Dødsfælder skal fjernes fra havet
Tabte fiskenet er den farligste form for plastikforurening i vores hav, og der er ifølge DTU Aqua omkring 49.000 net i Danmarks farvande. Spøgelsesnettene sætter sig fast på vrag og rev, hvor de udgør passive dødsfælder for fisk og store havpattedyr som sæler og marsvin. Fiskenet er lavet af kraftig plastik, og det tager flere hundrede år at nedbryde et spøgelsesnet.
Derfor har WWF Verdensnaturfonden i årevis kæmpet for en national handlingsplan mod spøgelsesnet, og tusindvis af vores støtter har skrevet under for at støtte kampen for at få fjernet dødsfælderne fra havet!
Regeringen har heldigvis lyttet. Nu får Danmark en handlingsplan mod spøgelsesnet!