Fugle kommer og går, svampe skyder frem, træer afslører deres former, og de første tegn på et nyt forår viser sig, længe før de fleste opdager dem. Denne naturkalender er en invitation til at kigge lidt nærmere. Hver måned gemmer på små oplevelser, som er lette at finde, hvis du ved, hvad du skal lede efter. Måske bliver turen lidt langsommere, blikket lidt skarpere – og naturen lidt større.

God fornøjelse!

November

Silkehalerne kan pludselig sidde som små, pyntede julefigurer i røn, tjørn og æbletræer. Lyt efter deres fine, klingende kald – de kommer nordfra og bliver kun, så længe der er bær at hente. Sjaggeren er en drossel med gråt hoved, brun ryg og et hæst “sjak-sjak-sjak”. Se efter den i hegn, haver og på græsplæner, hvor den leder efter bær, nedfaldsæbler og regnorme.

Når bladene er faldet, bliver skoven nogle gange lidt lettere at læse. Gamle fuglereder, svampe på dødt træ og små hulheder i barken træder frem, som om nogen har fjernet et grønt forhæng. Kig efter judasøre på gamle hyldetræer efter fugtigt vejr. Den brune, bløde svamp ligner næsten et rynket øre og er en af de svampe, man også kan finde i vinterhalvåret. Den kan spises, men smager ikke af særligt meget, så put den i din wok eller varme suppe.

December

Sangsvanerne er vinterens messingblæsere. De kan høres på lang afstand med deres klare, klangfulde kald, når de ligger på søer, fjorde eller går på marker i flok.

Muldvarpeskuddene afslører, at der stadig arbejdes under jorden. I den korte vintervegetation står de små jordvulkaner tydeligt frem på plæner, enge, græsland og markkanter. Tag til havet på en stille vinterdag, og lyt efter havlitten. Dens kald lyder næsten som dens navn – “avlit, avlit” – og i januar og februar kan den opleves som vintergæst ved Østersøen.

Rimfrost kan gøre selv de mest almindelige frø- stande til små skulpturer. Gå tidligt ud, før solen får fat, og kig på tidsler, græsser og visne skærmplanter med is langs kanterne.

Januar

På frostklare dage bliver vandfugle presset sammen i våger og strømrender. Her kan man stå stille ved fjorde og søer og se vinterens fugleliv samlet på ganske lidt åbent vand.

Mos og laver får hovedrollen, når blomsterne er væk. Kig på sten, træstammer og gamle grene – vinterens farver er ikke kun grå, men grønne, gule, sølvhvide og næsten orange.

Et gammelt spindelvæv med rim kan være lige så flot som et kunstværk lavet af en dygtig kunstner – endda flottere!

Selvom edderkopperne er gået i skjul for vinteren, kan du se efter deres gamle spind på visne græsser og mellem buske, især om morgenen efter en fugtig og kold nat. Når bladene er væk, bliver det lettere at få øje på egernets reder højt oppe i træerne. De ligner store kugler af kviste og blade og kan afsløre, at der er mere liv over dit hoved, end du måske tror.

Februar

Hasselbuskens rakler er et af årets første, gyldne tegn. På milde dage kan de ses hænge som små lamper i skovbryn og haver, og de lyserøde hunblomster er så små, at man næsten skal lede efter dem – men prøv om du kan finde dem.

De er utro- ligt smukke og de fleste mennesker ved slet ikke, at hassel overhovedet har blomster. Lyt efter stor flagspætte, før du leder efter den. Trommen på en død gren eller en hul stamme er ikke tilfældig larm, men et signal i den tidlige forårssæson.

Der kan stadig være vinter i luften, men lyset har ændret sig. Hvis du besøger samme sted i skoven to uger i træk, lægger du mærke til, hvordan skyggerne bliver kortere og fuglene lidt mere rastløse. Nu skal der altså til at ske noget!

Kig efter ellekogler langs vandløb og søkanter. De små, mørke “kogler” hænger ofte på træet hele vinteren og er en af de nemmeste måder at lære elletræet at kende på uden blade på træet.

Marts

Følfod kan dukke op som små gule solskiver på bar jord, grøftekanter og skrænter. Den blomstrer, før bladene for alvor viser sig, så man kan næsten overse, at planten slet ikke er “færdig” endnu. Lidt senere på året kommer dens store blade frem for at suge solenergi til sig til næste års blomstring.

Skrubtudser kan begynde deres vandring mod vandhuller på milde, fugtige aftener. Hold øje på små veje nær moser og søer – foråret kan nogle gange komme hoppende i mørket. Boing, boing, boing!

Lærken kan hænge højt over marken som en usynlig lyd. Stå stille i det åbne land, og lyt efter sangen, der falder fint ned fra himlen, før du kan finde fuglen med øjnene. Notér den første blomst, den første tudse, den første lærkesang – så begynder kalenderen at skrive sig selv.