HVEM Sarah Rønholt, 37 år. Fotograf, fluefisker og guide. Medstifter af Ålandets Venner, en andelsforening for naturen. Sidder i bestyrelsen i Skjern Å Sammenslutning.

HVAD Startede i 2023 sine kurser Fish & Chicks, hvor hun underviser kvinder i fluefiskeri ved Skjern Å og ude i verden.

MISSION At bringe kvinder tættere på naturen gennem fiskeri. Skabe fokus på åpleje og unik natur.

HVOR Lever og fisker ved Skjern Å i Vestjylland.

I over et årti havde Sarah Rønholt og hendes kæreste Tobias jagtet de vildeste eventyr over hele verden. De opsøgte steder med storslået, rå natur som Patagonien, hvor Andesbjergene strækker sig som en rygrad gennem Chile, og hvor den argentinske pampas åbner sig i endeløse vidder, så du kan se et uvejr rulle ind på kilometers afstand.

Det var et liv med fiskeri, store landskaber og en søgen efter steder, hvor naturen stadig havde overtaget. Men en forårsdag i 2018 kørte de mod Skjern, trukket vestover fra København til ådalslandskabet af løftet om store atlanterhavslaks.

“Det var en tidlig morgen. Det havde regnet, og disen rejste sig over landskabet. Over vores hoveder fløj havørne,” husker Sarah Rønholt.

“Her ville jeg bare gerne være, fiske i de fineste vandløb. Det var magisk, og jeg kan huske, jeg tænkte. Det her er virkelig en perle i lille Danmark. Et sted, der emmer af håb.”

Tilbage i deres firhjulstrækker og på farten igen kunne hverken Sarah Rønholt eller hendes kæreste glemme Skjern Å. Gennem årene vendte de hvert forår tilbage i flere måneder for at fiske, og da de i 2023 fik besked om, at de skulle genhuses i syv år fra deres lejlighed i Bellahøjhusene, var der ligesom noget, der faldt på plads. Skulle de prøve at bo i Vestjylland? De tog tilbage. På vej ned for at fiske ved en af de bedste fiskepladser i området lå en gård fra 1843. De kiggede ind ad vinduerne. Det så ikke helt smadret ud. Stuehuset var faktisk renoveret.

“Vi fik fat i ejeren, som sagde: Hvis I klarer en vinter, så kan vi tale om det. De troede, vi var et par københavnere, der ikke kunne klare den mørke vinter.”

De rykkede ind og blev, og en ide, der længe havde været i Sarahs tanker, kunne nu blive til virkelighed. “Jeg synes alle skal have mulighed for at tage på eventyr. Det er noget, jeg altid har gjort, men for mange vil det være grænseoverskridende at tage til Alaska at fiske. Det er langt væk, hvor skal de starte. Måske ved de heller ikke, hvordan de tænder bål eller slår et telt op.”

Derfor startede Sarah Rønholt Fish & Chicks, der kort fortalt handler om at tage kvinder i grupper på seks til otte med ud en hel weekend for at lære at fluefiske i Skjern Å. Sarah Rønholt understreger, at du nærmest ikke kan være begynder nok for at deltage. Alle kan være med. Hun arrangerer, sørger for tipitelte, stang og mad. Du skal bare møde op.

“Det startede med, at jeg aldrig mødte andre kvinder, når jeg var ude at fiske. Jeg har mødt et par stykker i udlandet, men aldrig nogen i Danmark. Jeg kigger rundt og tænker, hvor er I henne? Jeg ved, I vil kunne lide det, hvis I først er herude,” siger Sarah Rønholt og tilføjer, at der er en stereotype om fiskere, hun gerne vil ændre på.

“Man kan ligesom se dem for sig. Gutterne der står nede på havnen eller ombord på båden og fisker. Det er ikke for at være tarvelig, men fiskeri er lidt mandsdomineret.”

Det giver et boost til selvtilliden

Med Fish & Chicks er det ikke bare det at få en fisk på krogen. Det er hele oplevelsen. Det er nærværet og følelsen af at befinde sig i en naturtidslomme langt væk fra en verden, der kan føles både kaotisk og travl.

“Du finder ud af, at det er lige meget, om det blæser, eller der kommer en lille byge. Du er i kontakt med naturen og bliver tvunget til bare at være i nuet. At fiske med flue er enormt teknisk krævende, men det er det ultimative zen, for du er nødt til at være så meget til stede,” forklarer Sarah Rønholt.

Hun fornemmer, at der er rigtig mange kvinder, der er et sted i livet, hvor de har brug for noget andet end at tage ud og spise brunch sammen om søndagen.

“De vil gerne have et stærkere forhold til naturen, prøve noget nyt og være en del af et fællesskab. Og ja, så giver det også et boost til selvtilliden, at man sagtens kan tage ud at fiske selv eller tage sine børn med.”

Naturbevarelse er et fast indslag

Som en del af weekendkurset er der altid indlagt tid til åpleje. Sidste gang tog holdet ud til en bæk, smøgede ærmerne op og skovlede grus ud til små gydebanker. De plantede vandplanter og lavede skjul af væltede stammer og sten for at gøre området til et ideelt gyde- sted for havørreden. “Jeg oplever faktisk, at folk falder ned fra stolen over, hvor fedt det er at stå ude i en bæk med små havørredyngel mellem hænderne. Eller plante vandplanter og få at vide, at den her plante kommer til at gøre en kæmpe forskel for vandkvaliteten. Det ender næsten altid med at blive weekendens højdepunkt.”

Sarah Rønholt samarbejder med Danmarks Center for Vildlaks, som både stiller viden og materialer til rådighed og hjælper med at pege på, hvor indsatsen gør størst forskel.

“Det samarbejde giver så meget mening. Når flere kommer ud i naturen, lærer den at kende og begynder at holde af den, får de også lyst til at passe på den.”

Et spørgsmål om at fange fisk

Men er det ikke modsætningsfyldt at ville passe på åen og fiskene, samtidig med at I fanger dem? Også selv- om I sætter dem ud igen?

“Jeg har talt med fiskemesteren fra Danmarks Center for Vildlaks om netop det dilemma. Han siger; Det er jo ikke godt for det enkelte individ at blive fanget og sat ud igen. Men det er rigtig godt for bestanden, for det er jo lystfiskerne, der passer på vores vandløb. Det er dem, der ved, hvad der sker i ådalen. Dem, der har en fornemmelse for, hvordan bestanden har det.”

Og det er kernen i Sarah Rønholts kurser. Hun arbejder for, at flere får en relation til naturen.

“Det, vi har her, er helt unikt. Skjern Å har været presset og rettet ud, men i dag slynger den sig igen gennem landskabet. Laksen er vendt tilbage. For mig er det et bevis på, at vi faktisk kan bringe naturen tilbage, hvis vi gør os umage.”

Stor beundring for de frivillige

Det største håb finder hun dog ikke i resultaterne, men i menneskene bag dem. Hun er fuld af beundring for de mange frivillige lokale. Folk med fuldtidsjobs, der bruger deres fritid på at passe på åen.

“Det er folk, der i 30 år har brugt deres weekender på at samle affald, lægge gydegrus ud og holde øje med vandet. Det er dem, der har gjort hele forskellen.”

I dem har Sarah Rønholt fundet et fællesskab og en kamp, der giver mening. I oktober, når det er mørkt og gråt, lukker fiskesæsonen ned, og alle fiskerne vandrer afsted med stængerne på nakken.

“Så får ådalen lov til at puste ud. Og så puster vi også selv ud. Vi tænder op i pejsen og nyder det magiske lys over heden og de mange tusinde sangsvaner, der lander lige herude. Det er også en sæson, jeg holder utrolig meget af.”