Jeg har iklædt mig praktiske sko og behageligt tøj, og over skulderen hænger min yogamåtte. Jeg skal hverken til spinning eller crossfit. Jeg skal derimod skovbade for første gang i mit liv.

Skovbad skulle efter sigende blandt andet sænke blodtrykket, forbedre hukommelse og koncentration, lindre stress og angst samt forbedre søvn og energi. Kort sagt: Være sundt.

Det er en flere hundrede år gammel japansk tradition, der af japanerne kaldes shinrin-yoku. Traditionen har de seneste år spredt sig i både ind- og udland i takt med, at vi bliver mere og mere bevidste om både vores fysiske og mentale helbred. I Tilst ved Aarhus og ved Himmelev uden for Roskilde har vi i Danmark endda fået skove dedikeret til skovbad. Med andre ord skovområder, hvor man kan bade i naturens sanseindtryk: bladenes rislen, fuglenes sang og træernes dufte.

Den tendens er kommet for at blive og vil vokse, mener læge og sundhedskorrespondent Peter Qvortrup-Geisling.

“De yngre generationer vil ud i Danmark, ud i yderområderne, hvor de har naturen tæt på, tid med hinanden, og tempoet er lavere. Jeg tror, vi kommer til at se en stille revolution, hvor vi vender mere tilbage til det, vi er skabt til,” siger han.

“Politikerne vil selvfølgelig hyle over det, for hvad så med forretningen Danmark? Men de nye årgange har altså fat i den lange ende.”

Vi er skabt til naturen

Vores stenalderforfædre vågnede med solen, søgte føde i de tilgængelige planter og dyr og måtte følge naturens uforudsigelige rytme i dagligdagen. Den DNA har ikke ændret sig i tusindvis af år, og ifølge Peter Qvortrup-Geisling er en dyb afhængighed af og forbundethed med naturen indkodet i vores gener. Men den afhængighed er blevet brudt, forklarer han.

“Vi mennesker er skabt til at være i naturen. Det ligger simpelthen dybt i vores DNA, men vi er kommet for langt væk fra den DNA. De fleste danskeres dagligdag er i skoleklasser med 25 børn eller i storrumskontorer, men det er vi slet ikke bygget til.”

Læs guiden: 7 tips til at benytte dig af naturens egen medicin

Det moderne menneske anno 2025 kan forsøge at erstatte naturens tilstedeværelse med lysskærme, halvårlige sanketure og hoppen i vandpytter, men de kan ikke erstatte naturen selv.

“Naturen er det modsatte af optimering, effektivitet, arbejdsrutiner, omstillingsparathed og alt det skrammel.”

Naturen på recept

Mindre stress, øget mental velvære og bedre helbred. Det er blot nogle af de fordele, der er forbundet med at opholde sig i naturen. Forskning viser, at naturen mindsker risikoen for en række sygdomme som angst, depression, diabetes, migræne, hjertekarsygdomme og astma. Jo tættere vi er på naturen, og jo mere vi opholder os i den, jo bedre.

Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed har peget på, at der er tre sammenhænge mellem natur og sundhed: det psykologiske, sociale og fysiske.

Skoven og naturen giver os fred og ro i modsætning til en travl og hektisk hverdag. Samtidig kan naturen binde os sammen socialt, når vi går en tur med en ven eller dyrker idræt i naturen. Endelig indbyder naturen til fysisk aktivitet, som er sundt for os mennesker.

Naturens efterhånden veldokumenterede positive indvirkning på vores fysiske og mentale sundhed er ikke til at tage fejl af. I Norge og flere andre lande har man sågar eksperimenteret med natur på recept. Det har Peter Qvortrup-Geisling skrevet en hel bog om. ‘Naturen på recept’ er dedikeret til naturens helbredende kræfter.

Hvad er det, der gør naturen så sund?

“Sundhed begynder med mental sundhed. Hvis man har det godt mentalt, så vil de fleste af os kunne finde ud af at tage os af de andre faktorer for vores sundhed – kost, rygning, alkohol og motion. Og i den forbindelse er naturen utrolig interessant,” forklarer han.

Hvordan bruger sundhedskorrespondenten selv naturen?

Peter Qvortrup-Geisling har siden barnsben opholdt sig meget i naturen, og han finder trods en travl kalender stadig plads til fisketure ved Skjern Å, fuglekiggeri i Gribskov og sommerfugleture i Hammer Bakker. Sommetider alene, men allerhelst med sin datter og kæreste eller “de gamle drenge fra Nordjylland”.

“Jeg vil vove den påstand, at mit blodtryk er lavest, når jeg er i naturen,” siger han.

Mindre tid i naturen

Tre ud af fire danskere oplever ifølge Friluftsrådet at få forøget livskvalitet, når de opholder sig i naturen. Jo oftere, jo større effekt. Forskning tyder også på, at naturen i høj grad gavner børn og unges trivsel. Naturen styrker børn og unges fantasi, koncentration og selvværd samt forbedrer søvnen. Alligevel tilbringer en stor del af danskerne mindre tid i naturen end for bare få årtier siden.

Der er dog store generationelle og geografiske forskelle på vores naturophold. Borgere i hovedstadsområdet bruger naturen mindst, mens man i de mindre ø-kommuner bruger mest tid i naturen. Over halvdelen af de ældre danskere er i naturen dagligt, mens de yngre voksne opholder sig mindst i det grønne.

Jeg tilhører kategorien af yngre voksne, der har travlt med arbejde, små børn og hverdagens trommerum. Jeg kunne med andre ord godt bruge mere tid i naturen. Derfor er jeg taget ud for på egen krop at mærke naturens beroligende måske endda helbredende kræfter. Kort sagt: Få et pusterum fra alt det, som Peter Qvortrup-Geisling kalder “skrammel”.

Jeg finder et uforstyrret sted mellem træerne, hvor jeg kan placere mig. En bille kravler over mit håndled. Må jeg mon vifte den væk?

Efter en rum tid lægger jeg mærke til fuglenes forskellige sang, og en fugl lander endda i træet et par meter over mit hoved. Jeg får instinktivt lyst til at google arten, men min telefon er naturligvis ikke inviteret med på skovbad.

Det er en kamp ikke at falde i søvn på det bløde underlag i skoven og til de beroligende lyde fra skovens planter og dyr. Jeg mister tidsfornemmelsen, men begiver mig hjemad efter, hvad der viser sig at være et par timer.

Jeg glemmer helt at google fuglen på grenen. Skovbadet gør mig glad, og jeg bemærker, at jeg læser længere om aftenen end normalt, og jeg sover også bedre. Måske er der noget om skovbadets sundhed?