Indtil en fredning i 1928 var fjeldræven et eftertragtet jagtbytte på grund af dens smukke pels. Der var så få tilbage, at bestanden næsten 100 år senere, stadig ikke er kommet sig. Takket være en intensiv indsats og hårdt arbejde er antallet af fjeldræve i Norge og Sverige gået fra 30 til 450 individer i løbet af 40 år. Det ser ud til, at den positive udvikling fortsætter, men det er stadig ikke let for den ikoniske fjeldræv.
I Skandinavien lever fjeldræven i fjeldene på den åbne tundra over trægrænsen. Men med stigende temperaturer rykker trægrænsen højere op, og med træerne kommer den røde ræv. Ikke blot konkurrerer de to arter om føden. Den større røde ræv overtager fjeldrævens huler og dræber sågar dens mindre slægtning.

To WWF-biologer, Daniel Mallwitz og Sandra Jönsson, øremærker en fjeldræv i Nordsverige som en del af vores svenske fjeldrævsprojekt.

En lille gnaver med stor indflydelse
Den lille gnaver, lemmingen, spiller en afgørende rolle som byttedyr for fjeldræven, men det er ekstremt svingende, hvor mange lemminger der er at spise. Er det et godt lemmingeår, får fjeldræven mange og store kuld. Er det derimod et dårligt år, bliver der født meget få hvalpe. Med en lille bestand er det svært at komme tilbage på niveau, efter bare et enkelt dårligt år.

Ved hjælp af blandt andet speciallavede foderkasser, der holder den røde ræv ude, hjælper vi fjeldræven tilbage igen. Vi sikrer, at der er faste grupper af fjeldræve på tværs af de norske og svenske fjelde gennem genudsættelser, optælling og mærkning. Og så forsker vi, så vi holder os på forkant med de trusler fjeldræven står over for i fremtiden.

Vil du støtte WWF’s arbejde? Bliv Naturvogter her.