Udbredt i store dele af verden

Leoparden er den kat, som har den største udbredelse. Den findes fra det sydligste Afrika til arktiske egne i Kina og Rusland, i Tyrkiet og Iran og på Den Arabiske Halvø, og den findes også på øen Sri Lanka.

De største bestande findes i Afrika og Indien, og mange af de øvrige er små og ofte truede. Selv i Afrika er den gået tilbage, sandsynligvis fordi dens byttedyr bliver sjældnere, når levestederne forsvinder.

Leopardens pels

Leopardens pels er normalt gullig med pletter, der sidder i rosetter, og dyrene kan være svære at få øje på i vegetationen og i flimrende lys. Nogle leoparder fødes med sort pels og kaldes sorte pantere.

Gemmer sit bytte i træerne

Byttedyrene vejer typisk 10-40 kg, fx mindre gazeller og antiloper, men leoparden har en bred smag og tager fx også aber og mindre rovdyr, fx hunde. En leopard æder hver dag omkring tre kg føde.

Leoparden overfalder sit bytte på jorden, men kan også ligge i baghold i træer. Med sine stærke kæber og veludviklede kropsmuskler kan den klatre op i træer med byttedyr, der er tungere end den selv. I træerne kan den have sit bytte i fred for fx hyæner.

Habitat og familieliv

Leoparden holder til på savanne og i åbne skovområder, men undertiden også i sumpområder og skove. Nogle dyr søger ind til byerne, og amur-leoparden findes i kolde bjergområder i Rusland og Kina.

I Serengeti i Tanzania vandrer hannerne rundt i områder på over 30 kvadratkilometer, hunnerne cirka det halve. I Namibia er hannernes leveområder på mere end 400 kvadratkilometer. Leoparder lever alene, kun i parringstiden accepterer hunnen hanner i sin nærhed.

Kuldet består af 2-4 unger, der fødes med lukkede øjne. Tre måneder gamle begynder de at følge hunnen på dens jagtture, og de holder sammen indtil ungerne er knap to år gamle.