Kejserpingvinens fjende: Den smeltende havis
Kejserpingvinen er på tynd is. Antarktis stolte kejser er presset fra flere kanter. En katastrofal ynglesæson sidste år vidner om, at der mere end nogensinde er behov for de beskyttede havområder, som WWF kæmper for. Hjælp os med at redde en helt særlig og truet art..
Fiskeri og turisme skubber ungerne i døden
Klimaforandringer gør, at isen på Antarktis smelter hurtigere, end den plejer. Men det er ikke det eneste problem. Menneskelige aktiviteter som fiskeri og turisme tvinger ynglekolonier til at flytte rundt ofte til områder med ustabil is, hvor ungerne risikerer at falde i vandet. Når det sker, drukner de eller fryser ihjel, fordi deres små grå dun suger vandet til sig. Kejserpingvinerne mister altså livet, fordi de ikke får ro til at yngle og tilpasse sig klimaforandringerne. Læs om kejserpingvinens dystre skæbne her
En verden uden kejserpingviner
Ny forskning støttet af WWF viser, at kejserpingvinen er i stor fare for at uddø. Det vil ikke bare være et stort tab for vores verden, men også for Antarktis’ avancerede og skrøbelige økosystem, som ryger ud af balance, hvis en af arterne pludselig forsvinder.
Du kan hjælpe allerede i dag
WWF kæmper hårdt for at beskytte store dele af havet omkring Antarktis mod alle menneskelige aktiviteter, der stresser kejserpingvinerne.
Vi støtter også forskere som researcher og indsamler data om adskillige dyr på Antarktis. For jo mere vi ved om kejserpingvinerne, jo bedre kan vi hjælpe dem.
Støt her
Fakta om kejserpingvinen
Hvor høj er en kejserpingvin?
Kejserpingviner findes kun på Antarktis. Den er den største af i alt 18 pingvinarter og en af verdens største fugle. De bliver nemlig op til 120 cm høje og vejer 40 kg. De spiser 2-3 kg fisk om dagen – heldigvis er de fantastiske svømmere!
Hvor lever Kejserpingvinen?
Antarktis: Kejserpingvinens kolde hjem. Med to lag dun, masser af fedt og små næb er kejserpingvinen godt rustet til at holde varmen. Og det er nødvendigt med temperaturer ned til -50°C og vindstyrker op til 200 km/t på Antarktis. Selvom de er godt klædt på, så hjælper de også hinanden med at holde varmen. De stimler tæt sammen i flokke på op til 5.000 individer og skiftes til at stå yderst, hvor det er koldest.
Kejserpingvinens æg
Kejserpingvinerne lægger deres æg i maj eller juni. Herefter tager hunnen på jagt efter føde, og imens passer hannen på ægget
de næste 9 uger. Han balancerer ægget på sine fødder og dækker det med en del af sin mave for at holde det varmt. Efter ni uger kommer den lille plyssede kejserpingvin ud af ægget.
Kejserpingvinens afføring kan ses fra rummet
Forskere opdager nye kolonier af kejserpingviner ved at kigge efter spor af deres afføring. Det er vigtigt arbejde at holde øje med og passe på kejserpingvinerne.
Der er 66 kendte kolonier, og halvdelen af dem er fundet via satellitbilleder.
Det er sidste chance for kejserpingvinen
Hos kejserpingvinerne på Antarktis er det hannerne, der holder den lange barsel, imens hunnerne tager på jagt efter føde. Og det er bestemt ikke nogen let sag at holde sin unge i live på de breddegrader. Når hunnen har lagt ægget i april, får hannen ansvaret for det de kommende to mørke måneder, indtil det klækker, og hunnen vender tilbage med maven fuld af blæksprutter, krill og sild.
Og det bliver vitterligt mørkt på Antarktisk, hvor vinteren er skånselsløs med bidende snestorme og temperaturer, der dykker til 60 minusgrader. Derfor stimler de tilbageblivende kejserpingvin-fædre tæt sammen for at holde varmen og beskytte deres æg, som ligger trygt på fødderne bag en tung hudfold på maven.
Sådan står de ret op og ned i to måneder uden hverken vådt eller tørt – en kraftanstrengelse uden lige. Desværre forgæves for hele fire store kejserpingvin-kolonier i 2022. En undersøgelse foretaget af British Antarctic Survey tidligere på året viste nemlig, at anslået 9.000 unger mistede livet i det vestlige Antarktis, fordi isen i området begyndte at bryde op, smelte og flyde væk allerede i december.
”Det er den første store ynglekatastrofe for kejserpingviner på tværs af adskillige kolonier på grund af tab af is i havene, siger Peter Fretwell fra British Antarctic Survey, der er den ledende forsker bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
Han forklarer, at kejserpingvin-ungerne er særligt udsatte, fordi deres grå dun suger vandet til sig. ”De unger, der vandrede ud i vandet, druknede, og hvis det endelig lykkedes dem at komme op af vandet igen, så frøs de ihjel.”
Der er meget på spil
Emily Grilly har travlt, da vi taler med hende over en teams-forbindelse. Hun sidder i Australien og er i færd med at forberede sig til det forestående møde i ’Kommissionen for bevaring af marine levende ressourcer i Antarktis’ (Commission for the Conservation of Antarctic Marine Living Resources, også kaldet CCAMLR,). Kort sagt er kommissionen den internationale mellemstatslige organisation, der har ansvaret for forvaltningen af det sydlige Ocean. CCAMLR operer under konsensus og har 27 medlemslande herunder lande som Rusland, USA, Norge, Kina, Japan, New Zealand og Australien hvor nogle har flere interesser i området end andre. Danmark er også repræsenteret som en del af EU.
Der er meget på spil i år, siger Emily Grilly.
”WWF vil stille krav om, at regionen skal fredes fra alle menneskelige aktiviteter, der stresser kejserpingvinerne. Herunder det omfattende fiskeri af krill, også kaldet lyskrebs, som er en af kejserpingvinens primære fødekilder. De seneste år er fiskeriet intensiveret kraftigt, og det foregår meget tæt på kejserpingvinernes ynglesteder. I nogle områder er der nu fisket så voldsomt, at krillen næsten er forsvundet. Det betyder, at både kejserpingviner og hvaler konkurrerer mod fiskeriet og må svømme længere for at søge efter føde.”
Krill-fiskeri truer kejserpingvinen
Da krill-fiskeriet begyndte i 1980’erne blev det ledt an af Rusland. Dengang fiskede de store fiskefartøjer overalt i Antarktis. De seneste 20 år har fiskeriet været koncentreret næsten udelukkende i det sydvestlige Atlanterhav, hvor der er de største mængder. Desuden har fiskerne i stigende grad målretter fangsten til at foregå i sensommeren og tidlig vinter (marts til juni), hvor krill har det højeste olieindhold.
”Krillfiskeriet er steget markant med fangster omkring fire gange større end for 20 år siden. Der er en kæmpe efterspørgsel efter krill, vis markedsværdi er steget markant på grund af krill-oliens mange egenskaber. Krill-mel bliver brugt til foder i fiskeopdræt og kæledyrsfoder og olien, som er rig på omega-3 fedtsyrer, er hovedingrediens i kosttilskud til menneskeligt konsum,” fortæller Henrike Semmler Le, senior specialist på hav og fiskeri hos WWF Verdensnaturfonden.
Den samlede fangst i Antarktis er anslået til at være cirka 350.000 til 450.000 tons om året (for 2018-2021) og her fordeler fangsten sige mellem landene Norge (50 til 60 procent), Kina (20 procent), Korea (10 procent), Chile og Ukraine (10 procent).
”Det er helt vildt at tænke på, at der skal seks et halvt ton krill til at producere et ton krill-mel, som så bliver brugt til at fodre laks i opdræt. Krillen indeholder et naturligt pigment, som giver laksen den lyserøde farve, når de bliver opdrættet i fangenskab. Og her kan man godt regne ud, at der skal enorme mængder foder til at holde Norges produktion af laks kørende,” siger Henrike Semmler Le.
Læs hele WWF’s internationale rapport om krill-fiskeri på Antarktis her
Skal anerkendes som truet art
WWF’s overordnede mission om at få gjort store dele af havet omkring Antarktis til et beskyttet område, handler med andre ord om at sikre, at kejserpingvinen har føde nok og at give den ro og fred.
”Kejserpingvinen er ikonisk, og derfor flokkes turister i turistbåde og naturfotografer om dem . Turismen har ligesom fiskeriet også været stigende de seneste år,” fortæller Emily Grilly.
”Vi ved, at stress fra turisme har fået kejserpingvinerne til at flytte sig fra et sted til et andet. I nogle tilfælde flytter de sig fra stabil is til et sted med ustabil is, hvilket jo kan være fatalt.”
Derfor arbejder hun og hele det antarktiske team i WWF også hårdt for, at kejserpingvinen bliver anerkendt som en truet art i stedet for kun ’næsten truet’.
”Hvis kejserpingvinen bliver listet på IUCN’s rødliste som en truet art, kan vi begrænse den aktivitet, der foregår nær dem. Dyrene er i forvejen pressede. Derfor skal vi hjælpe dem ved at fjerne de stress-faktorer, som gør det endnu sværere for dem at tilpasse sig klimaforandringerne.”
Til kamp mod kejserpingvinens fjende: Vi står stærkere med data
WWF har støttet initiativet ’ Wild life from Space,’ som bliver ledt an af ’British Antarctic Survey’, der også stod for undersøgelsen af kejserpingvinernes ynglekolonier. Siden 2013 har forskerne via satellitter i rummet kunne tælle og indsamle data på adskillige dyr i Antarktis, som ellers har været svære at overvåge på grund af det ufremkommelige klima i regionen. Og det er data, der gør en forskel, når WWF skal sikre flere beskyttede havområder i Det Sydlige Ishav.
”Undersøgelsen gør, at vi har kunnet råbe verdenssamfundet op, og den er et stærkt argument at have med til forhandlingerne. Nu vil vi sørge for at lægge et massivt pres for at få flere beskyttede områder til kejserpingvinerne og de mange andre unikke arter i regionen,” siger Emily Grilly.
3 gode huskere, hvis du vil hjælpe kejserpingvinen
Undgå produkter med antarktisk krill
Undlad at købe produkter og fødevarer, der er lavet på antarktisk krill. En del kosmetik, kosttilskud og dyrefoder til kæledyr kan indeholde det eftertragtede krebsdyr. Desuden er norsk laks ofte opdrættet på krill. Hvis du er i tvivl, så spørg i butikken, hvor du handler.
Genbrug, genbrug, genbrug.
Genbrug, genbrug, genbrug. Hver gang du reparerer, lejer og bytter i stedet for at købe nyt, så sparer du på din CO2-udledning.
Invester din pensionsopsparing klimaansvarligt
Invester din pensionsopsparing klimaansvarligt. Det kan have 21 gange så stor klimaeffekt, som hvis du skifter din energiforsyning til vedvarende energi, altid rejser med tog frem for fly og omlægger til en vegetarisk diæt.
Vidste du, at…
Krill er en kæmpe CO2-sluger? Krillen flytter hele 12 milliarder tons CO2 om året fra Jordens atmosfære og ned på havets bund. Krebsdyrene spiser store mængder planteplankton og skider så resterne ud som små hårde kugler, der synker ned på havets bund.