PÅ MED SKIUNDERBUKSERNE

Det er enormt svært at forske i dyrelivet på Antarktis på grund af de voldsomme omgivelser og de umenneskelige temperaturer, der nogen steder kommer helt ned på omkring minus 70 grader i vinterhalvåret og minus 30 grader i sommerhalvåret. “Vejret er ekstremt. Landskabet er ekstremt. Alt er ekstremt på Antarktis,” fortæller Rhona Kent, som er Polar Marine Specialist hos WWF.
Derfor kræver det også noget helt særligt udstyr for at kunne holde varmen. Inden forskerne overhovedet kan gå ud ad døren, skal de både have speciallavede termojakker, specielle snestøvler, skiundertøj, handsker, huer, masker og briller på. Det er en uniform, som ikke er særlig nem at fragte sig rundt i ude i felten.

På billedet ser du teamleder Chris Johanson, der smiler sammen med det australske forskerteam på det kolde Antarktis.

HVEM HAR LAGT DEN… LORT?

De svære arbejdsforhold kræver, at vi hele tiden benytter de nyeste former for teknologi. Og et af de helt afgørende redskaber er satellitter i rummet. undervejs i projektet pudsede forskerne da også deres briller en ekstra gang, da de opdagede helt nye pingvinkolonier, som aldrig var set før. Det var store mængder pingvinafføring, som kunne ses helt fra rummet, der hjalp dem med at spotte de nye kolonier. Udover satellitter blev der også brugt GPS-trackere til at spore pingvinernes ruter efter mad og identificere de områder, hvor de bedst kan lide at være. Med den nye teknologi fandt de over 4.000 individer af 17 arter, heriblandt fem arter af pingviner.

Penguins (Spheniscidae), Antarctica.

PINGVINERNE MANGLER MAD

Pingvinernes livret er små lyskrebs. Men lyskrebs er både truet af klimaforandringernes varmere temperaturer omkring Antarktis og fiskeriet. Lyskrebs lever nemlig kun i koldt vand. Derfor vil det varmere havvand resultere i, at der bliver færre af dem. Det forøger den allerede store konkurrence om lyskrebs mellem fiskeriet og pingvinerne. Derfor har pingvinerne i den grad brug for, at vi beskytter deres madressourcer, så vi kan sikre deres fremtid.

FORSKNING ER ALTAFGØRENDE

Med den omfattende forskning har vi nu en kæmpe bevisbank, som både gør det muligt at identificere de områder, der har brug for bedre beskyttelse, og understøtte indsatsen for at skabe verdens største netværk af havbeskyttede områder i havet omkring Antarktis. Det betyder, at pingvinerne vil få deres mad for sig selv, da fiskeri i de områder ikke vil være tilladt. Alt det vigtige WWF-arbejde er blevet forelagt beslutningstagerne, så det eneste, vi mangler nu, er politisk handling, som vi naturligvis kæmper indædt for bliver til en realitet.

Vil du hjælpe os med at beskytte naturen og livet i den? Støt vores arbejde her.