækfænomen. Hvert år rejser den østlige monarksommerfugl mellem 2000 og 4500 kilometer fra sit yngleområde i nordlige USA og Canada ned til de mexicanske skove, hvor den overvintrer. Men noget er gået galt. ”Det er jo crashet fuldstændigt for monarken,” fortæller Thor Hjarsen. ”Der er klimaforandringer i både dens ynglesteder og overvintringssteder, som formentlig har stor indflydelse på dens migration. Tidligere var der milliarder af sommerfugle, som kunne opleves i kæmpe klynger på træer i overvintringsområderne. Det har været et decideret trækplaster for turister i Mexico, men bestanden er gået markant tilbage. Det er ikke muligt at foretage en optælling af populationen. I stedet vurderes bestandens status på, hvor stort et skovareal de beslaglægger. I vinteren 1995-1996 beslaglagte monarksommerfuglene 45 hektar mexicansk skov. I vinteren 2020 var tallet nede på fem hektar. Det er en helt vanvittig tilbagegang,” fortæller Thor Hjarsen.

© WWF-US / Clay Bolt

Sølvhejren yngler nu i Nordjylland

Vi ser i stigende grad trækfugle i Danmark, som var relativt sjældne for 20 til 30 år siden. En af dem er sølvhejren. ”Den er virkelig interessant i denne her sammenhæng. Da jeg var ung fuglekigger for 30 år siden, så du den nærmest ikke i Danmark. Den var dybt sjælden,” fortæller Thor Hjarsen. Sølvhejren er udbredt mange steder i verden, herunder Asien, Australien og Europa, hvor de største bestande forekommer i Ungarn og Østrig og i særdeleshed Rusland og Ukraine. Sølvhejren træffes nu oftere og oftere i Danmark, specielt i sommerhalvåret. Og den har sågar udvidet meningen med sit besøg. ”Den er begyndt at yngle et sted oppe i Nordjylland, og det er første gang det sker i Danmark,” fortæller Thor Hjarsen. I Danmark har vi allerede en hejrefugl i form af fiskehejren, men ifølge Thor Hjarsen bliver der ikke kamp med fatale følger. ”De konkurrerer selvfølgelig i et eller andet omfang med vores hjemlige fiskehejrer, fordi de spiser noget af det samme, men eftersom fiskehejren ikke er truet, så det er ikke noget, som truer den. Men det ville nok have været en anden snak, hvis der var mangel på småfisk i Danmark,” siger Thor Hjarsen

© Fraida Gutovich

Tyklæbet multe er vild med Danmark

Nogle steder i Danmark er vandets gennemsnitstemperatur ved havbunden i vintermånederne allerede steget med en grad, og det er nok til, at torsk og andre fiskearter er begyndt at flytte til koldere og dermed dybere vand. Så mens nogle arter forsvinder, kommer andre til. Den tyklæbede multe eksempelvis. ”Tyklæbet multe er helt klart en af de fiskearter, som vi ser hyppigere i Danmark,” fortæller Thor Hjarsen. Den findes blandt andet i de kystnære dele af Sortehavet og Middelhavet samt i Nordøst Atlanten. Men i årenes løb er tyklæbet multe blevet en del af fiskebestanden i de danske havområder. ”Vi har over de seneste årtier i stigende grad set multerne i danske farvande, fordi den også foretrækker relativt varmt vand.” Det kan derfor forventes, at den runde og aflange fisk med den karakteristiske tykke læbe er blevet en endnu hyppigere gæst i Danmark i takt med de stigende vandtemperaturer, mens andre arter forsvinder.”