Sanglærke, ål og hugorm. Kan du forestille dig den danske natur uden disse ikoniske arter? Nej, vel? Det kan desværre blive virkelighed, hvis vi ikke får gjort mere for at beskytte deres levesteder.

De fleste af os har siden barnsben både set og hørt historier om sanglærken og skovmusen – arter, hvis eksistens har været mejslet ind i vores forestilling om, hvad dansk natur er.

I hastigt tempo er de ved at blive skrevet ud af vores fortælling. Og det er os selv, der i årtier har ført pennen ved at inddrage de vilde dyrs levesteder blandt andet til fordel for landbrug, bybebyggelse og industriskov.

Tabet af mange danske arter er ikke bare et sørgeligt vidnesbyrd om den forarmelse, dansk natur gennemgår for øjne af os med store konsekvenser for vores biodiversitet. Det er også et tab for vores fælles kulturarv og for vores identitet. For hvem er vi, og hvilket land bor vi i, når vi ikke længere skal trampe hårdt i den sandede vestjyske jord for at advare hugormen om vores ankomst – og beskytte os selv for et af dens meget sjældne angreb, hvis den føler sig truet? Eller hvis vi ikke længere hører sanglærkens sang over engen i sommerlandet? Vores vilde dyr har betydning for vores nationale selvopfattelse. Forsvinder dyrene, forsvinder en del af os selv.

RØDLISTE MED VOKSEVÆRK

Ål, hvid stork og hugorm er bare tre af de i alt 1.844 truede arter, der står på IUCNs danske rødliste, som blandt andet omfatter de plante- og dyrearter, der er uddøde, truede eller sårbare i Danmark. Udover de tre nævnte, tæller listen blandt andet også gråsæl, løgfrø og kongeørn.

I Danmark bliver arternes status vurderet af forskere cirka hvert tiende år. Men der er mange arter, der slet ikke er vurderinger af, fordi der ikke er sat penge af til det på myndighedernes budget.

Hos WWF mener vi, at rødlisten skal opdateres oftere og omfatte flere artsgrupper. Rødlisten er nemlig et af de vigtigste redskaber til at holde øje med, hvordan arterne i den danske natur har det. Og det er først, når vi har den viden, at vi for alvor kan sætte ind, beskytte arterne og genoprette deres levesteder.

Fælles for næsten alle de rødlistede arter er, at de har brug for flere, større og sammenhængende naturområder med vild natur.

Kongeørnen (Aquila chrysaetos)

Kongeørnen vil yngle i høje træer

Kongeørnen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, med kun fem til seks par, alle i Nordjylland. Den har et imponerende vingefang på mellem 180 og 230 centimeter. Kongeørnen kredser over terrænet og lever mest af pattedyr som harer og kaniner, men også hønsefugle, krager og andre mellemstore fugle. Kongeørnen tilbringer megen tid med at sidde i høje trætoppe på udkig efter byttedyr på jorden, som den styrtdykker efter og angriber. Den har brug for store sammenhængende naturområder med fred, en masse byttedyr og ådsler samt høje, gamle træer for at yngle. Alt dette er en mangelvare i den danske natur.

Eremit (Osmoderma eremita)

Eremit mangler gamle træer

Eremitten er en stor, mørk bille med en læderagtig overside. Det tager den tre år at udvikle sig fra larve til bille, hvorefter den kun lever som voksen bille i cirka en måned, hvor den parrer sig og lægger æg. Den bliver omkring tre centimeter lang og lever i gamle, hule træer – som regel i de store, flere hundrede år gamle ege- eller bøgetræer, der helst ikke skal stå for langt fra hinanden for, at billerne kan sprede sig. Eremitten er truet, fordi der er blevet færre meget gamle løvtræer i de danske skove. I dag findes eremit stort set kun i få, gamle godsskove på Midt- og Sydsjælland.

Isfugl (Alcedo atthis)

Isfugl søger gode jagtmarker

Isfuglen er en farverig lille fugl og kronjuvelen i den danske fugleverden. Den lever primært af småfisk samt vandinsekter og forskellige krebsdyr, som den fanger ved at styrtdykke fra en udsigtspost over vandet. Den dykker med stor præcision og kan tage fisk op til cirka 10 centimeter i længden. Isfuglen er afhængig af rent, klart vand i søer og vandløb med gode udsigtsposter at jage fra. Den foretrækker vådområder, hvor der er grene fra buske og træer, der rager langt ud over vandet. Arten er truet på grund af forurening og inddragelse af levesteder.

Bæver (Castor fiber)

Bæveren kæmper sig tilbage

Den er let at kende, især hvis du møder den på land. Europas største gnaver med en kampvægt på op til 35 kilo adskiller sig nemlig fra andre europæiske gnavere med sin flade, hårløse og brede hale. På grund af jagt og ødelæggelse af dens levesteder var der i begyndelsen af 1900-tallet kun ganske få bævere tilbage i hele Europa, men grundet fredning og udsætning har bestanden siden været i fremgang. I 1999 blev bæveren genudsat i Danmark, og man mener, at der er omkring 300 bævere i Danmark. Selvom antallet stiger fra år til år er bæveren stadig en truet art.

Hasselmus (Muscardinus avellanarius)

Hasselmus mangler ung skov

Navnet snyder. Hasselmusen er faktisk ikke en mus, men en syvsover og den eneste, vi har af slagsen i Danmark. Den sover som regel fem til seks måneder i vinterhalvåret, og er seks til ni centimeter lang fra snude til halespids. Du kan finde den i tæt krat og lysåben skov, som der er meget lidt tilbage af. Derfor er det vigtigt for hasselmusens overlevelse, at der kommer mere sammenhængende natur og korridorer mellem dens levesteder, så den kan sprede sig.Der findes ikke tal på hvor mange hasselmus, der findes, men den seneste status over artens levesteder viser, at man ser færre og færre hasselmus i naturen. Derfor er den endt på Den danske Rødliste.

Se, hvordan WWF Verdensnaturfonden redder natur og truede arter fire forskellige steder i Danmark.

HER KAN DU SPOTTE DYRENE (HVIS DU KIGGER MEGET GODT EFTER)

Fra Gedser til Skagen har de vilde dyr brug for fred og plads til at komme på fode igen. Her ser du 25 arter, som står på den danske Rødliste. De er enten truede nationalt eller i tilbagegang i den pågældende region.

5 ARTER I NORDJYLLAND

Kongeørn: Kritisk truet
Damflagermus: Sårbar
Ensianblåfugl: Sårbar
Tinksmed: Truet – forekommer næsten kun i Thy

5 ARTER PÅ SJÆLLAND

Eremit: Truet
Ål: Kritisk truet
Trane: Nationalt livskraftig, men lokalt sårbar på grund af forstyrrelser
Rødlig perlemorsommerfugl: Truet
Brud: Nationalt livskraftig, men lokalt sårbar på grund af forstyrrelser

5 ARTER I MIDTJYLLAND

Hvepsevåge: Næsten truet
Løvfrø: Sårbar
Skovmår: Næsten truet
Isfugl: Sårbar
Skovmus: Næsten truet

5 ARTER I HOVEDSTADEN

Bæver: Truet
Sortspætte: Sårbar
Mørk pletvinge: Sårbar
Marsvin: Nationalt livskraftig, lokalt sårbar på grund af forstyrrelser
Stor vandsalamander: Nationalt livskraftig, men lokalt sårbar på grund af mistede levesteder

5 ARTER I SYDDANMARK

Hasselmus: Truet
Snæbel: Truet
Birkemus: Sårbar
Spættet sæl: Nationalt livskraftig, men lokalt sårbar på grund af forstyrrelser
Stor kobbersneppe: Sårbar

Vil du støtte WWF Verdensnaturfondens arbejde for naturen og de vilde dyr? Bliv Naturvogter her.