Havet Kalder på din hjælp

De sidste 150 år har de danske have ændret sig i en grad, der for de fleste er skjult under overfladen. Med projektet, Havet Kalder, sætter WWF og AAGE V. JENSEN NATURFOND fokus på den tabte danske havnatur, så vi sammen kan kæmpe for at få havet tilbage, som det var engang. 

Samtidig inddrages danskerne gennem “Havkorpset”, hvor de med personlige historier, billeder og film dokumenterer havets tilstand, så vi bliver klogere på de udfordringer, vi sammen skal løse.  

Havkorpset er åbent for alle. Også for dig.

Bliv del af Havkorpset

Med projektet ’Havet Kalder’ vil vi give danskerne mulighed for at genskabe den tabte havnatur.
Derfor inviterer vi alle til at blive del af Havkorpset. Her kan du med dine personlige historier, billeder og film dokumentere havets tilstand. Med dit og andres bidrag får vi et fælles afsæt, så vi ved, hvor vi skal sætte ind for at redde vores tabte havnatur.

Sådan gør du

Gå på Instagram

Vis og beskriv, med billede eller video, en forandring, eller et problem, du har observeret i eller ved havet

Benyt hashtagget #wwfhavetkalder, når du poster din historie

Havet, WWF og AAGE V. JENSEN NATURFOND takker for din hjælp.

Faktaark

WWF har med en række faktaark samlet viden om udvalgte arter og naturtyper med særlig betydning for biodiversiteten i havet. Dyk ned i dem her, og start med “Havet som økosystem”, der giver fundamentet for at kunne arbejde videre med de andre. De ni faktaark danner tilsammen et grundforløb, der giver dine elever en overordnet forståelse af den tabte havnatur. Er du interesseret i et længere forløb, har WWF tidligere udviklet “Opdag Havet”, der giver dine elever en endnu dybere forståelse for havnaturen.

Se det her: https://undervisning.wwf.dk/opdag-havet

 

Tidslinje: Havets historie.

De sidste 150 år har de danske have ændret sig en grad, der for langt de fleste er skjult under overfladen. Dyk ned i forandringerne her, og bliv klogere på, hvordan det er gået med ålegræs, torsk, ål, hajer & rokker samt sæler.

Vælg et emneområde:
Ålegræs
Ål
Sæler
Hajer og rokker
Torsk
1920
1920
1930
1980
2019
2022
1920
Ålegræs
ET KILOMETER BREDT BÆLTE OM DANMARKS KYSTER

I starten af 1900-tallet er der 6.700 km2 ålegræsenge, der danner et kilometerbredt bælte omkring Danmarks kyster. Ålegræsengene er et vigtigt levested for mange dyr som krebsdyr, muslinger, snegle, fisk og fugle.

1930
Ålegræs
ØKOLOGISK KATASTROFE

I 1930’erne får store dele af ålegræsset sorte pletter, som breder sig på bladene, så bladene og senere rødderne dør. Den mest udbredte hypotese er, at det skyldes den aggressive slimsvamp ”eelgrass wasting disease”. Sygdommen breder sig i hele Europa, og i Danmark reduceres ålegræs fra ca. 6.700 km2 til ca. 600 km2 med store konsekvenser for de marine økosystemer. Ålegræsset kommer sig langsomt i løbet af perioden fra 1940-60.

1980
Ålegræs
LOVGIVNING OM UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER

Udledning af næringsstoffer i havet stiger til midten af 80’erne, hvor man indfører lovgivning om begrænsning. Der udledes dog stadig mange næringsstoffer i dag, som primært kommer fra landbruget. Næringsstofferne svækker lysets evne til at trænge igennem vandet, og hindrer ålegræsset i at vokse på dybder, hvor det plejede. Samtidig resulterer det i iltsvind, da en forhøjet koncentration af næringsstoffer fører til algevækst. Når algerne dør, forbruges ilt i nedbrydningsprocessen, som kan føre t

2019
Ålegræs
TRAWLBEKENDTGØRELSEN

Fiskeri med bundslæbende redskaber er hårdt mod havbunden. Ålegræs er sårbart, og når først det er fjernet fra et område, er det meget længe om at komme igen. Med vedtagelsen af Trawlbekendtgørelsen i 2019 bliver det forbudt at fiske med bundslæbende redskaber indenfor 3 sømil fra kysten samt i områder med ålegræs. Men der er mange undtagelser. For eksempel i store dele af Limfjorden, hvor der i dag trawles efter muslinger.

1922
1922
2001
2021
NU
1922
Ål
GENNEMBRUD I VORES VIDEN OM DEN MYSTISKE ÅL

Den danske havforsker, Johannes Schmidt, løser et af ålens store mysterier. Han finder ud af, at den europæiske ål yngler i Sargassohavet i farvandet mellem Bermuda og de Amerikanske Jomfruøer. Larverne føres herefter med Golfstrømmen, og den atlantiske vestenvindsdrift, til Europas kyster – en rejse på 5.000 km. Her tilbringer de det meste af deres liv, indtil de vender tilbage til Sargassohavet for at yngle.

2001
Ål
ANBEFALING OM STOP FOR FANGST OG OPDRÆT AF ÅL

I 2001 anbefaler Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) stop al fangst og opdræt af ål. En anbefaling, de siden har fastholdt. I 2007 vedtager EU en genopretningsplan for den europæiske ålebestand, og i 2008 kommer den europæiske ål på IUCN’s rødliste som kritisk truet. I 2022 er det imidlertid fortsat tilladt at fiske efter ål.

2021
Ål
GLASÅL REDUCERET MED 98 % SIDEN 1980

I 2021 estimerer man, at bestanden af unge ål (også kaldet glasål) er reduceret med 98 % siden 1980. I Nordeuropa er det særligt slemt. Her er antallet af glasål blot 0,6 % af, hvad det var i 1980. Det skyldes blandt andet fiskeri, ødelæggelse af ålens levesteder samt vandkraftværker og dambrug, der forhindrer ålen i at vandre op ad vandløbene til levestederne. Alligevel bliver der i dag fanget ca. 200 ton ål om året kommercielt og 100 ton om året rekreativt i Danmark.

1889
1889
1970
2020
2022
1889
Sæler
NATIONAL BEKÆMPELSE AF GRÅSÆLER

I perioden 1889-1927 igangsætter man i Danmark et stort sælbekæmpelsesprogram. Årsagen er, at sælerne tager de fisk, der går i fiskernes redskaber. Den danske regering og Danmarks Fiskeriorganisation støtter nedslagtningsprogrammet ved at levere billige eller gratis rifler og ammunition til fiskere og jægere. Der udbetales desuden dusører for dræbte sæler og store præmier til de mest effektive jægere. Man skønner, at der i begyndelsen af århundredet

1970
Sæler
MEGET FÅ SÆLER TILBAGE I DANMARK

Hvor man i starten af århundredet skønner, at der er 100.000 gråsæler alene i Østersøen, anslår man, efter en optælling i 1970, at det samlede antal er nede på 1500-3000 spættede sæler. Og gråsælen er stort set forsvundet i danske farvande. Efter fredningen af gråsælen i 1967, og spættet sæl i 1976, vokser bestandene igen. Og i dag skønner man, at der er ca. 40.000 gråsæler i hele Østersøen og 20.000 spættede sæler i de danske farvande.

2020
Sæler
REGULERING AF PROBLEMSÆLER

Både gråsæler og spættede sæler er beskyttede af EU’s Habitatdirektiv. Dog gives der i 2020 tilladelse til at regulere ‘problemsæler’, der beskadiger fangster i nettene eller svømmer op i åer. Én gang om året kan man søge om tilladelse til at regulere 5-10 sæler.

1900
1900
1970
2019
2022
1900
Hajer og rokker
ROKKER og HAJER ER MEGET ALMINDELIGE

Sildehajen, sømrokken og rokkearterne, tærbe og skade, er alle særdeles udbredte mange steder i Danmark. Skader er så store og almindelige, at det bliver fortalt, at man bruger tørrede skader som køreunderlag på klitterne.

1970
Hajer og rokker
FISKERI EFTER ROKKER OG HAJER ER IKKE LÆNGERE RENTABELT

Før anden verdenskrig var der skadefiskeri i Nordsøen. Men fangsten af skader falder drastisk i perioden fra midten af 1960'erne til 2008. Pighajen er ligeledes udsat for et målrettet fiskeri i Nordsøen og går også stærkt tilbage. Det samme gælder sildehajsfiskeri, hvor fangsterne i løbet af få år falder fra 2.000 tons til 600 tons i 1955. Omkring 1970 opgiver de fleste danske fiskere rokker og hajer, da fangsterne er blevet for

2019
Hajer og rokker
FLERE HAJ- OG ROKKEARTER ERKLÆRET KRITISK TRUEDE

I 2019 inkluderes en række saltvandsfisk for første gang på den danske rødliste over truede arter. Pighaj og sildehaj erklæres ‘truede af udryddelse’, og dværgskade regnes for ‘regionalt uddød’. Flere rokke- og hajarter, som ikke er på listen, er stort set også forsvundet. Ikke overraskende, da rokker og hajer vokser meget langsomt og kønsmodnes sent og derfor ikke når at yngle, før de bliver fanget.

1845
1845
1993
2019
2022
1845
Torsk
TORSKEN ER EN AF DE MEST ALMINDELIGE ARTER

TORSKEN ER EN AF DE MEST ALMINDELIGE ARTER
Zoologen Henrik Krøyer beskriver i 1845 torsken som en af de mest almindelige arter i de danske farvande. Den lever både langt fra og tæt på kysten. Og da den også tåler meget lave saltholdigheder, lever den også langt inde i mange af de danske fjorde. Mange steder er der så mange torsk, at den er en nøgleart i økosystemet. Torsken får lov til at leve længe og vokser sig meget stor.

1993
Torsk
ICES ANBEFALER FULDT STOP FOR TORSKEFISKERIET I DELE AF ØSTERSØEN

Tidligere var torsken en af de mest udbredte fiskearter i Danmark. Men overfiskeri, forringelse af levesteder med mere, fører til et dramatisk fald i torskebestandene. I 1993 anbefaler Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) fuldt stop for torskefiskeri i den østlige del af Østersøen. Men anbefalingen bliver ikke fulgt. Først i 2019 lukker EU-Kommissionen helt for torskefiskeri i området. I dag er bestanden i den østl

2019
Torsk
TORSKEFISKERI I KATTEGAT OVERVÅGES MED KAMERA

Torskebestanden i Kattegat er i 2002 faldet så drastisk, at Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler en nul-kvote. Men torsk er en uundgåelig bifangst ved jomfruhummer-fiskeriet. For ikke at lukke dette fiskeri helt beslutter man derfor at tillade en vis mængde torsk som bifangst. Men i 2019 står det så dårligt til med Kattegat-torsken, at politikerne indfører kameraovervågning af jomfruhummer-fiskerne for at sikre, at loftet på

Havet kalder på handling

Hver dag dokumenterer Havkorpset flittigt havets tilstand på Instagram, så vi alle kan blive klogere og sammen kæmpe for at få vores tabte havnatur tilbage. Dyk ned i historierne fra havet her.

 

Der findes en poetisk og forunderlig verden under havet. I #gallerivand laver vi autentiske undervandsfotografier hvor billederne er taget over og under havet i samme optagelse.
Billedet er signeret og trykt i max 5 eksemplarer på mat aluminium 72 x 90 cm.
Fotograf #larsnedergaard
#art #artgallery #kunst #kunstfotografi #fotografi #photography #overstandard #undervandsfotografering #underwaterphotography #ethavafoplevelser #wwfhavetkalder #havetoverogunder #northsea #nordvestjylland #visitnordvestkysten #visitloenstrup #loenstrup #visitdenmark #bobedre #euroman #madogbolig #designerstuen #decortips #kunsttilvæggen #hansVISUELLEVERDEN
...

26 2

Det er ikke kun vinterbadning, der giver kuldegysninger 😲

Sæsonen er i fuld gang ❄ Vinterbadning er en forfriskende og oplivende aktivitet. Men det, der i virkeligheden burde give os kuldegysninger, er billeder som dette. En havbund uden liv.

Torsken i Danmark er mange steder helt forsvundet. Det samme gælder vores CO2-superhelt, ålegræsset, der kan optage C02 30 gange hurtigere end tropisk regnskov. Det er skidt for dyrelivet og skidt for vores klimakamp.

Men du kan gøre noget ved problemerne. Bliv en del af WWF’s Havkorps.
Se hvordan via link i bio 💡

#wwfdk #wwf #WWFHavetKalder
...

99 0

Vi overvejer, om vi skal tage dette billede med på påskeudstilling.

#gallerivand, #lønstrup, #lønstrupstrand, #saltvandsbilleder, #larsnedergaard, #visitlønstrup, #visitnordvestkysten, #saltysoul, #grøntvand, #greenwater, #wwfhavetkalder #ethavafoplevelser, #vandmanden, #havetoverogunder, #boligmagasinet #bobedre #kunsttilvæggen, #fotokunst, #lighthouse, gallerivand
...

53 4

Ålegræssets voldsomme tilbagegang 😨

I begyndelsen af 1900-tallet var der 6.700 km2 ålegræsenge, der dannede et kilometerbredt bælte omkring Danmarks kyster. Det svarer næsten til størrelsen på Sjælland.

Men sygdom, forurening og fiskeri har fået ålegræsengene til at svinde mærkbart ind. Så meget, at der i dag kun er 600 km2 tilbage. Det er et stort problem.

Ålegræsengene er nemlig et vigtigt levested for blandt andre krebsdyr, muslinger, snegle, fisk og fugle. Og derudover er ålegræs en klimasuperhelt, der optager C02 35 gange hurtigere end regnskoven.

Hjælp os i kampen for mere ålegræs og en rigere biodiversitet i de danske have.

Læs mere om projektet Havet Kalder via link i bio 💡

#WWFHavetKalder #wwfdk #wwf
...

83 1

Det er ikke lige til at se ved første øjekast... 👀

Men under overfladen er de danske have, mange steder, en (våd) ørken. Tømt for fisk. Tømt for planter. Tømt for liv 💀

Derfor har havet brug for vores alles hjælp 💙 Og du kan gøre dit. Bliv del af vores havkorps - så er du med til at gøre os alle klogere på havet, så vi sammen kan få det på ret kurs igen.

Læs mere om havkorpset via link i bio 💡

#wwfdk #wwf #WWFHavetKalder #HavetKalder
...

58 0

Fællesdans hvor den fælles rytme skabes af bølgerne og lysets flimren af solens refleksioner i overfladen.

#gallerivand, #lønstrup, #lønstrupstrand, #saltvandsbilleder, #larsnedergaard, #visitlønstrup, #visitnordvestkysten, #saltysoul, #grøntvand, #greenwater, #ethavafoplevelser, #vandmanden, #havetoverogunder, #boligmagasinet #bobedre #kunsttilvæggen, #fotokunst, #wakeupandpuke, #artistsagainstseawaste, #wwfhavetkalder gallerivand
...

45 2

I dag havde vi fint besøg af Mejrup Skole som samlede affald og vi fik en god snak om affald i naturen samt recycling. De seje elever samlede 51,5 kg sammen på en halv time…sejt!

I morgen er der igen strandrensning med esmark.de og skolebesøg - Vi glæder os 💪🏼😊🌊😊

Vi ses på stranden.
.
-
.
Today we had a school visiting and played beach bingo and had some good talks about litter in nature, ocean plastic and the importance of recycling. They gathered 51.5 kg of trash in half an hour - awesome 💪🏼

Tomorrow we have our wednesday cleanup with esmark.de and another school visit - We are looking very much forward to it.

See you on the beach.
.
.
.
.
.
#omhu #omhu_hvidesande #vesterhavet #hvidesande #hvidesandedk #oplevvesterhavet #havplast #genbrug #recycling #beachcleanup #renstrand #omhuhvidesande #recycle #upcycle #oceanplastic #nordsee #nordseeliebe #meeresliebe #oceanlove #sdg14 #wwfhavetkalder #school
...

56 2

Havet Kalder på viden

Megafon har hjulpet os med at lave en analyse, der kortlægger havets betydning for danskerne. Gå på opdagelse i resultaterne herunder, og bliv klogere på danskernes syn på havets tilstand, og den værdi, som vi tillægger havet. Du kan se hele analysen her.

For 96% af danskerne er det vigtigt, at dansk havnatur har det godt.

For 96% af danskerne er det vigtigt, at dansk havnatur har det godt.

En sund havnatur er vigtig for os danskere. Både af hensyn til naturen selv, men også så vi selv kan bruge havet. Det betyder noget for os, at vi kan spise fisk, bade i havet, og at der er fisk til fremtidige generationer. Forurening bekymrer os, og det har stor betydning for os, at de truede arter beskyttes.

49% af danskerne mener, det skal være forbudt at fiske i store dele af de danske farvande.

49% af danskerne mener, det skal være forbudt at fiske i store dele af de danske farvande.

Og blandt dem med tilstrækkelig viden om erhvervsfiskeri er der markant tilslutning til at begrænse erhvervsfiskeri i 60% af de danske farvande. Næsten halvdelen af de adspurgte har dog ikke nok viden til at kunne tage stilling til emnet.  

81% af danskerne går ind for maritime nationalparker.

81% af danskerne går ind for maritime nationalparker.

Hele otte ud af 10 adspurgte støtter op om regeringens beslutning om at anlægge nationalparker i havene. Kun 4% er enten negative eller meget negative overfor beslutningen. Og hele 62% mener, at vi generelt skal gøre mere for at beskytte dansk havnatur. 

58% af danskerne spiser fisk en eller flere gange om ugen.

58% af danskerne spiser fisk en eller flere gange om ugen.

Generelt vil danskerne gerne spise fisk. Over halvdelen svarer, at de spiser fisk en eller flere gange om ugen. Men næsten halvdelen ved ikke, om den fisk, de spiser, er bæredygtigt fanget. 37% foretrækker at købe bæredygtigt fanget fisk, men mangler viden om, hvordan de gør det. 

90% af danskerne ved ikke, hvor drastisk antallet af unge ål er faldet.

90% af danskerne ved ikke, hvor drastisk antallet af unge ål er faldet.

Danskerne undervurderer det faktiske fald i antallet af unge ål ved de danske kyster. 23% tror, at faldet er50-74%. Kun 16% ved, at det rigtige tal er 90%. Konfronteret med sandheden går 65% ind for handling, der beskytter den truede ål. 

84% af danskerne støtter op om beskyttelsen af dansk havnatur.

84% af danskerne støtter op om beskyttelsen af dansk havnatur.

WWF har en række forslag til forbedring af havnaturen, som der blandt de adspurgte er bred opbakning til. Cirka 68% går f.eks. ind for et forslag om at begrænse naturskadeligt bundtrawl og skabe bedre forhold for naturskånsomt fiskeri.

Havet Kalder

Danmark er en havnation, omgivet af mere end 8.750 kilometer kyst. Hvor end vi er, har vi ikke mere and 50 kilometer til vandet. Og gennem århundreder har vi skabt en kultur omkring livet ved havet, som vi bruger til alt fra en dukkert til dykning, fiskeri eller surfing.  

Men når det kommer til havets tilstand, er sandheden for de fleste ukendt. Generation efter generation har vi gradvist vænnet os til en dårligere udgave af vores engang sprudlende havnatur. Nogle forandringer er sket så langsomt, at vi ikke har lagt mærke til dem. På den måde får hver ny generation sin egen målestok for, hvornår havets tilstand er normal. Og den kan ofte være utroligt ringe sammenlignet med tilstanden for blot en generation siden. 

Men hvordan står det til lige nu? Lad os tage en dyb indånding og et dyk til bunden. Her bliver vi alt for ofte mødt af en våd ørken: Det grønne ålegræs, der for hundrede år siden dækkede store dele af havbunden, er mange steder helt væk. Det samme er størstedelen af fiskene. Havet kalder på handling nu!   

Havet kalder på samarbejde

Med projektet, Havet Kalder, sætter WWF og AAGE V. JENSEN NATURFOND fokus på den danske havnatur og de konsekvenser, det har for det marine økosystem og os mennesker, hvis den går tabt.  

Projektet løber fra 2021 til 2023. Danskerne inddrages i projektet ved at levere dokumentation om havet, der bliver brugt til at kortlægge dets udfordringer.  

Alt sammen med det formål at højne danskernes bevidsthed om havet, så vi sammen kan genvinde vores tabte havnatur.  

Havet Kalder.  

Mere viden. Større håb for dansk havnatur.