Der er al mulig grund til at kigge inden for vores egne grænser, når ferien skal planlægges. Strand, hav og storslåede naturoplevelser findes nemlig ikke kun under fjerne og eksotiske himmelstrøg, som du kan nå med fly. Danmark rummer faktisk det hele.

“Vi har en tendens til at glemme al den fantastiske natur, som Danmark har, fordi vi ikke har så meget af den. Men vi skal huske den danske natur, og vi skal ikke mindst huske at opleve den, mærke den, dufte den og røre den. Når vi gør det, er vi nemlig mere bevidste om naturen og passer bedre på den. Og det har dansk natur virkelig brug for,” siger Anne-Kristine Sverdrup, der er seniorspecialist i WWF Verdensnaturfonden.

Selv holder Anne-Kristine Sverdrup ferie på Samsø hvert eneste år. Det vender vi tilbage til.

En natur præget af havet

Intet sted i Danmark er der mere end 50 kilometer til havet, og med mere end 8.500 kilometer kystlinje er den danske natur i høj grad præget af hav. Står sommeren på badeferie er det derfor oplagt at blive i Danmark, der både rummer over 100 meter brede strande ved Vesterhavet og små, skjulte klippestrande på Bornholm.

Men havet byder på andet end hvide sandstrande. Havet skaber nemlig grobund for helt unik natur, vindblæste skove og paradis for fugle.

Foruden havet er det danske landskab også i høj grad formet af istiden. Det ses for eksempel i det Sydfynske Øhav, der for nylig blev optaget som Unesco Global Geopark, på Anholt eller på Samsø. Istiden har skabt unikke landskaber, hvor man kan nyde udsynet over den smukke natur og de vuggende bølger omkring Danmarks mange øer.

Vi har spurgt fem eksperter på hver deres naturområde om at guide os til nogle af de helt særlige naturoplevelser, som Danmark har at byde på.

Kom med os rundt i Danmark og rigtig god tur (og husk, alle naturområderne kan opleves hele året rundt)!

Besøg sælparadiset på Anholt

Midt i Kattegat ligger Anholt, en af Danmarks mest isolerede øer med kun 150 faste beboere. Mennesker fylder med andre ord ikke meget på øen, til gengæld har naturen masser af plads.

Én af øens faste beboere er Morten Abildstrøm, der arbejder med naturpleje og er opsynsmand på sælreservatet ‘Totten’. Og han er ikke i tvivl om, hvorfor du skal tage den lange rejse til Anholt:

“Hvis du vil have fred og ro, og vil du et sted hen, hvor der ikke sker en skid, så skal du tage til Anholt,” siger Morten Abildstrøm.

Størstedelen af Anholts areal er dækket af Nordeuropas største lavhede – også kendt som Ørkenen. Det specielle tilnavn skyldes, at der ud fra danske standarder kun falder en ret lille mængde regn, mens der til gengæld er meget solrigt. Ørkenens planteliv afspejler derfor de særlige livsbetingelser, og her kan du se planter som sandhjælme, marehalm og adskillige arter af lyngplanter. I lavninger, hvor vandet samler sig, vokser der spiselige planter som tranebær, mosebølle og pors. Du må gerne plukke bærrene til eget brug, og porse kan du for eksempel bruge i snaps.

Sælernes paradis

Måske har du bemærket, at Anholt har form som en sæl? Øen er da også et sandt paradis for sæler! På spidsen af Anholt finder du sælreservatet, der er et fredet område. Om sommeren kan der opholde sig op mod 1.000 sæler i reservatet. Det er ikke ualmindeligt at se sælunger ligge alene på stranden, men bare rolig, de er ikke blevet forladt. Spættet sæl kan ikke dige i vand, så mens moderen er i havet for at finde føde, venter sælungen på stranden.

Gåturen til sælreservatet er på ti kilometer og går gennem Ørkenen. Pak en stor madpakke og masser af vand, og gå afsted! Du skal ikke være bange for at fare vild, for øen er ikke større, end at du altid kan finde kysten.

Et særligt tip:  I ‘Sælspotten’ ved grænsen til sælreservatet findes en kikkert, som er til fri afbenyttelse. Hvis du er heldig, kan du sågar opleve en sælfødsel. Spættet sæl føder unger fra slut maj til start juli. Husk at respektere dyrene og holde god afstand.

Se havørnen spise morgenmad ved Vadehavet

Naturen er foranderlig, og det opleves på helt nært hold i Vadehavet. Her kan man nemlig med det blotte øje se forandringen flere gange i døgnet, når vandstanden stiger og falder i Danmarks største tidevandsområde. Når vandstanden falder, blotlægges havbunden. Det skaber grobund for en enorm algeproduktion, og det er bunddyrene vilde med. Der er så mange hjertemuslinger i sandbunden, at man kan mærke dem under fødderne.

“For børnefamilien er det et fantastisk hav, fordi der er så meget liv og ingen fare på færde på grund af det lave vand. Man kan blandt andet fange og se muslinger, krabber og fladfisk i vandet,” fortæller Klaus Melbye. Han er direktør for Vadehavscentret og naturvejleder gennem 32 år.

Vadehavet er kendt for sine trækfugle. To gange om året er der seks til syv millioner fugle i området, hvor de opholder sig i træktiden, der varer fra marts til maj og igen fra august til oktober.

Et særligt tip: Da Klaus Melbye var knægt, var der næsten ingen havørne i Danmark. I dag er der omkring 100 havørne i Vadehavet, og hvis du tror, de kun spiser fisk til morgenmad, så kan du godt tro om igen… “Om sommeren kan man tage på en sælsafari og opleve havørnene spise sælhvalpe, der ligger på stranden. Havørnene flyver ud hver morgen og napper en sæl til morgenmad,” fortæller Klaus Melbye. Velbekomme.

Det sydfynske øhav byder på sjældne fugle og blomster

Det Sydfynske Øhav er et stort, alsidigt og fantastisk naturområde, der for nylig er blevet udpeget til Unesco Global Geopark. Uden for Svendborg findes et istidslandskab, der aldrig har været opdyrket eller forstyrret.

Lene Sanderhoff er naturvejleder i området, og hun holder særligt af stedet, der kaldes Rødme Svinehaver. Her blomstrer fantastiske og fascinerende planter. Som det eneste sted på Fyn kan man her se guldblomme, der blomstrer i juni måned. Her vokser også bakkegøgelilje og skovgøgelilje, begge danske orkidéer, der er fredet og derfor ikke må plukkes.

I det sydfynske øhav findes et væld af fugle. For eksempel kan man i sommerhalvåret se rødrygget tornskade, der har en ret særpræget metode til at opbevare sin føde. “Fuglen er glad for humlebier og større insekter. Den spidder dem på en tjørnebusk, så den har et helt lager af mad,” fortæller Lene Sanderhoff.

Kommer man til området Bøjden Nor i vinterhalvåret, kan man se troldænder, der overvintrer i tusindvis.

Et særligt tip: Klokkefrøen er at finde på flere af øerne i det Sydfynske Øhav. De findes for eksempel på Avernakø, fortæller Lene Sanderhoff, og her kan man høre deres særlige kvækken, der lyder som kirkeklokker.

Besøg troldeskoven i Tisvilde Hegn

“I Tisvilde Hegn er skov blandet med lysåbne arealer og hede. Her vokser løv- og nåletræer sammen med skovfyr. Til sammen giver det en helt særlig artsrigdom i området,” fortæller Ditte Olrik, der er biolog hos Naturstyrelsen.

Som det eneste sted i statsskovene finder man her det lille insekt Allandrus undulatus – en bille på omtrent tre millimeter. Dens ringe størrelse gør den naturligvis svær at spotte, men så er det godt, at du i stedet kan kigge efter rødrygget tornskade, natravn eller sortstrubet bynkefugl, hvilke blot er nogle af de mange spændende fuglearter, du kan finde i området.

I Bøllejungen er der særligt artsrigt, og i området, der er kendetegnet ved vekslende skovdække, hede og vand, kan man opleve et væld af salamandre og guldsmede.

Et særligt tip: “Bedst kendt er Tisvilde Hegn nok for Troldeskoven – en samling træer, der befinder sig helt ud mod nordkysten. Træernes særprægede og troldelignende udseende har givet området sit tilnavn,” fortæller Ditte Olrik. “Man mener faktisk, at Troldeskoven ser ud, som den gør, fordi den er blevet påvirket af det svære klima med salt, vejr og vind, og det har gjort den ekstra modtagelig for helt særlige arter af svampe og insekter,” siger biologen. Hvis vejret er til det, kan du nyde en strandtur lige neden for skoven, når skovturen er slut.

Nordby Bakker sender jer tilbage til vikingetiden

Nordby Bakker på Samsø er et fantastisk istidslandskab, der i dag er fredet. Her veksler landskabet mellem højder og dale, som blev skabt for titusinder af år siden. I dag er området fantastisk at vandre i, og så knytter sig et væld af eventyr og sagn til områdets mange løjerlige stednavne. Du kan blandt andet bestige Samsøs højeste punkt Ballebjerg eller dykke ned i Troldehullet eller Troldkonedalen.

WWF Verdensnaturfondens seniorspecialist i dansk natur, Anne-Kristine Sverdrup, besøger ofte Samsø og Nordby Bakker, og Møgelskår er blandt hendes yndlingsnaturlokaliteter i Danmark. Hun kommer ofte i Nordby, der blev grundlagt i vikingetiden. Her nyder hun den spektakulære natur og udsynet over havet. Fra toppen af bakkerne kan man nemlig spejde ud over Kattegat og blandt andet se Tunø.

“Det er imponerende at gå tur i det enorme område og nyde naturen, udsigten over havet og føle sig som en meget lille prik i historien og ikke mindst i naturen,” siger Anne-Kristine Sverdrup.

I bakkerne vokser mange sjældne planter som bakkenellike, gul evighedsblomst og hjorterod. I juni og juli kan man være heldig at spotte sommerfuglen sortåret hvidvinge, der er en af mange sommerfuglearter i bakkerne.

Et særligt tip: Nordby Bakker er græsset af en helt særlig fårerace, der har rødder mere end tusinde år tilbage i tiden. “Gutefår er en helt særlig race, som minder meget om vikingetidens får. De er meget hårdføre, og det er ikke ualmindeligt at se dem drikke saltvand,” fortæller Anne-Kristine Sverdrup. Fårene er fredelige og ufarlige, men respektér dyrene, og hold afstand.