Sild, rejer og rødspætter er blandt vores yndlingsretter, når vi hvert år samles med venner og familie til den traditionsrige påskefrokost.

“Men i en tid med et ekstraordinært pres på vores hav kan det være en god ide at nytænke selv gamle traditioner, heriblandt de velsmagende fisk og skaldyr, vi elsker at sætte tænderne i,” lyder det fra Henrike Semmler Le, seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden.

“Påskefrokosten er indbegrebet af hygge for mange af os. Men det er også en god anledning til at gøre en positiv forskel for naturen. Det er der rigtig mange, der gerne vil, og det er faktisk slet ikke så svært,” siger hun og fortsætter:

“94 procent af alle verdens fiskebestande er enten overfiskede eller fisket lige til grænsen. Også i de danske farvande ser vi tydelige eksempler på fiskebestande, der er presset i bund eller kollapset. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi er bevidste om, hvad vi lægger i indkøbskurven.”

Hun forklarer videre, at nogle af vores yndlingsretter til påske for eksempel sild og ål kan være mindre bæredygtige,
end vi går og tror. Som forbruger kan du imidlertid gøre en positiv forskel for havet, hvis du er opmærksom på, hvor din fisk kommer fra.

“Nogle bestande er meget skrøbelige eller kan være fanget med bundtrawl, der ødelægger livet på havbunden. Så hver gang du vælger bæredygtigt fangede fisk og skaldyr, er du med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning,” siger hun.

Udvælg dine råvarer

Henrike Semmler Le anbefaler, at du i god tid før påskefrokosten udvælger de fisk og skaldyr, du gerne vil servere og spise. Det giver dig nemlig tid til at undersøge, om du kan spise dem med god samvittighed.
“Det kan være svært at handle bæredygtigt, når du står nede ved køledisken og skal træffe en hurtig beslutning blandt et stort sortiment,” siger hun.
Derfor anbefaler hun, at du besøger fiskehandleren, som ved, hvor og hvordan fisken er fanget.

“Mange af os elsker at høre gode historier om den mad, vi spiser, så hvorfor ikke undersøge, hvor din fisk stammer fra? Den historie vil dine gæster garanteret gerne høre,” siger hun og anbefaler at finde alternativer til to yderst populære påskeretter.
“Forbrugerne bliver i stigende grad opmærksomme på, at ålen er kritisk truet. Så den bør vi ikke spise. Og finder du et godt alternativ som for eksempel røget hornfisk, får du garanteret pluspoint af dine gæster for at tænke nyt.”

Netop hornfisken er i sæson fra marts. Dens kød er let mørt, men stadig med et lækkert bid og en frisk, sød smag. Den er ikke så almindelig at spise i Danmark, selvom den smager skønt, hvilket måske skyldes dens mange små ben.

“Men hvis du steger den hel eller skærer den ud i mindre bøffer, så kan du ret nemt komme uden om benene,” siger Henrike Semmler Le og minder om, at det er godt at variere de arter, vi spiser. På den måde letter vi trykket på enkelte meget populære arter, som er overfisket. De fleste elsker en god sild til deres påskefrokost. Og den er helt okay at spise.

“Her skal du blot være opmærksom på, at den ikke kommer fra Østersøen og Kattegat. Men hvorfor ikke introducere venner og familie for noget nyt som for eksempel blåmuslinger med citron, fennikel og bredbladet persille? Muslinger har vi i rigelige
mængder, og de smager helt fabelagtigt.”

Bæredygtigt er ikke dyrere

En udbredt myte er ifølge Henrike Semmler Le, at det er dyrere at spise bæredygtig fisk og skaldyr. Men sådan er det langt fra altid. Der kan nemlig være penge at spare, når du køber sæsonfisk og mindre efterspurgte arter.

“Skånsomt fanget fisk er typisk nogle få procent dyrere, men prisforskellen udligner sig stort set, når fisken er i sæson. Og prisforskellen er faktisk mindre, end mange tror, da fiskerne kan fiske mere effektivt på store robuste fiskebestande end små skrøbelige,” siger hun.
Hun fremhæver mørksej, lange, kuller og fladfisk som ising og skrubbe som arter, der alle kan købes fra fiskerier, der anvender skånsomme redskaber.

Fiskeguide kan hjælpe dig

Ifølge Henrike Semmler Le er det særligt manglen på en ensartet mærkningsordning for alle fisk og skaldyr, der
gør det vanskeligt for forbrugerne at vælge bæredygtigt.

“Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de forskellige mærkninger. Derfor kan du med fordel benytte WWF’s Fiskeguide – et forbrugervenligt udtræk fra
en database med vurderinger af over 3.000 forskellige fiskerier og opdræt i Danmark og resten af verden, der løbende opdateres.”

Fiskeguiden indeholder information om de mest almindelige fisk og skaldyr i supermarkedet og hos fiskehandleren med bæredygtighedsvurderinger i rød, gul og grøn, så du hurtigt kan se, om du kan spise dem med god samvittighed, med omtanke eller bør lede efter et alternativ. Farvekoden afhænger af fiskeriets forvaltning og påvirkning på økosystemet.

“Fiskeguiden er et rigtig godt sted at starte, hvis du gerne vil orientere dig. Her kan du for eksempel se, at ålen er rød, fordi den er kritisk truet i både Danmark og resten af Europa. Nogle fisk og skaldyr – for eksempel rødspætter og rejer – har flere forskellige farver afhængig af ophav og fangstmetode, mens der for eksempel er grønt lys til at mæske sig i østers eller blåmuslinger dyrket på line,” slutter hun.

Læs mere om WWF’s arbejde for havet her.