22/02/2024

Levende Natur, marts 2024

I dette nummer kan du læse, hvordan turister fra hele kloden strømmer til attraktioner i Asien, hvor de får mulighed for at komme tæt på tigere. Hvad mange ikke ved, er, at der bag de tilsyneladende uskyldige øjeblikke gemmer sig en dyster bagside.

De mange tiger-farme fungerer nemlig som dække for illegal handel med tigere på tværs af en række asiatiske lande. Produkter med tigerknogler er nemlig i høj kurs blandt en ekstremt rig asiatisk overklasse. Læs med på side fem, og få et indblik i den dystre bagside ved tigerfarmene i Asien og vores arbejde for at lukke dem.

Magasinet har fået en forårsmakeover

Læseren med det skarpe blik vil se, at der er skruet lidt på Levende Natur. Vi har tilladt os at give magasinet en kærlig ‘makeover’. Et nyt design med endnu mere plads til artikler og interviews, hvor du kan dykke ned i et univers af naturbevarelse, truede dyr, vores dygtigste biologer og gode råd til, hvordan du også kan hjælpe naturen i dagligdagen.

I dette nummer får du for eksempel opskrifter og en guide til at købe bæredygtig fisk til påskebordet, og på side 40 guider vores biologer dig til, hvad du kan opleve i naturen lige nu. Vi håber, du bliver lige så glad for det nye Levende Natur, som jeg er.

Rigtig god læselyst!