Store sammenhængende naturområder, hvor naturen kan få lov at være vild, og biodiversiteten igen kan få lov at vinde frem. Det er, hvad vi kan se frem imod med Regeringens lancering af biodiversitetspakken i december sidste år og lovning på i alt 15 naturnationalparker.

”Det er et stort positivt skridt for dansk natur. Natur- og biodiversitetspakken kommer til at gøre en forskel for de truede danske arter og de sårbare naturtyper, og samtidig får danskerne adgang til mere vild natur og flere store naturoplevelser,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Han håber, at Regeringen også vil følge WWF’s anbefalinger om at lytte til forskerne, når det gælder placeringen af de nye naturnationalparker – for det er absolut ikke ligegyldigt, hvor naturnationalparkerne bliver placeret.

”Regeringen har lyttet til vores anbefalinger om at udlægge et større areal til urørt skov samt etablere store, sammenhængende naturområder med græssende dyr. Nu opfordrer vi til at gøre udvælgelsen af arealerne for de nye naturnationalparker videns- og forskningsbaseret. De skal lægges dér, hvor forskerne siger, vi har den mest værdifulde natur, det største potentiale for naturgenopretning, og hvor vi kan give danskerne nogle kæmpe naturoplevelser,” siger Bo Øksnebjerg.

Glem ikke havet

Havet er desværre kun tænkt ind i natur- og biodiversitetspakken i mindre grad. Derfor foreslår WWF Verdensnaturfonden, at der i tillæg til de 15 naturnationalparker på land etableres mindst to til vands. Disse kan med fordel være det meget biodiversitetsrige Øresund og Lillebælt, som allerede er udlagt som Natura 2000, men hvor beskyttelsen bør skærpes. Det kræver dog yderligere politisk beslutning samt planlægning og skabelse af en nyt lovgrundlag.

”Danmark skal også have en havplan med fredede områder, hvor dyrelivet kan udvikle sig ligesom i skovene, så vores børn er sikret fed havnatur og fisk på bordet i 2030,” siger Bo Øksnebjerg.

Hvor skal de nye naturnationalparker placeres?

På baggrund af den forskningsbaserede viden, der på nuværende tidspunkt er tilgængeligt, har WWF Verdensnaturfonden listet en række udvælgelseskriterier, der skal sikre, at de nye naturnationalparker giver mest natur og biodiversitet for pengene. De har identificeret 15 områder på land, som har potentiale til at blive en af de 13 nye naturnationalparker.

• Ifølge WWF Verdensnaturfonden bør Hanstholm Vildtreservat med 5.700 hektar blive den største nye naturnationalpark, mens Filsø og Kærgård Klitplantage på 5.600 hektar og Skagens Odde på 3.400 hektar bliver hhv. den anden og tredjestørste.
• Populære Almindingen på Bornholm på 2.400 hektar og Mols Bjerge på 930 hektar bør også udpeges til nye naturnationalparker, mens Bidstrup Skovene på Midtsjælland med 630 hektar bliver den mindste.
• Desuden bør Hammermølle skov og Teglstrup hegn på 680 hektar, Melby Overdrev og Tisvildehegn på 2.015 hektar, Harrild Hede på 930 hektar, Hindemade og Pamhule Skov på 730 hektar, Læsø på 1.150 hektar, Rold Skov og Rebild Bakker på 830 hektar, Skjern Å på 2.900 hektar og Tranum på 3.000 hektar udpeges til naturnationalparker. Vestamager på 2.000 hektar, klos op ad København, er endda allerede indhegnet og vil kunne medtages stort set uden ekstra omkostninger.
• Fussingø på 840 hektar og Gribskov på 1.100 hektar er allerede udpeget til naturnationalparker.

WWF Verdensnaturfondens udvælgelseskriterier for naturnationalparker

1. Det skal være så store og sammenhængende naturområder som muligt, hvor naturlig dynamik sikres og genetableres.
2. Naturnationalparkerne skal allerede nu indeholde sårbar, truede og sjældne arter og naturtyper. Dvs. have en høj bioscore samt have potentiale for vildere, selvforvaltende natur.
3. Forvaltningen af naturnationalparkerne skal kunne opfylde kriterierne for nationalparker (kategori II) fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN, og naturnationalparkerne skal på sigt også kunne opfylde EU’s betingelser for ”strengt beskyttede naturområder”.
4. Naturnationalparkerne skal have potentiale som ”flagskibe” for naturformidling, uddannelse og ikke mindst friluftsliv.
5. Naturen genoprettes og ekstensiv helårsgræsning gennemføres med for eksempel hårdføre racer af køer og heste. Dertil kan der i visse egnede områder udsættes europæisk bison (visent), elg og vildsvin.
6. I naturnationalparkerne indføres stop for ressourceudnyttelse som fiskeri, jagt, landbrug, honningproduktion m.m. svarende til de kommende kriterier i EU’s biodiversitetsstrategi samt IUCNs kategori II.
7. På kort sigt skal det sikres, at nye forpagtninger og græsningsaftaler på Naturstyrelsens arealer omfattet af dette forslag ikke er i modstrid med de politiske ønsker om ekstensiv helårsgræsning. Samtidig må eksisterende aftaler, der modarbejder dette, afvikles hurtigst muligt.

Loven skal revideres

Naturnationalparkernes formål er at styrke natur og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af store sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan udsættes store planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion. For at muliggøre dette må en række love revideres.

I den forbindelse har der været en offentlig høring af lovforslaget, hvor WWF Verdensnaturfondens bakker op om målsætningerne men også peger på en række mangler i det nuværende lovforslag, der skal muliggøre naturnationalparkerne i praksis. Det gælder bl.a.:

– Inddragelse af forskningsbaseret rådgivning må inkluderes i lovforslaget

– Lovrevisionen må også omfatte kommuners og naturbevarende fondes arealer

– Loven mangler helt marine naturnationalparker!

Se høringsforslaget her

For henvendelse til WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Bo Øksnebjerg, kontakt pressechef Kasper Kankelborg, 26 13 57 71, kasper.kankelborg@wwf.dk.